"spise" poems - Hello Poetry

Jeg vil så gerne kunne tro, at det perfekte er en idealistisk skabt vrangforestilling, tro på når jeg frygtløs fortæller mig selv, at jeg er ligeglad. Men jeg er pisse utroværdig. Fanget i samfundet, i egne utopiske glansbilleder. Dybt begravet i overjordiske smerter, der forsøges dæmpet af den anbefalede dosis Panodil og nogle gule sataner, der ødelægger dit liv. Jeg stopper med at spise, fordi sult ikke er at samligne med verden. Prøver at forsøde den øredøvende tavshed med ensomhed. Den bedøver mig, og ingen kan høre, at jeg skriger. Et elastisk sind spændt til bristepunktet. 'Hvis bare du var transperant', men nej. Jeg er lavet af porcelæn og græder glastårer, når ikke I kigger. Jeg brækker mig også over korrekthed og for lidt liv. Over hvordan min sjæl bliver hjemløs, hvordan glasknogler romantiseres af uvidenhed om et helvede på jord. Så lad mig skrige hvide vægge sorte, lad mig bløde i fred. For bag min månehvide hud bor der dæmoner der lever af koffein. Jeg har beskidte knogler og et blodsprængt hjerte - et sind der ikke kan gå mere i stykker. - Og jeg vil så gerne kunne tro, at jeg er ligeglad.

0

Jan 22, 2015

Jan 22, 2015 at 1:41 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

(selv)-Erkendelse

Jeg vil så gerne kunne tro, at det perfekte er en idealistisk skabt vrangforestilling, tro på når jeg frygtløs fortæller mig selv, at jeg er ligeglad. Men jeg er pisse utroværdig. Fanget i samfundet, i egne utopiske glansbilleder. Dybt begravet i overjordiske smerter, der forsøges dæmpet af den anbefalede dosis Panodil og nogle gule sataner, der ødelægger dit liv. Jeg stopper med at spise, fordi sult ikke er at samligne med verden. Prøver at forsøde den øredøvende tavshed med ensomhed. Den bedøver mig, og ingen kan høre, at jeg skriger. Et elastisk sind spændt til bristepunktet. 'Hvis bare du var transperant', men nej. Jeg er lavet af porcelæn og græder glastårer, når ikke I kigger. Jeg brækker mig også over korrekthed og for lidt liv. Over hvordan min sjæl bliver hjemløs, hvordan glasknogler romantiseres af uvidenhed om et helvede på jord. Så lad mig skrige hvide vægge sorte, lad mig bløde i fred. For bag min månehvide hud bor der dæmoner der lever af koffein. Jeg har beskidte knogler og et blodsprængt hjerte - et sind der ikke kan gå mere i stykker. - Og jeg vil så gerne kunne tro, at jeg er ligeglad.

15

Altid vil jeg længes efter i går, for nu Kvæles jeg i kærlighedens mønstre og i strandens liderlighed. Havspermen, klatrer op af klitterne, i klitterne Tegner ringe i musklerne. En ukendt mængder af mønstrede kjoler En forsvunden lyst og begær. Her skal vi drikke hvidvin og spise jordbær siger vi. Her skal vi smile og le på ny siger i. Men her skal de ende her skal de dø. Så jeg længes efter i går.

0

Mar 22, 2015

Mar 22, 2015 at 11:47 AM UTC

holkenfeldt

Altid vil jeg længes

Altid vil jeg længes efter i går, for nu Kvæles jeg i kærlighedens mønstre og i strandens liderlighed. Havspermen, klatrer op af klitterne, i klitterne Tegner ringe i musklerne. En ukendt mængder af mønstrede kjoler En forsvunden lyst og begær. Her skal vi drikke hvidvin og spise jordbær siger vi. Her skal vi smile og le på ny siger i. Men her skal de ende her skal de dø. Så jeg længes efter i går.

10

Er jeg den eneste der ved at jorden er ved at gå under? Begraver sig selv i undergang og drømmesvigt. Er jeg den eneste der ikke længere kan se sig selv i øjnene og leve - Men jeg kan se stjerner og de skinner som bløde ferskner ikke gør det. Jeg ser mørke og opfinder selv patetiske solglimt. Vi længtes efter ægtheden og det hudløse, uden at vide hvad det er. Vi tør ikke mere. At elske at leve at spise eller dø. Men vi har bløde ferskner og lange nætter der pumper vores hjerteblod af espresso shots.

0

Jan 16, 2015

Jan 16, 2015 at 2:11 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

Om livet (og ferskner?)

Er jeg den eneste der ved at jorden er ved at gå under? Begraver sig selv i undergang og drømmesvigt. Er jeg den eneste der ikke længere kan se sig selv i øjnene og leve - Men jeg kan se stjerner og de skinner som bløde ferskner ikke gør det. Jeg ser mørke og opfinder selv patetiske solglimt. Vi længtes efter ægtheden og det hudløse, uden at vide hvad det er. Vi tør ikke mere. At elske at leve at spise eller dø. Men vi har bløde ferskner og lange nætter der pumper vores hjerteblod af espresso shots.

6

Du har båret rundt på et hjerteformet stykke glas hele livet indtil du tabte det på det gulv der udløste smerten Glasset smadrede og splittede derefter til atomer Du prøvede at samle det men du fik glasskår ind mellem fingrene og du blødte sådan Du lod glasskårene ligge i et skab, satte en lås på og smed nøglen væk Nu vandrer du rundt med cigaretskodder i skoene og græder rødvin, du lader natten spise dig rå og sover på en pude der ikke er din Der går dage og der går år Du glemmer din identitet og ønsker ikke at redes mere, du har glemt alt om det glasformede hjerte Du var sikker på du gik alene i mørke gyder, men jeg har set dig og skriver dystre men smukke digte om dit knuste hjerteformede glas Hvis du læser disse ord en dag skal du smage på dem og skylle dem ned med kogende vand Jeg skrive dette digt i håb om du vil finde ud af du kan samle glasset og undgå angst og omklamrende sorg Du skal finde nøglen, det kan tage tid men når du står med den i hånden skal du gå hen til skabet og du skal kysse glasskårene Du vil bløde og du vil græde men så vil du mærke befrielse Du vil vide at ingen psykolog eller ingen mand ville kunne samle det men kun din egen tro på livet Du vil dø en dag og det kan være i morgen sågar som det kan være om tredive år men hjertet der før var af glas er solidt metal og du vil ikke lade nogle tabe det på jorden

0

Feb 2, 2015

Feb 2, 2015 at 4:09 PM UTC

frederikke-hyldgaard

et brev til dig

Du har båret rundt på et hjerteformet stykke glas hele livet indtil du tabte det på det gulv der udløste smerten Glasset smadrede og splittede derefter til atomer Du prøvede at samle det men du fik glasskår ind mellem fingrene og du blødte sådan Du lod glasskårene ligge i et skab, satte en lås på og smed nøglen væk Nu vandrer du rundt med cigaretskodder i skoene og græder rødvin, du lader natten spise dig rå og sover på en pude der ikke er din Der går dage og der går år Du glemmer din identitet og ønsker ikke at redes mere, du har glemt alt om det glasformede hjerte Du var sikker på du gik alene i mørke gyder, men jeg har set dig og skriver dystre men smukke digte om dit knuste hjerteformede glas Hvis du læser disse ord en dag skal du smage på dem og skylle dem ned med kogende vand Jeg skrive dette digt i håb om du vil finde ud af du kan samle glasset og undgå angst og omklamrende sorg Du skal finde nøglen, det kan tage tid men når du står med den i hånden skal du gå hen til skabet og du skal kysse glasskårene Du vil bløde og du vil græde men så vil du mærke befrielse Du vil vide at ingen psykolog eller ingen mand ville kunne samle det men kun din egen tro på livet Du vil dø en dag og det kan være i morgen sågar som det kan være om tredive år men hjertet der før var af glas er solidt metal og du vil ikke lade nogle tabe det på jorden

14

Man sku ha været barn af en anden verden Tænk sig aldrig at skulle tabe noget på gulvet Eller aldrig plages af lyden af service fra køkkenet Mit livs værste dage har været alle dage Og de dage hvor jeg har underlagt mig systemet Jeg kan ikke holde alle lydene ud Jeg har ikke lyst til andet end at spise nudler I sengen med en jeg elsker Jeg kan ikke fungere ret længe ad gangen uden hende *** ser mine bare fødder og mine udvoksede kønshår *** ser mine tårer og hører mig græde 500 kilometer væk Kun hende vil jeg se om kun hende drejer min verden Og kun kan jeg undvære hende fordi jeg ved *** kommer tilbage

0

Sep 3, 2014

Sep 3, 2014 at 2:09 PM UTC

khch

STRØMAFBRYDELSE

Man sku ha været barn af en anden verden Tænk sig aldrig at skulle tabe noget på gulvet Eller aldrig plages af lyden af service fra køkkenet Mit livs værste dage har været alle dage Og de dage hvor jeg har underlagt mig systemet Jeg kan ikke holde alle lydene ud Jeg har ikke lyst til andet end at spise nudler I sengen med en jeg elsker Jeg kan ikke fungere ret længe ad gangen uden hende *** ser mine bare fødder og mine udvoksede kønshår *** ser mine tårer og hører mig græde 500 kilometer væk Kun hende vil jeg se om kun hende drejer min verden Og kun kan jeg undvære hende fordi jeg ved *** kommer tilbage

13

et uforstående hjerte forsømte dagdrømme om at høre en elskedes hvisken mærke fingerneglene tegne spørgsmål på huden under huden hoster viljestyrken op flygter fra vinden, flygter fra de uforstående en krop under sandet, en tanke bag den lukkede mund underholder mig selv med at stille scenarier op som planter i en vindueskarm har ondt i mine fingre fra at skrive har ondt i min eksistens fra ikke at skrive at spejle det forhenværende tanker som at spise slimet spaghetti uden bestik knuderne vrider sig rundt og væk og ned på bordet min krop fortæller mig at jeg skal stoppe ligesom lyskurve der skriger med farven rød, ingen lytter, ingen lytter ræser over for gult følelsen i maven af kolliderende biler rødt lys

0

Apr 7, 2016

Apr 7, 2016 at 3:42 PM UTC

en-anonym-skikkelse

lyskurv

et uforstående hjerte forsømte dagdrømme om at høre en elskedes hvisken mærke fingerneglene tegne spørgsmål på huden under huden hoster viljestyrken op flygter fra vinden, flygter fra de uforstående en krop under sandet, en tanke bag den lukkede mund underholder mig selv med at stille scenarier op som planter i en vindueskarm har ondt i mine fingre fra at skrive har ondt i min eksistens fra ikke at skrive at spejle det forhenværende tanker som at spise slimet spaghetti uden bestik knuderne vrider sig rundt og væk og ned på bordet min krop fortæller mig at jeg skal stoppe ligesom lyskurve der skriger med farven rød, ingen lytter, ingen lytter ræser over for gult følelsen i maven af kolliderende biler rødt lys

20

Jeg har kun ét navn et kaldenavn jeg reagerer på når jeg har brugt 6 timer på internettet og jeg skal spise jeg har ikke ikke noget specielt jeg kan kalde mig på tumblr på insta jeg må kopiere og det er ikke kun mig det går ud over

0

Dec 3, 2014

Dec 3, 2014 at 5:56 AM UTC

Nodvendigtnavn

navne

Jeg har kun ét navn et kaldenavn jeg reagerer på når jeg har brugt 6 timer på internettet og jeg skal spise jeg har ikke ikke noget specielt jeg kan kalde mig på tumblr på insta jeg må kopiere og det er ikke kun mig det går ud over

7

jeg ønsker mig et staffeli så det kan stå i mit hjørne og være trebenet og jeg tobenet og pensler bløde og bevægelige og tekster helst digtsamlinger tunge af følelser jeg ikke selv kan sætte ord på og kastanier fordi de er runde og rare at holde om som dig når du står og laver mad iført mine omklamrende umættede arme og solsikkekerner fordi man ikke kan spise solstråler udover d-vitaminpiller men de sætter sig altid i halsen som når man forsøger at holde tårer tilbage og planter højere end mig fordi jeg elsker at blive set ned på og papir til at tørre mig med, til at tørre fingrene i og til at tegne kruseduller på og en gryde med gennemsigtigt låg så jeg kan lave popcorn og følge med fordi det er mærkeligt når de pludselig fylder mere end til randen som mine tårer når jeg føler for meget

0

Jan 19, 2019

Jan 19, 2019 at 5:51 AM UTC

lauraamstutz

det gør jeg

jeg ønsker mig et staffeli så det kan stå i mit hjørne og være trebenet og jeg tobenet og pensler bløde og bevægelige og tekster helst digtsamlinger tunge af følelser jeg ikke selv kan sætte ord på og kastanier fordi de er runde og rare at holde om som dig når du står og laver mad iført mine omklamrende umættede arme og solsikkekerner fordi man ikke kan spise solstråler udover d-vitaminpiller men de sætter sig altid i halsen som når man forsøger at holde tårer tilbage og planter højere end mig fordi jeg elsker at blive set ned på og papir til at tørre mig med, til at tørre fingrene i og til at tegne kruseduller på og en gryde med gennemsigtigt låg så jeg kan lave popcorn og følge med fordi det er mærkeligt når de pludselig fylder mere end til randen som mine tårer når jeg føler for meget

24

og min smukke veninde siger jamen Rebekka kroppen bruger jo omkring 2500 kalorier bare på at holde dig i live dagligt men alligevel føler jeg skam over de 150 jeg indtager på det måltid jeg spiser og jeg vil spise men kan ikke og sulten bliver ulidelig så når jeg er svag og i weekenden indtager alkoholisk gift kan jeg ikke længere opretholde det kodeks jeg har skrevet til mig selv

0

Sep 14, 2018

Sep 14, 2018 at 8:07 PM UTC

ungdomspoet

Untitled

og min smukke veninde siger jamen Rebekka kroppen bruger jo omkring 2500 kalorier bare på at holde dig i live dagligt men alligevel føler jeg skam over de 150 jeg indtager på det måltid jeg spiser og jeg vil spise men kan ikke og sulten bliver ulidelig så når jeg er svag og i weekenden indtager alkoholisk gift kan jeg ikke længere opretholde det kodeks jeg har skrevet til mig selv

24