"spillefilm" poems - Hello Poetry

kigger ind på lejlighederne og gløden af følelser vælder i mig glimt af tårer glimt af vægtløshed og mørkeblå og bålrøg som om jeg nogensinde har oplevet noget der kører som en spillefilm i mit hoved når jeg tænker på det perfekte som om jeg ved hvad jeg egentlig tænker som om ord ikke dekonstrueres og knækker sammen ved blot et enkelt blik verden er opløselig ubetinget tidsløshed livet er elastisk hvis nogen fortalte mig, at jeg ikke har været på jorden i mere end fem år ville jeg ikke tvivle det mine minder smelter ligesom under opmærksomhedens lys som gamle billeder af glemte mennesker som om nogen har plantet dem i mig som om jeg aldrig har været mit eget menneske før og alt der sker lige her topper ikke alt hvad der sker på gaden og i byen og i landet og i havene og på kontienterne og på kloden og i solsystemet og i galaksen og i universet og i eksistensen det hele er slimet og formløst i min forståelse jeg kan ikke forklare det for jeg ved ikke noget jeg kan ikke forklare det men jeg ved ikke noget som om jeg er et stykke tyggegummi på undersiden af en sejlbåd midt i saltvandet hvis jeg kniber øjnene sammen bliver teksten fed saltvandet

0

Apr 23, 2016

Apr 23, 2016 at 6:04 PM UTC

en-anonym-skikkelse

smelt

kigger ind på lejlighederne og gløden af følelser vælder i mig glimt af tårer glimt af vægtløshed og mørkeblå og bålrøg som om jeg nogensinde har oplevet noget der kører som en spillefilm i mit hoved når jeg tænker på det perfekte som om jeg ved hvad jeg egentlig tænker som om ord ikke dekonstrueres og knækker sammen ved blot et enkelt blik verden er opløselig ubetinget tidsløshed livet er elastisk hvis nogen fortalte mig, at jeg ikke har været på jorden i mere end fem år ville jeg ikke tvivle det mine minder smelter ligesom under opmærksomhedens lys som gamle billeder af glemte mennesker som om nogen har plantet dem i mig som om jeg aldrig har været mit eget menneske før og alt der sker lige her topper ikke alt hvad der sker på gaden og i byen og i landet og i havene og på kontienterne og på kloden og i solsystemet og i galaksen og i universet og i eksistensen det hele er slimet og formløst i min forståelse jeg kan ikke forklare det for jeg ved ikke noget jeg kan ikke forklare det men jeg ved ikke noget som om jeg er et stykke tyggegummi på undersiden af en sejlbåd midt i saltvandet hvis jeg kniber øjnene sammen bliver teksten fed saltvandet

21

du var som den tåge der blødt omfavner mig i den efterhånden kølige efterårs morgen ligeså svær var du at se igennem og du slørrede mit syn for omverden og da det blev sommer og du forlod mig kunne jeg pludselig se mere klart end nogensinde men nu er tågen tilbage og dit nærværs fravær puster mig koldt i nakken, så mine hår rejser sig alle dine løgne var spundet åh så nøje i det smukkeste spindelvæv og du havde fanget mig i det i takt med at sollyset forsvinder og dagene bliver kortere mister jeg også mine fjollede tanker om at kærlighed er mere end bare en myte så mine tanker flyver langt væk til dage hvor du holdt mig tæt og vi kiggede hinanden dybt i øjnene, med blikke der talte klarer end vi kunne med vores ord jeg mindes sønvløse nætter og langsomme morgner der næsten føltes uvirkelige som om vi var med i en spillefilm der kørte på replay de aftner hvor vi skålede i rødvin og lod os synke ind i en dyb rus som dig og mig gjorde det aller bedst du var den misforståede, flabede dreng der havde røget for mange cigaretter og ikke tænkte så store tanker om sig selv, men gik for meget op i hvad andre tænkte jeg så dig for så meget mere end hvad de andre så alle dine gode sider og alle dine slemme jeg så det hele, jeg følte det hele og jeg stod der alligevel - jeg står her endnu du vil altid have mig og det ved du min evige efterårsforelskelse hvor er du jeg ved du har en anden nu og du fortjener også kun det bedste der findes så må jeg jo erkende at det ikke var mig for jeg var den misforståede, naive pige der havde røget for mange cigaretter og ikke tænkte så store tanker om sig selv, men lærte at elske en misforstået dreng på trods af at *** endnu ikke havde lært at elske sig selv jeg er tom for ord for jeg ved at jeg allerede har sagt det hele du ændrede mig og du rørte mig som ingen anden har gjort og jeg savner dig, jeg mangler dig og dette efterår, drømmer jeg endnu engang kun om dig

0

Oct 28, 2015

Oct 28, 2015 at 6:01 PM UTC

ungdomspoet

år efter år

du var som den tåge der blødt omfavner mig i den efterhånden kølige efterårs morgen ligeså svær var du at se igennem og du slørrede mit syn for omverden og da det blev sommer og du forlod mig kunne jeg pludselig se mere klart end nogensinde men nu er tågen tilbage og dit nærværs fravær puster mig koldt i nakken, så mine hår rejser sig alle dine løgne var spundet åh så nøje i det smukkeste spindelvæv og du havde fanget mig i det i takt med at sollyset forsvinder og dagene bliver kortere mister jeg også mine fjollede tanker om at kærlighed er mere end bare en myte så mine tanker flyver langt væk til dage hvor du holdt mig tæt og vi kiggede hinanden dybt i øjnene, med blikke der talte klarer end vi kunne med vores ord jeg mindes sønvløse nætter og langsomme morgner der næsten føltes uvirkelige som om vi var med i en spillefilm der kørte på replay de aftner hvor vi skålede i rødvin og lod os synke ind i en dyb rus som dig og mig gjorde det aller bedst du var den misforståede, flabede dreng der havde røget for mange cigaretter og ikke tænkte så store tanker om sig selv, men gik for meget op i hvad andre tænkte jeg så dig for så meget mere end hvad de andre så alle dine gode sider og alle dine slemme jeg så det hele, jeg følte det hele og jeg stod der alligevel - jeg står her endnu du vil altid have mig og det ved du min evige efterårsforelskelse hvor er du jeg ved du har en anden nu og du fortjener også kun det bedste der findes så må jeg jo erkende at det ikke var mig for jeg var den misforståede, naive pige der havde røget for mange cigaretter og ikke tænkte så store tanker om sig selv, men lærte at elske en misforstået dreng på trods af at *** endnu ikke havde lært at elske sig selv jeg er tom for ord for jeg ved at jeg allerede har sagt det hele du ændrede mig og du rørte mig som ingen anden har gjort og jeg savner dig, jeg mangler dig og dette efterår, drømmer jeg endnu engang kun om dig

44

mit ambivalente flyvske sind skiftende mellem svævende og faldene mine drømmescenarier todimensionalt men alligevel så åndssvagt livagtige forhåbninger og forventninger som fatamorganiske spillefilm forårsblomster sprang så fint og nydeligt ud da græsset var vindstille og månen på halv visnede dog inden længe afblomstrede kun en kunne gro den anden forfalde når sollyset bliver erstattet af skygge og belyser andre jordforbunde væsener forsythiaer og syrener de syv mørkerøde rosenknopper dyrket med al din uvidenhed

0

Sep 5, 2016

Sep 5, 2016 at 5:38 PM UTC

Louiselarsen22

[sårbar botaniker]

mit ambivalente flyvske sind skiftende mellem svævende og faldene mine drømmescenarier todimensionalt men alligevel så åndssvagt livagtige forhåbninger og forventninger som fatamorganiske spillefilm forårsblomster sprang så fint og nydeligt ud da græsset var vindstille og månen på halv visnede dog inden længe afblomstrede kun en kunne gro den anden forfalde når sollyset bliver erstattet af skygge og belyser andre jordforbunde væsener forsythiaer og syrener de syv mørkerøde rosenknopper dyrket med al din uvidenhed

17

og med et enkelt **** i luften svævede jeg hele vejen hjem gav slip på alle mine uforklarlige tanker om os to fordi jeg så dig jo for fanden hvor jeg så jer da du så fint placerede dine perfekte læber mod hans som for ham måske var en lynhurtig scoring men for mig en oase af tårer efterfulgt af [sangen] på repeat og sorg løbende helt ned igennem mine forfrosne fingerspidser ligeledes brændende på mine våde kinder og overalt i min krop over dig og jeg selv lige så jeg stivnede luftgennemgangen i min hals slog dobbeltknuder de dobbeltknuder du har lært mig jeg fandt fænomenet i at trække vejret som umuligt ligesom alt andet er fuldstændig umuligt en kort spillefilmsscene printet dybt i mit sind jeg ryster og skælver ved tanken om øjeblikket jeg så jer og dine øjne fangede mine i mørket og trængte helt indtil det dybeste sted i mig hvad tænkte du egentlig? da du så lige igennem mig kunne du se smerten i mine øjne? jeg husker mit syn som utroligt sløret den aften men i dét øjeblik, har det aldrig været skarpere

0

Sep 5, 2016

Sep 5, 2016 at 5:20 PM UTC

Louiselarsen22

[indprentet spillefilm]

og med et enkelt **** i luften svævede jeg hele vejen hjem gav slip på alle mine uforklarlige tanker om os to fordi jeg så dig jo for fanden hvor jeg så jer da du så fint placerede dine perfekte læber mod hans som for ham måske var en lynhurtig scoring men for mig en oase af tårer efterfulgt af [sangen] på repeat og sorg løbende helt ned igennem mine forfrosne fingerspidser ligeledes brændende på mine våde kinder og overalt i min krop over dig og jeg selv lige så jeg stivnede luftgennemgangen i min hals slog dobbeltknuder de dobbeltknuder du har lært mig jeg fandt fænomenet i at trække vejret som umuligt ligesom alt andet er fuldstændig umuligt en kort spillefilmsscene printet dybt i mit sind jeg ryster og skælver ved tanken om øjeblikket jeg så jer og dine øjne fangede mine i mørket og trængte helt indtil det dybeste sted i mig hvad tænkte du egentlig? da du så lige igennem mig kunne du se smerten i mine øjne? jeg husker mit syn som utroligt sløret den aften men i dét øjeblik, har det aldrig været skarpere

37