I'm a Spiller, Spiller, I. I spill. I'm a Spiller, Spiller, I, I spill. Disrupt the trash that you organize, I spread my wrath right before your eyes. I'm a Spiller, Spiller, I,  spill. I'm a Spiller, Spiller, I, I spill.

i dream of silk and black lipstick, leather and ice-burn
i fashion thoughts into clouds of smoke i ghost out of my mouth
into necklaces i will only ever give to you; you
are burnt russet bitten lip bleached bone coalesced into
constellation; you burn brighter
than any constellation i have ever breathed

i dream of your hipbones; stretch marks flicking over them
like lightning glimpsed between fingers; like wishbones silently pulled apart
in promise; you are wishbone you are gold plate you are sunshine
through a stained-glass window; my heart is glass
a cemetery to your footprints a cathedral to your broken
dreams; i can taste the honey in your scattered thoughts
like a prayer on my tongue
i dream of deep purple and yellow and green and
black and fading bruise and blood
at the corner of your lip; i can taste iron in your breath
rotting in my dreams slow-burning ice in my veins; vengeance
is a dish best served cold i know
that if i unfurl my skeleton and tuck you into the spaces between my
ribcage and my lungs you will taste just as sweet

i dream of ruby emerald sapphire in brooches pinned onto black i
think of the bruise-giver of the blood-spiller of cracks in my
ribcage of wishbones of constellations of iron-taste of ice-burn of you of you of you
and i let you in
and i am cathedral i am cemetery i am bonfire i am in l o v e
with constellation

Vi lovede hinanden hele den store verden dengang
Tiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17.
Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelser
Som vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger.
Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort.
Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner det
Eller dig. Eller noget af det vi gjorde sammen
Men en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt
Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantet
I mig og min indre globe og færden, når jeg søger
Efter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerne
Jeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men
Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med
Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopper
Jeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selv
Du styrer alt det du ikke må og du får alt så let
Så jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det mave
Sår du har plantet i mig. Jeg sover det væk.
Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan
Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikke
Det lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller
Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv og
På mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tanker
Ingenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad
Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på
Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smuk
Og så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skal
Ikke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hug
Bliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen eller
På verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst.
Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går der
IKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er.
Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænker
Jeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge alt
For mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af den
Kraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom de
Andre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)eneste
Som jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikke
Engang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på
Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøver
At eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv.
Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemme
Bare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge ting
Du gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før.
Dengang det hele var godt.
Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke.
For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.

dengang duftede jeg kun af syntetiske roser, og
jeg så kun franske film med spanske undertekster
jeg røg 29 cigaretter om dagen, og drak 3 kopper
te med smag af håndsæbe
jeg skulle skrive en opgave om mord, men endte
med at skrive 12 ligegyldige digte baseret på din
soprane stemme, og den måde, du kunne få mandag
til at føles som en lørdag eftermiddag med vin i årerne
dit navn har klistret sig fast som lim omkring mine
tænder, men når jeg skal sige det højt, holder jeg op
med at blinke, og mine øjne forvandles til kviksølv
orkestre spiller blå toner under min hud, og hvis du en
dag ser på min tunge, vil du finde groende poesi som
en sygdom, der ikke kan helbredes
halvdelen af verden
er døende,
den anden halvdel ved
ikke engang,
de er i live

It’s the season of sickness.
The ruminant roars,
disarms me with hunger,
Feeds me

poison, contagious
violence; ****** of my
Control, spiller of
my Secret:

‘I am gross.’
Bathroom lights stare at me,
Toilet flushes betray my ears.
Only Courage,

Hanging on
the edge of a lash, leaking
with every pause of breath,
can save me.

I just adore how you feel upon my skin, October.
I went outside to sit beneath an autumn tree
With its beautiful, colorful assortment of leaves
Crunching beneath me
And I asked,
If I looked as beautiful dying.

The passerby stare,
Analyzing the earthbound woman with a mossy soul
And never fail
To tell others
Of
The girl with golden leaves in her hair, in love with a boy who held autumn within the palms of his hands.

Blood spiller, blood drinker, heart of flame.
The days come and go, but in autumn, she cannot be tamed.
                                                                                                             -Shauna

~INFINITE
Drugs guns attempts and ****** one roll off this urban griots tongue, I'm a sun from the slums that chased redrum funds, I walked the dark path of prison and gore, stopped at the end, then walked back to the beginning to become a verbal detour pointing man women and children in the right direction before the feel the heat and go through spontaneous combustion. The lemniscate ink spiller swings his pen back and forth to counter decapitation scythe swings courtesy of the reaper. I'm a five star general from New York, I was fantasizing on owning islands like rourke, I know the life well chefed ye for color coordinated residuals, ya know that **** that'll make ya lean or have a bobby b jaw with dilated pupils. in order to educate I have to spit with no filter, the life i lived was similar to helter skelter, it wasn't war for race it was war for boy or the contents of a Pyrex being burnt to a gooey paste. I got more friends dead than alive, so i use phonics mixed with Ebonics verse to explain the pain of sending kites to men bidding forever or the pain of following a hearse to release doves and throw flowers over the casket of eternal resting brothers. Money came in...so did those nine elevens saying another life came to an end. The facade doesn't show the downs of the game, you see the foreign wips, the chics, hear about all the chips, high grain ammo and xtra clips, you don't see mothers crying holding daily news clips explaining how her son died because of chips chics and foreign wips, they don't see the cheddar spent on retainers to prevent predict felons from becoming three time losers, The streets don't come with a fine print, it leaves out the particulars.

Infinite the poet 2014

~THE REB
Behind the madness I came to a conclusion of the humen world. The streets caged me in bars with no ability to pull comfort of a drink together with equality in communication with society. Understanding the diversity of life in corners made me believe struting my fist was the way of life. There were no hands to hold onto tomorrow. No space in alleys to run but to dead end vortex duplicity. Uniform authority confined my freedom to be humen. An animal to sociaty but I did no crime. Just to get from one ave to the blv these popo's be trippen down my ****** lines to the creases over my thieghs. Feeling for a high by touch to get that high in a remote area of their private sources. Age nine I stood in the ghettos near home. What I thought was a dream of doom I wome to a high with tracks down my arms proving this confusion. Colors to claim, and colors to flag, I kept pushing away congregations of street wars and bet on my own revolutionary independence. Pistol on my inner thigh I tred lightly in a walk of shame. I found no glory till one day my tears fell on paper. On the walls of East Chapmen Ave California were monumental master pieces of anger and sadness from one end on the wall to the other... I felt something twitch in me... Inspiration of something unfamiliarly bright over the darkness. And for each time I enter back home to family, there was rebirth, and I could not conceive knowledge until one day, the madness got me. I took that pen, and wrote the illustrations of my lack of pigment on every line.. These demons left me in wilderness. No caution about what life had ahead for me. I knew nothing beyond these streets. I lost the innocence in my adolescnce. All the agony and weakness and fears I had hidden for so long, later became exuberant effect. If there was no God, if he didn't love me.. my existence wouldn't have been standing here today to speak behind the madness.

(INCREDIBLE INK- TEAM JAGUAR HAWAII)
© S.T. Rebel of Eden

Jeg frygter fremtiden,
at fortidens spor, der er i dag er
altafgørende
alt vi gør er at kæmpe for at eksistere.
Smagen af verden ændrer sig,
og hvor skal jeg gå hen?
Weekendens distraktioner bliver en inhibitor
der holder fast i glasøjne og naivitet.
Jorden er sort og jeg ser mine organer blive
gennemboret
af snefnuggene, der falder.
Tankeløst.
I et splitsekund,
forstår jeg uvisheden, om måske aldrig at møde dig.
Mit hjerte falder ud, og lander i dine hænder.
Ud af min blodsprængte øjenkrog skimter jeg kaffen.
Jeg kan se mine lunger punktere
og skyerne kommer nærmere,
og jeg ser det falde, nattens blod
eller din sjæl?
og orkesterets toner spiller kærlighed under min hud,
men intet kan jeg mærke.
Jeg smadrer min hånd
Et antiklimaks af ferskenhud og fløjlstårer.
Når du siger mit navn vokser der universer  på min krop
"månen er død" flyder det ud af din mund og intet kan jeg stille op.
Man skulle have været barn af en anden tid.

min far har altid sagt at jeg skulle tage det sure med det søde
at jeg skulle nyde livet, og de morgner som er røde
dog så jeg kun natten sort, jeg så det hele galt
mit spørgsmål er, hvordan jeg kunne ende så fortabt og fatalt
ikke et barn, endnu ikk’ en voksen, døde øjne og coked op på lykkepiller
hvor længe lever jeg endnu
og fortæl mig, hvornår er det tågen forsvinder?
jeg prøver at ånde ud fra den røgsky jeg mig befinder
men det er bare som om jeg mangler en stifinder
kærlighed, siger de
kærlighed, håber vi
men idag er det penge og analsex
og selv de fattigste i DK har råd til et kompleks
vi er bundet på hænder og fødder
skatter og politi,
for de første ord vi snakker i dk er
egoisme og “pansersvin”
selvorienteret, disorienteret
vi er alle født så uendeligt privligeret
opvokset med en guldske i røven,
vi spiller alle så fandens civiliseret


-Cathrine Berendt

Strøg ned ad strøget forleden nat.
En fredag aften fyldt med fordrukne gamle som unge tumlende rundt på brostenene.
Engang var de blanke, nu ikke så meget, men jeg nyder lyden af mine træsåler mod de sorte sten.

Alt idyl og selv stjernerne kan man se .
En mand med en sjov hat spiller en sang, han giver et smil som jeg går forbi.
Jeg synes jeg har hørt den før men ved ikke hvor.

Kigger til højre, hvad fanden sker der??
En måned til jul med hvad ser jeg?
Overflod af vulgært julepynt i vinduet.
Vinduet bliver smadret i skærmen for alt er dækket af røde og gyldne kugler, julekugler!
Med glimmer og balloner og en nisse til 495,-

Jeg strøg ned ad strøget.
Gamle fordrukne mennesker som tror de stadig er 20.
Den ene øl efter den anden og så en flaske af det røde.

Unge fordrukne BØRN som ikke har lært en skid.
Stramme hvide bukser og en breezer i hver hånd.
"Undskyld men hvor gammel er du, din refleks er ved at falde af".

Men selvom brostenene protestere i foragt, mens de drukner i absinth og bliver kvælt i bræk, vil de smuldre af overlast og stadig lade som om de er nylagt.

Jeg strøg ned ad strøget og vidste ikke hvor jeg skulle hen.

Well, i am back,
And i gotta new rap,
My dad, i've never seen him cry,
But today has been the first time,
He snapped an said he might be leavin,
Cause my mom, she the one who always pevein,
Tryin to make us to just what she wants,
We probably lost all of our aumbiance,
She makein us mad, and not takin the blame,
She think we gonna be played like a game,
We just the pawns, she is the queen,
But we done, we retaliate, we burst right through the seams,
She doesnt seem to care about our feelings,
She takes everything and makes it into HER dealings,
She thinks she controls how or wht we do,
But we all know, dont test 'you know who'.
Cause imma snap,
Straight to full atack,
Aim to ****,
Or get your fill,
Cause imma cold killer,
Cruel blood spiller,
And this is my plight,
So do u have the sight?
The sight to see,
Just whats in me,
The stuff of legends,
That i can tell you, dont come from the heavens,
Im not from the light, im from the dark,
On an adventure i have embarked,
Dont push me anymore, or i will snap,
Go on, lock the door, before i attack.

I am quite the vivacious, little serial killer
A mentally unaligned, malign blood spiller
I am a stringent supporter of firearm regulation
Explaining a proclivity for machete fueled decapitation
I’ll grant you a deathly diagnosis
Feed off your breath in twisted symbiosis
I’ll calculate the perfect blade length to flay
Find the best ways for you to squirm in honor of payback day
It’s very sharp of you to worry
For I certainly don’t **** in a hurry
Oh darlings, do the math
Two bodies and a laugh equal one psychopath

jeg stirrer på uret
mens tonerne hvirvler rundt i mit hovede
tempoet er hurtigt
stemmen er forførende og hvisker til mig
at jeg spilder mit liv
på at side og kigge fortabt ind i en rød væg
for intet er godt her
jeg er ikke glad for alle de bøger og regler
jeg ville hellere male og tegne
til lyden af glasdråber der spiller på trommer
som når regn rammer husets blanke tag
vandrer fortabt rundt
på sorte gader oplyst af stjerner der står oprejst
langs breden af de kolde sten
lukker mine øjne og åbner mit sind
tænder en cigaret
flammen fra lighteren giver den liv
og røgen danser i mund
mine blå konger
med tomme hjerter
hvor er min hvide prins?
jeg er alene
min blå konge forlader mig
ligesom de mange før ham skoder jeg ham
han dør tavst på den kolde sorte vej
hvor jeg før dansede rundt til høj musik
men jeg nåede at blive afhængig
så jeg finder min magiske flamme frem
og giver en ny blå konge liv
lader ham kysse mig
gøre mig glad og tilfreds
indtil han ikke er der mere
og jeg må starte helt forfra

men tanken om at det i stedet er hende
der får din varme
uskyldige kys i nakken
i mørke soveværelser
hendes fingre flettet ind i dine
hende, der fjerner dit tøj
og rører dig
hende, der hører dig når du så passioneret spiller
blid musik
hende, der hører dine inderste tanker
på dovne søndagsmorgener

jeg håber *** ved
at *** ligner mig
og jeg håber *** er klar over
at det før var mig der før hørte dine historier
delte din musik
og arret over dine læber

jeg håber *** ved
at jeg var der først
at det var mig der sov i dine arme
holdt dine hænder
kyssede dine læber
samlet i timevis

jeg håber du husker
de magiske stunder
stille nætter i stormvejr
kys under fyrværkeri
og i nattens mørke
efter ungdommens fester

bliver jeg mon hos dig
bliver jeg gammel med dig
i dine tanker
som du vil blive i mine
for du var der først

engang var det kærligheden der holdt mig vågen på dette tidspunkt
       nu er det noget andet

engang kunne vi snakke uden at kigge på uret
       nu kigger vi ikke engang på hinanden

vi sad og spillede det samme computerspil
       nu spiller vi den af for os selv

mørket svigter aldrig

silhouetterne af trætte, unge, smukke, svage og stærke mennesker er hvad der spiller for mine øjne
midnatten har bredt sig fra sind til sind, og jeg kan selv mærke den bankende tørst efter stilhed og hvile.
mens jeg sidder i dette tog, på vej hjem fra natten og dens gerninger,
tænker jeg stadig på dig
og hvordan du fortalte mig,
at du altid ville holde mig i hånden
når vi kørte gennem Londons tomme gader i januar måned,
imens natten bankede på udenfor.
men her sidder jeg
i en tom kupé
og jeg ved ikke om min frysen
er på grund af kulden
eller fordi det er det eneste jeg kan føle nu

Tell us more, Old one-eye,
Spiller of darkness
Bringer of hope,
Builder of men.

What could I tell you,
Young and agile,
Dark dreams and light smiles

About the pits
So deep
We lost their names

Or the towers
That rose so high
We forgot about them

Or the fire
Intensely hot;
We forgot how to feel the cold,

How to embrace the night
And the morning.

There are tales of stars of battles
And heroes of blood.

There are no tales of makers of stone,
Iron and wood.
You are all those things, youths.
You are the knot in the rope,
The hand that tied it,

And the mind that knew how.

Tyk social usikkerhed
tung sky m8s på kommando
spiller spillet kæk bemærkning
de skal like mig
ingen indgangsvinkel
skal jeg være kæk bemærkning?

Rundt om bord tavshed
skybrud bryder kæk bemærkning
stoledans uden dans
stole
stoler du på mig
nej det gør kæk bemærkning

Du står og spiller smart og jeg ved ikke, hvad der sker, fordi der sker jo ikke noget, og alligevel, så synes jeg at du kigger anderledes på mig nu end for lidt tid siden. Og som du drikker mine øl, bliver dine øjne mere og mere limede til mine og det forstår jeg jo heller ikke, fordi du kan da ikke lide mig kan du vel ? Vi havde *** sidste weekend hvor jeg åbnede mig og du åbnede vinduet, så jeg tænkte bare at mørket fik lyset til at falde godt på mine læber og papvinen fik os til at falde godt på sengen, og jeg er jo også bange for selv at falde, det er så let når jeg kan dufte din perfume helt herover og jeg er bange for at miste mig selv undervejs, som når du tysser på mig når vi kysser, men allermest er jeg bange for at miste dig. Jeg er virkelig angst for at miste dig.

Hvad er balladen med os? Du kysser min skulder og fortæller mig historier. Jeg åbnede mig op og du åbnede vinduet, og nu leger vores forelskelse gemmelege imens folk leder. Den gemmer sig så godt, at jeg næsten ikke engang selv kan finde den.
Og jeg er virkelig bange for at ødelægge noget. Så bange for en forkert afslutning at jeg undgår en start.

Men du kigger på mig mens du smiler til mig, og jeg kan jo næsten ikke undgå at rives med. Du kalder mig trods alt askepot når vi spiller kævle med min gummisko, og efter et par øl og nogle kys så er de grå foretorve uendelige parader og de nedslidte lyskryds bliver oplyste fyrværkerier, og en tilfældig aften bliver til et eventyr.

Time is the biggest killer, time it makes no friends
Time is really a disease, time it never mends
Time is against us all, with pieces that time lends
all the good times that we have. .  well time then just pretends
A little piece of happiness a shred of time that bends
Time it just kills everything destruction is what time sends
Time is a dictator it destroys all life in trends
The only thing time does not ****, it's time that never ends

I wonder what's the point in life, when everything just dies
Where there's life, there is hope, that's all a load of lies
It doesn't matter about the lows or any of the highs
Or all the times we have done well, with all of our hard tries
Any good achievements,  our gains and our great buys
Because everything in the end is crushed between life's thighs
Its just a struggle living, with to many stressful sighs
And life itself is gaining ground, to many sad goodbyes

Stalking you your whole life, time's an invisible killer
Grinding pieces of your life, falling from
time's miller
Holes cutting through the ages, time's dying from life's driller
And any of the good times, that's just life's sweet filler
A predator throughout your life, time is a big blood spiller
Just a silent murderer, your life's in time's cold chiller
Time squeezes your life away like a strong rabid gorilla
Life squashed beneath time's giant foot a community's crumbling pillar

Into oblivion is where you'll go no matter how much strife
Time is your true nemesis, not an obnoxious wife
It's the same world over from England through to Fife
Time will cut away your life like a big sharp carving knife
So whatever you may do or wherever is your rife
Time will take you in the end, time kills the point of life

Caverned in a cage, a cave
were mountains of stable shelf food along with baskets.
Baskets filled with food and horrid stories buried among the bits.
That shrapnel, that ****, that little bit of metal that finds a way.
Finds a way to stay lodged in my spinal column.
Laudnaumn is a painkiller
a time spent life spiller that'll take upon you strife and the life of a soldier most totally taken, spaken and spat, with lack of fine skills,
no skin to donate, no porridge to impregnate my brittle bitter being.
Now i'm saught after, and it's now that I'm seeing.

Mealy motion could have gruel in her veins
I've abstained from all forward action
Because it's my heart that she reigns.

Coolness sent shiver down a pain killed nervous column
Section of spine dealt with ***** and filler
To **** would send spiller space messages
out to help in order to assuage
all the speculation and guesses.
So now it would seem better, much better,
much better in deed
Much better indeed to **** my fire with greed.