"stoppet" poems - Hello Poetry

Hvor er jeg alene med mine øjeblikke Som jeg sidder her fyldt op med dem Det kradser af dig i min hals Men jeg kan ikke hoste nu Hvor er jeg ene om at kende de ord Hoste dem op og gengive dem I mit øre er der stille som dødt vand Men halsen er forlængst stoppet til Jeg kan ikke tale, ikke fortælle Og til hvem skulle jeg det Som om øjeblikkene stoppede da du forsvandt Jeg smager på dine mørke øjne Og holder om dine ord til de sidder fast på min hånd Klistrer som din stemme på mine læber Min mund er tør For du har taget det hele

0

Dec 13, 2014

Dec 13, 2014 at 6:55 PM UTC

annastorm

Du kradser i min hals

Hvor er jeg alene med mine øjeblikke Som jeg sidder her fyldt op med dem Det kradser af dig i min hals Men jeg kan ikke hoste nu Hvor er jeg ene om at kende de ord Hoste dem op og gengive dem I mit øre er der stille som dødt vand Men halsen er forlængst stoppet til Jeg kan ikke tale, ikke fortælle Og til hvem skulle jeg det Som om øjeblikkene stoppede da du forsvandt Jeg smager på dine mørke øjne Og holder om dine ord til de sidder fast på min hånd Klistrer som din stemme på mine læber Min mund er tør For du har taget det hele

16

hej siger jeg mens jeg fluks prøver at smutte væk fra mine inderste tanker, der hober sig op i mit hovede, som var de myrer i en tue der var blevet stoppet til af et blad. let for alle andre, men kilotungt for mig. er du vågen? spørger jeg med en undren som kunne synes vemodig men interesseret. søvnen har fanget ham i sine arme, og jeg kan ikke få ham væk. få ham hen til mig. søvnen er et muskelbundt der har ham i et stramt knus. mmm mumler han fra det nederste af halsen, helt nede i maven. som i en koma ligge han, livløs næsten. nøgen, det eneste der dækker er et lagen der er blevet kastet henover, næsten iscenesat

0

Oct 7, 2015

Oct 7, 2015 at 3:10 AM UTC

flyvskefia

hej

hej siger jeg mens jeg fluks prøver at smutte væk fra mine inderste tanker, der hober sig op i mit hovede, som var de myrer i en tue der var blevet stoppet til af et blad. let for alle andre, men kilotungt for mig. er du vågen? spørger jeg med en undren som kunne synes vemodig men interesseret. søvnen har fanget ham i sine arme, og jeg kan ikke få ham væk. få ham hen til mig. søvnen er et muskelbundt der har ham i et stramt knus. mmm mumler han fra det nederste af halsen, helt nede i maven. som i en koma ligge han, livløs næsten. nøgen, det eneste der dækker er et lagen der er blevet kastet henover, næsten iscenesat

7

Da jeg røg min nat smøg ude på nordlysets bad, mens jeg kiggede udover broen der førte fra langeland til fyn, jeg kunne ikke se hele broen. Kunne se at den stoppet, som en vej væk fra livet. Synes det var fint på en måde også ikke, for det var bare en bro.

0

Mar 9, 2016

Mar 9, 2016 at 6:11 PM UTC

annesofie-olsen

Natsmøg på Nl

Da jeg røg min nat smøg ude på nordlysets bad, mens jeg kiggede udover broen der førte fra langeland til fyn, jeg kunne ikke se hele broen. Kunne se at den stoppet, som en vej væk fra livet. Synes det var fint på en måde også ikke, for det var bare en bro.

1