Din krop er blevet så lille,
der er ikke meget af dig tilbage
selvom du er i bedring ved jeg ikke hvordan det hele vil gå
for de lange dage med længere nætter gør mig tankeløs
jeg svæver og flyver
jeg leder
efter et svar på et spørgsmål der aldrig blev stillet
og det ridser i mine knogler når jeg tænker på min hverdag
som den er nu
uden dig
alene
---^-^------^----^-^------------------------

Jo mere du smiler
Og du griner
Du giver mig håb
Jo mere dit blik strejfer min krop
I dine øjne synes en længsel
Efter mig, eller blot muligheden for mig
Men længslen er ikke din
Længslen jeg kronisk ser i dine øjne
I dit kropssprog
Hører i mellem linjerne af dine ord
Længslen jeg så stærkt ønsker at se
Er i virkeligheden min egen

Din længsel er reelt set en anden
En længsel så lejende
Så nederdrægtig, led
Din længsel er ikke for mig
Din længsel er din sikkerhed
Dit poleren af ego, selvtilfredshed
Det er en kronisk længsel du aldrig får stillet
Det er en længsel efter besiddelse af mine følelser og fylden i mine tanker
Din længsel er kun for dig selv
Så lad mig nu slippe!

Jeg kommer med fred
Er her for at passe på dig
Du er en kirke og jeg har fralagt mig alle mine fordømmelser i våbenhuset
og stillet mine sko ved døren
Jeg ved godt dem før mig har sået en mistillid til andre hjerter, helt inde i dit eget
Jeg har godt lagt mærke til hvordan du tjekker om du har låst døren ti gange inden vi sover
Det er bare blå mærker, skat, de gør kun ondt hvis man trykker
og jeg har øvet mig i at ligge helt stille når jeg holder om dig