og jeg har altid sagt, at jeg gerne ville
gemme mig og blive gemt bag andres
katastrofer, så jeg søger dem, og sørger
over og under dem, gemmer mig i smalle
gulvsprækker i dit køkken, for jeg vil jo
bare gerne være hende, der hjælper i stedet
for at være hende, der bliver hjulpet, men
dine problemer virker så tunge og du virker
så ligeglad, når jeg står med grønne øjne,
og fortæller dig, jeg elsker dig, og det er du
ligeglad med nu, og det var du også i går, men
nu sitrer rødvinen pludselig lige omkring mit
højre ribben, og jeg kan se silhuetter af dig ude
i gangen, men jeg tør ikke længere at se dig i
øjnene, for mine ord er ikke nok,
det er de jo også så sjældent, men jeg ville
så gerne gøre en undtagelse, bare lige gøre dig
til en undtagelse værd og spise morgensolen
som du altid sagde, jeg skulle, men jeg sover
altid over mig
jeg gemmer mig bag andres katastrofer,
men jeg blev væk et sted imellem
dine
- digte om onsdage
