læs mine tanker, og fortæl mig,
hvad jeg føler
spørg mig en ekstra gang, hvordan
jeg har det i dag, og hvordan jeg
havde det i går
flå dine lunger løs, riv i mig, skrig
min dybeste hemmelighed udover
altanen, så hele verden kan høre, hvad
det er, du siger, hæv stemmen, hvis
jeg ser væk, rusk i mig, hvis mine øjne
flakker, og hold dig ikke tilbage, når
jeg græder, for jeg er ikke lavet af glas,
og jeg kan ikke gå mere i stykker nu
bag månehvid hud, har jeg beskidte
knogler og mine øjne er blodsprængte
jeg er ikke smuk, men spørg mig en
ekstra gang, om jeg er ligeglad

Domen for mine visioner
Det er dine bløde læbers bevægelser
når du taler flydende
Ser stemmen i lydbølger som rammer strandkanten.
Virker lige så smukt som solens lange stråler
Rammer tippen af græsstråene
I en form for sommerlykkeland
En søndag morgen hvor duggen er frisk.
Du får mine øjne til at løbe i vand
Bliver het fanatisk, elektrisk, allergisk
Så du må gå væk, når du kysser mig,
- men bliv ved.

Jeg står og ser mig selv gå.
Gå med min sjæl.
Jeg er ikke et helt meneske.
Jeg er bleven væk.
Ikke væk for nogen.
Væk for mig selv.
Den dag lægen sagde; det nu eller aldrig.
Stemmen sagde nu.
Hovedet sagde nej.
Nu er jeg væk.
Væk for mig selv.

DU LEVER I DIN EGEN BOBLE
DIT EGET UNIVERS OG ALT KØRER FOR DIG
DU BRUGER NATTEN OG DAGEN PÅ DIN TING
PÅ LIGE DET DU ELSKER OG KAN
DIT LIV HANDLER OM DEN ENE TING DU KAN
DU GLEMMER ALT OMKRING DIG
DU SMILER OG ER GLAD
HELT IND I DIT HJERTE

DU VÅGNER OP I ET KOLDT ***
INTET LYS
DU VÅGENDE OP FRA VIRKELIGHEDEN
TIL KRIG OG ØDELÆGGELSE
LIVET VISER SIG FRA SIN MØRKE SIDE
DEN TING DU ELSKER
DEN TING DU KAN
ER BRAT
STEMMEN SIGER TIL DIG;
UNDSKYLD MEN DU KOMMER ALDRIG TIL AT DANSE IGEN
DU FORSTÅR DET IKKE
DU DANSER VIDERE SELVOM ALT GØR ONDT
ALT ER I MOD DIG
DU ER ALENE
DIN BEDSTEVEN BLEV DIT VÆRSTE MARERIDT
NU SKAL DU FINDE DIG SELV IGEN
FINDE EN PLADS I LIVET UDEN DIT KÆRESTE EJE
DU KOMMER DESVÆRRE ALDRIG TIL AT DANSE IGEN
MIN PIGE

fortæl mig hvad der roterer i mit sind, læs hvad jeg føler indeni, spørg mig hvordan jeg har det, om jeg er indifferent, spørg mig igen, spørg mig hele tiden,
knæk med dine knoglehænder mit krystalhjerte, riv i mine tynde arme, så jeg kan mærke jeg stadig eksisterer, skrig af mig så hele verden kan høre det, hvis jeg kigger bort, hæv stemmen, hvis mine øjne ikke følger med, rusk i mig og hold dig ikke tilbage.
når jeg græder så råb af mig, jeg er ikke lavet af glas, men krystal, jeg kan ikke ødelægges mere nu, i mit legeme har jeg forkerte knogler, blodsprængte øjne med en utællelig mængde tårer og tilfrosne blodbaner, jeg er slet ikke smuk, men spørg igen hvordan jeg har det

jeg stirrer på uret
mens tonerne hvirvler rundt i mit hovede
tempoet er hurtigt
stemmen er forførende og hvisker til mig
at jeg spilder mit liv
på at side og kigge fortabt ind i en rød væg
for intet er godt her
jeg er ikke glad for alle de bøger og regler
jeg ville hellere male og tegne
til lyden af glasdråber der spiller på trommer
som når regn rammer husets blanke tag
vandrer fortabt rundt
på sorte gader oplyst af stjerner der står oprejst
langs breden af de kolde sten
lukker mine øjne og åbner mit sind
tænder en cigaret
flammen fra lighteren giver den liv
og røgen danser i mund
mine blå konger
med tomme hjerter
hvor er min hvide prins?
jeg er alene
min blå konge forlader mig
ligesom de mange før ham skoder jeg ham
han dør tavst på den kolde sorte vej
hvor jeg før dansede rundt til høj musik
men jeg nåede at blive afhængig
så jeg finder min magiske flamme frem
og giver en ny blå konge liv
lader ham kysse mig
gøre mig glad og tilfreds
indtil han ikke er der mere
og jeg må starte helt forfra

Gesellschaftlich(e) Lieb(e) Sein

Der Zwang der Gesellschaft welcher das vermittelnde Gefühl von materieller Freude belohnt

Der Grad der Zuneigung wird im Preis gemessen und eine Erwartungshaltung stuft diese Zuneigung dann ein...auch ich war gefangen in diesem Kreislauf der(s) Gesellschaftlichen Lieb(e) sein(s)


Du verschenkst LouiV oder teure Elektronik nur um diese Stufe der Zuneigung zu stemmen und die materialistische Liebe zu erwecken.

Ein danke aus der tiefsten verwurzelten Ebene des gesellschaftlich angetriebenem
Muskels

Doch irgendwann kommt der Moment und die Erkenntnis des ehrlichen Verstehens und Denkens.. Klare Emotionen geführt, frei von gesellschaftlich(er) Lieb(e) sein

blå øjne
som smiler
en smøg i mundvigen der afslører
skæve flabede tænder
skønhedpletten på kinden
charmerende
stemmen der lyder som ***
forfører
men han vrøvler og rapper
skyder med spydige ord
så hold nu kæft
dreng

Via leven, ene van de velen,
monden, stemmen, kelen
door elkaar te weven
in een wirwar boel Berlijn
en wenen, dankzij diegenen
die nog altijd zijn,
nog altijd lachen, stralen
daar blijf ik het geven halen.

Da's waardoor en om
ik 's ochtends uit mijn bedje kom,
gedreven, mijn pantoffels kus
met jus d'orange en bonjour zeg,
goedemorgen in het Frans.