Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"standser" poems
Vi ses igen du rækker din hånd gennem drømmenes masker Vi ses igen du står i en rude på tiende sal Vi ses igen passerer hinanden på hældende trapper Vi ses igen sover tilfældigt i det samme tog Jeg ser dig igen på den mørke plads månen hælder sølv i dit hår Du ser mig vente for grønt som om jeg vented på nogen Ses igen blikkene standser i mængden Ses igen i en tilsneet have Ses igen i en opbrudt gade
0
Jul 17, 2014
Jul 17, 2014 at 6:41 PM UTC
vi ses
Kæde ryger i kæder mens varmen brænder pga. det sorte læder Har siddet her timer, siddet her længe mens jeg ser smøgerne forsvinde bliver tavs og standser smerten det værste, så hellere lungecancer Røgen tung, ikke fordampet askebægret fyldt, alt indhold stampet skal jeg tømme det eller lade være? problemet er overfyldt ligsom vi er overfyldt med tanker selvforskyldt Vi falder tilbage, hvis vi egentlig falder Hvorfor være tilstede i et par timer når vi alligevel hader i de timer Husker den gang tøjet røg af let fordi vi havde følelser uden på tøjet ikke særlige rart, når jeg vidste du havde løjet det er sandt, i sit sind, kærlighed gør ondt gør blind
0
Apr 25, 2017
Apr 25, 2017 at 7:07 AM UTC
K-æ-d-e-r-y-g-e-r
jeg er skødesløs musikken er så god s-togets varme dulmer nattemørket læner sig ind mod ruden - presser på tankernes strøm standser og starter og standser igen alting er mit jeg er tankeløs og musikken er så god drikker lidt for at føle mig i live med lukkede øjne og drømme af luft glemmer jeg både mig selv og de andre tag mig væk herfra tag mig med ud i natten i mørket vi skal danse hele natten; se solen stå op sammen længslende eufori af velvære kravler op ad mine arme alting er godt man skal dø nogle få gange før man virkelig kan leve .
0
Feb 8, 2017
Feb 8, 2017 at 4:03 PM UTC
du beslutter dig for at hænge ud og dø senere
I skolen skriver jeg sagprosa, og rækker flittigt hånden op i dansktimerne. Jeg smiler til lærerne på gangen og kommer med åndssvage sarkastiske kommentarer, som de alligevel i et-eller-andet omfang, finder humoritiske. Jeg løber ture ad hovedvejen, og løber mod bilerne, i håbet om, at en-eller-anden vil lægge mærke til den tåre, der løber ned af min højre kind. Når jeg kommer til den sidevej, hvor min dansklærer bor, vender jeg hovedet, kigger, og efterfølgende leder jeg i mængden, efter en sort bil, der kunne være hendes. Når jeg kommer til stranden, standser jeg brat op. Tager musikken ud af ørene og prøver at få tiden til at stå stille. Når jeg kommer hjem skriver jeg digte.
0
Apr 7, 2015
Apr 7, 2015 at 1:54 PM UTC
07/04/2015
i det vildledte lys ser jeg dine hårstrå bevæge sig til lyden af glemsel mærker stenen i lommen den er kold og fin lidt ru fordi jeg tabte den måske med vilje fordi jeg var VRED over ikke at have adgang til egen frihed jeg vil dø i luften som en fugl der dør i luften jeg vil dø i luften som en fugl hvis hjerte pludselig standser så den falder uden at slå sig
0
Jul 11, 2019
Jul 11, 2019 at 3:24 PM UTC
i luften