"stoppede" poems - Hello Poetry

Hvor er jeg alene med mine øjeblikke Som jeg sidder her fyldt op med dem Det kradser af dig i min hals Men jeg kan ikke hoste nu Hvor er jeg ene om at kende de ord Hoste dem op og gengive dem I mit øre er der stille som dødt vand Men halsen er forlængst stoppet til Jeg kan ikke tale, ikke fortælle Og til hvem skulle jeg det Som om øjeblikkene stoppede da du forsvandt Jeg smager på dine mørke øjne Og holder om dine ord til de sidder fast på min hånd Klistrer som din stemme på mine læber Min mund er tør For du har taget det hele

0

Dec 13, 2014

Dec 13, 2014 at 6:55 PM UTC

annastorm

Du kradser i min hals

Hvor er jeg alene med mine øjeblikke Som jeg sidder her fyldt op med dem Det kradser af dig i min hals Men jeg kan ikke hoste nu Hvor er jeg ene om at kende de ord Hoste dem op og gengive dem I mit øre er der stille som dødt vand Men halsen er forlængst stoppet til Jeg kan ikke tale, ikke fortælle Og til hvem skulle jeg det Som om øjeblikkene stoppede da du forsvandt Jeg smager på dine mørke øjne Og holder om dine ord til de sidder fast på min hånd Klistrer som din stemme på mine læber Min mund er tør For du har taget det hele

16

sammen med dig stoppede tiden alt stod helt stille alene uden dig startede tiden alt gik meget langsomt

0

Apr 23, 2015

Apr 23, 2015 at 6:53 AM UTC

ungdomspoet

tid

sammen med dig stoppede tiden alt stod helt stille alene uden dig startede tiden alt gik meget langsomt

6

Han har den her teori om, at livet er én stor lidelse, og meningen med det hele er udfordringen i at vi skal forsøge at holde os ignorante, og finde de ting i verden, som får os til at glemme denne sorg. Som får det hele til ikke at stinke, selv hvis det bare er for en stund. Siden han fortalte mig dette stoppede jeg med at ønske at han så mig som sin elskede - det ved jeg, at han aldrig ville kunne give mig. Nu stræber jeg bare efter at være den ene person som får ham til at glemme at han har det sådan. Jeg vil være hans pusterum, hans tilflugt. Måske endda den, som får ham til at ændre dette deprimeret syn på verdenen.

0

Sep 25, 2016

Sep 25, 2016 at 2:49 PM UTC

sleepwritings

Teorier og tanker

Han har den her teori om, at livet er én stor lidelse, og meningen med det hele er udfordringen i at vi skal forsøge at holde os ignorante, og finde de ting i verden, som får os til at glemme denne sorg. Som får det hele til ikke at stinke, selv hvis det bare er for en stund. Siden han fortalte mig dette stoppede jeg med at ønske at han så mig som sin elskede - det ved jeg, at han aldrig ville kunne give mig. Nu stræber jeg bare efter at være den ene person som får ham til at glemme at han har det sådan. Jeg vil være hans pusterum, hans tilflugt. Måske endda den, som får ham til at ændre dette deprimeret syn på verdenen.

1

jeg købte gule tulipaner, der stod og åndede frost, og lagde sig som et tykt lag af dug mod beskidte ruder de var på tilbud i det lokale supermarked vidste ikke længere, hvem jeg skulle forære dem til, men det var rart at være i besiddelse af noget, der var mere håbløst end jeg selv noget, der var skrøbeligere end mit sind så jeg satte dem ikke i vand, da jeg formede dem ned i en transparent vase i køkkenruden ventede på, de ville visne dø af sult ventede på de ville skille sig ad dø af ensomhed lovede mig selv at holde lige så længe som dem stoppede et par dage senere med at drømme, og begyndte at lukke øjnene i, når jeg krydsede veje

0

Jun 15, 2015

Jun 15, 2015 at 3:25 PM UTC

kristine-jensen

håbløse erindringer

jeg købte gule tulipaner, der stod og åndede frost, og lagde sig som et tykt lag af dug mod beskidte ruder de var på tilbud i det lokale supermarked vidste ikke længere, hvem jeg skulle forære dem til, men det var rart at være i besiddelse af noget, der var mere håbløst end jeg selv noget, der var skrøbeligere end mit sind så jeg satte dem ikke i vand, da jeg formede dem ned i en transparent vase i køkkenruden ventede på, de ville visne dø af sult ventede på de ville skille sig ad dø af ensomhed lovede mig selv at holde lige så længe som dem stoppede et par dage senere med at drømme, og begyndte at lukke øjnene i, når jeg krydsede veje

21

Jeg havde et mararidt den aften, så du hentede mig fordi jeg var bange for at sove igen. Kl 2 den onsdag kunne man se os køre langs vandet mens du kiggede på mig med glade øjne og coldplay talte til os. Vi stoppede og sad under en paraply mens vi talte stjerner, og du talte om pigen du var sammen med i lørdags, og jeg drak øl og lagde mærke til at dine øjne kunne smile tydeligere end din mund. Du fortalte at du nok udnyttede hende og jeg lyttede bare. Kiggede lidt på dit ansigt. Det regnede egentlig ikke, men vi havde det rart under den mørkeblå paraply. Vores egen lille himmel af polyester. Jeg fortalte dig at mine fregner var min yndlings fejl og du smilte til mit ansigt uden at sige noget. Jeg tror du prøvede at tælle dem. Alle mine små fejl. I bilen kyssede du min næse og sagde at jeg skulle drømme sødt denne gang, og jeg luntede op ad trapperne imens jeg så stjerner gennem opgangsvinduerne. Himlen havde jo fregner ligesom mig. Nu er jeg stadig bange for at sove; Men det er nok mere fordi jeg er bange for at sommerfuglene i min mave kommer fra mere end de øl jeg drak.

0

Aug 12, 2017

Aug 12, 2017 at 7:03 AM UTC

llcb

En himmel af polyester

Jeg havde et mararidt den aften, så du hentede mig fordi jeg var bange for at sove igen. Kl 2 den onsdag kunne man se os køre langs vandet mens du kiggede på mig med glade øjne og coldplay talte til os. Vi stoppede og sad under en paraply mens vi talte stjerner, og du talte om pigen du var sammen med i lørdags, og jeg drak øl og lagde mærke til at dine øjne kunne smile tydeligere end din mund. Du fortalte at du nok udnyttede hende og jeg lyttede bare. Kiggede lidt på dit ansigt. Det regnede egentlig ikke, men vi havde det rart under den mørkeblå paraply. Vores egen lille himmel af polyester. Jeg fortalte dig at mine fregner var min yndlings fejl og du smilte til mit ansigt uden at sige noget. Jeg tror du prøvede at tælle dem. Alle mine små fejl. I bilen kyssede du min næse og sagde at jeg skulle drømme sødt denne gang, og jeg luntede op ad trapperne imens jeg så stjerner gennem opgangsvinduerne. Himlen havde jo fregner ligesom mig. Nu er jeg stadig bange for at sove; Men det er nok mere fordi jeg er bange for at sommerfuglene i min mave kommer fra mere end de øl jeg drak.

4