"starten" poems - Hello Poetry

drømmen om storbyslivet og drømmen om **** mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile det var sådan jeg havde forestillet mig det livet i byen versus livet i landet min forestilling var korrekt i starten nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig jeg blev det menneske jeg ikke ville være det menneske der altid er forjaget det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden det menneske der ikke kan andet end at smalltalke jeg blev det menneske jeg ikke ville være endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv jeg husker, hvem jeg var engang jeg husker de stille morgener, med den friske luft jeg husker gåtur med mine forældres labrador jeg husker roen jeg husker smilene jeg husker minder jeg savner jeg holder disse minder i live jeg bliver mindet om dem ofte specielt når jeg har de dårlige dage når jeg så tilbringer tid med mine home-girls da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene disse er splittet mellem personer fra landsbylivet personer der kender mig fra mit gamle liv disse personer søger jeg til på dårlige dage for jeg blev det menneske jeg ikke ville være nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder og omvendt forsøger jeg at forstå deres men det kan aldrig blive det samme for vi har levet forskellige liv før vi mødtes og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt man kan snakke om her og nu begivenheder og forsøge at skabe fælles minder der kan snøre os sammen som et spindelvæv eller et ekstra sikkerhedsnet men nye bekendtskaber vil forevig og altid minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være (Marolle)

0

May 13, 2015

May 13, 2015 at 4:23 PM UTC

marolle

Landsbypigen

drømmen om storbyslivet og drømmen om **** mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile det var sådan jeg havde forestillet mig det livet i byen versus livet i landet min forestilling var korrekt i starten nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig jeg blev det menneske jeg ikke ville være det menneske der altid er forjaget det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden det menneske der ikke kan andet end at smalltalke jeg blev det menneske jeg ikke ville være endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv jeg husker, hvem jeg var engang jeg husker de stille morgener, med den friske luft jeg husker gåtur med mine forældres labrador jeg husker roen jeg husker smilene jeg husker minder jeg savner jeg holder disse minder i live jeg bliver mindet om dem ofte specielt når jeg har de dårlige dage når jeg så tilbringer tid med mine home-girls da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene disse er splittet mellem personer fra landsbylivet personer der kender mig fra mit gamle liv disse personer søger jeg til på dårlige dage for jeg blev det menneske jeg ikke ville være nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder og omvendt forsøger jeg at forstå deres men det kan aldrig blive det samme for vi har levet forskellige liv før vi mødtes og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt man kan snakke om her og nu begivenheder og forsøge at skabe fælles minder der kan snøre os sammen som et spindelvæv eller et ekstra sikkerhedsnet men nye bekendtskaber vil forevig og altid minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være (Marolle)

43

Jeg vekker verden for tiden går: våkn opp Vi kan være borte i morgen: stå opp Jeg vekker verden, fordi jeg vil gi bort det jeg har, I morgen kan vi miste den gaven For hver dag er vi nærmere slutten Som kan være starten av en ny begynnelse. Så finn det stedet, din mening, din egen bølge, Gi bort hjertet, gi bort alt, Elsk,respekter andre, drøm, Vær kul, vis verden at du er noen Dag etter dag, tiden stopper ikke, Jeg lever og vil oppleve hvert minutt. Verdens farger i mitt blod, Folkets **** med morgendagens luft, Jeg skal vekke dere: Carpe Diem. Stå opp med ordene på tunga, jeg lever Fra nå av, ikke fra i morgen, fra nå av, Har jeg ikke tid til å kaste tiden bort, Skriv livets manus selv, og visk den aldri ut. Alle har en vei å gå, alle er noen, Og med hevet hode bærer de stolt sitt kors, De kan lære deg å tro, vise deg vei. Ikke vær redd for å kjempe for tilværelsen, ikke vær redd for nederlag. Jeg vekker verden, det er min vei, Mitt oppdrag, min mening. Så jeg sier nå til dere alle: “Opplev hver dag, og bruk din gave.” Og hvis du tror på kjærlighet, Sørg for at den er gjensidig, Sammen stå opp og se alltid samme vei, Vær sammen til døden skiller dere ad. DET er gaven.

0

Dec 19, 2017

Dec 19, 2017 at 8:46 AM UTC

nomatterhowbright

Jeg vekker verden

Jeg vekker verden for tiden går: våkn opp Vi kan være borte i morgen: stå opp Jeg vekker verden, fordi jeg vil gi bort det jeg har, I morgen kan vi miste den gaven For hver dag er vi nærmere slutten Som kan være starten av en ny begynnelse. Så finn det stedet, din mening, din egen bølge, Gi bort hjertet, gi bort alt, Elsk,respekter andre, drøm, Vær kul, vis verden at du er noen Dag etter dag, tiden stopper ikke, Jeg lever og vil oppleve hvert minutt. Verdens farger i mitt blod, Folkets **** med morgendagens luft, Jeg skal vekke dere: Carpe Diem. Stå opp med ordene på tunga, jeg lever Fra nå av, ikke fra i morgen, fra nå av, Har jeg ikke tid til å kaste tiden bort, Skriv livets manus selv, og visk den aldri ut. Alle har en vei å gå, alle er noen, Og med hevet hode bærer de stolt sitt kors, De kan lære deg å tro, vise deg vei. Ikke vær redd for å kjempe for tilværelsen, ikke vær redd for nederlag. Jeg vekker verden, det er min vei, Mitt oppdrag, min mening. Så jeg sier nå til dere alle: “Opplev hver dag, og bruk din gave.” Og hvis du tror på kjærlighet, Sørg for at den er gjensidig, Sammen stå opp og se alltid samme vei, Vær sammen til døden skiller dere ad. DET er gaven.

33

nyt år, ny ligegyldighed store og små problemer; alle komplicerede, alle trivielle et rod af pro et contra lister, mentalt og fysisk, om det ene og det andet én fod i opgivelse, den anden i stædighed stolthed og ære og sårbarhed at stå ved sig selv men være åben for samtale; for kompromis på samme tid ulykkelighedens øvre grænse almen smerte uldent forræderi er der virkelig et glad liv et sted? pengemani og nedarvet selviskhed umulige vilkår kamp eller flugt? hastig velovervejet et frit valg? at starte i nul pligt og lyst og splittelse dunkel hovedpine i yderkanten af hovedet, i yderkanten af eksistensen sammenstød, velmenende fornærmelse optrevlende mønster-elev (mønstret elev) starten på et år, forandring?

0

Jan 5, 2016

Jan 5, 2016 at 10:33 AM UTC

en-anonym-skikkelse

starten

nyt år, ny ligegyldighed store og små problemer; alle komplicerede, alle trivielle et rod af pro et contra lister, mentalt og fysisk, om det ene og det andet én fod i opgivelse, den anden i stædighed stolthed og ære og sårbarhed at stå ved sig selv men være åben for samtale; for kompromis på samme tid ulykkelighedens øvre grænse almen smerte uldent forræderi er der virkelig et glad liv et sted? pengemani og nedarvet selviskhed umulige vilkår kamp eller flugt? hastig velovervejet et frit valg? at starte i nul pligt og lyst og splittelse dunkel hovedpine i yderkanten af hovedet, i yderkanten af eksistensen sammenstød, velmenende fornærmelse optrevlende mønster-elev (mønstret elev) starten på et år, forandring?

22

She said 1 plus 1 was 4 , But i thought it was us. See that 4 **** brought up the fus Cant add 2 more to our mix that aint the way to fix Our problems. Sad thats how we had to slove them. Swinging in my door came ****** thats what she said honestly I thought that would leave me dead It took time to see her tricks, Starten fights to call me a son of ***** The delima, What more could I do but to deliever. Time be lost since then start out fresh took time to begin, I been on track she been on her back, no more drama **** now she feelin the karma

0

Dec 29, 2011

Dec 29, 2011 at 12:46 PM UTC

quentin-briscoe

one two 4

She said 1 plus 1 was 4 , But i thought it was us. See that 4 **** brought up the fus Cant add 2 more to our mix that aint the way to fix Our problems. Sad thats how we had to slove them. Swinging in my door came ****** thats what she said honestly I thought that would leave me dead It took time to see her tricks, Starten fights to call me a son of ***** The delima, What more could I do but to deliever. Time be lost since then start out fresh took time to begin, I been on track she been on her back, no more drama **** now she feelin the karma

20

Wer freut sich nicht gern auf Weihnachten, denn es ist das Fest der Liebe. Anders kann man es auch betrachten, wenn geschenkt gibts erst mal Hiebe. So ist die Freude leicht gedämpft, die Bescherung muss noch warten, bis die Tränen sind bekämpft, dann kann man endlich starten. Gedichte werden vorgetragen, 'O du Fröhliche' gesungen, keiner will die Stimmung hinterfragen, so ist das Fest dann noch gelungen.

0

Dec 23, 2021

Dec 23, 2021 at 5:30 AM UTC

thomas-steyer

Fest der Liebe

Wer freut sich nicht gern auf Weihnachten, denn es ist das Fest der Liebe. Anders kann man es auch betrachten, wenn geschenkt gibts erst mal Hiebe. So ist die Freude leicht gedämpft, die Bescherung muss noch warten, bis die Tränen sind bekämpft, dann kann man endlich starten. Gedichte werden vorgetragen, 'O du Fröhliche' gesungen, keiner will die Stimmung hinterfragen, so ist das Fest dann noch gelungen.

12

du umulige kærlighed snart glemt, men alligevel forevigt gemt inde i min indre og ydre bevidsthed du popper oftes op i mine tanker, de gange jeg foruroliget passerer; destinationer, individer, genstande dér minder mig om dig jeg kæmper stadig med afvendelsen af gamle vaner der gang på gang, har formået at sætte hele mit tankesystem i livlige flammer, som har brændt mig op, indefra og ud jeg ligger nu alene i græsset glimtende illusioner springer så fint frem på den mørke nattehimmel som det sidste jeg ser inden jeg lukker begge mine øjne i og møder dig i en af mine mange drømme åh så naivt og med forvrængede forhåbninger om du og jeg tørrer blidt, med knyttet hånd en tåre af min venstre kind, mens jeg lader den højre dråbe løbe hele vejen ned til starten af mit kraveben og dæmpet, fortæller jeg mig selv lavmælt med en snert af gråd i mit slidte stemmebånd at dét forvrængede tankesystem her er bygget på, at jeg så ynkeligt går og venter ivrigt og utålmodigt på dét jeg på én og samme tid absolut er bevidst om, aldrig kommer til at ske udover i mine drømme

0

Sep 5, 2016

Sep 5, 2016 at 6:05 PM UTC

Louiselarsen22

[opslugt]

du umulige kærlighed snart glemt, men alligevel forevigt gemt inde i min indre og ydre bevidsthed du popper oftes op i mine tanker, de gange jeg foruroliget passerer; destinationer, individer, genstande dér minder mig om dig jeg kæmper stadig med afvendelsen af gamle vaner der gang på gang, har formået at sætte hele mit tankesystem i livlige flammer, som har brændt mig op, indefra og ud jeg ligger nu alene i græsset glimtende illusioner springer så fint frem på den mørke nattehimmel som det sidste jeg ser inden jeg lukker begge mine øjne i og møder dig i en af mine mange drømme åh så naivt og med forvrængede forhåbninger om du og jeg tørrer blidt, med knyttet hånd en tåre af min venstre kind, mens jeg lader den højre dråbe løbe hele vejen ned til starten af mit kraveben og dæmpet, fortæller jeg mig selv lavmælt med en snert af gråd i mit slidte stemmebånd at dét forvrængede tankesystem her er bygget på, at jeg så ynkeligt går og venter ivrigt og utålmodigt på dét jeg på én og samme tid absolut er bevidst om, aldrig kommer til at ske udover i mine drømme

26

Du er den jeg taler mindst om men tænker mest på og jeg taber mig selv fuldstændig lige nu fordi jeg ved at du ikke er forelsket jeg har ikke lyst til at spille spil du er for vigtig for mig til at jeg tør satse og risikere at tabe så jeg har bare lidt kysset dig fra starten uden at tænke længere over at du måske ikke har satset fordi du ikke syntes det var værd at satse på jeg er et museum hvor du ser ned i gulvet og jeg kan ikke holde ud selvom jeg valgte ikke at spille et spil så virker det alligevel som om jeg taber lidt hver gang om det er dig jeg taber eller mig selv, ved jeg ikke.

0

Jan 15, 2017

Jan 15, 2017 at 9:05 AM UTC

llcb

Limbo II

Du er den jeg taler mindst om men tænker mest på og jeg taber mig selv fuldstændig lige nu fordi jeg ved at du ikke er forelsket jeg har ikke lyst til at spille spil du er for vigtig for mig til at jeg tør satse og risikere at tabe så jeg har bare lidt kysset dig fra starten uden at tænke længere over at du måske ikke har satset fordi du ikke syntes det var værd at satse på jeg er et museum hvor du ser ned i gulvet og jeg kan ikke holde ud selvom jeg valgte ikke at spille et spil så virker det alligevel som om jeg taber lidt hver gang om det er dig jeg taber eller mig selv, ved jeg ikke.

24