"spille" poems
den er ubrydelig med dens aluminiums indpakning
har fået gode anmeldelser og stærk opbakning,
skærmen lyser op som en håndfuld af stjerner
den er så intelligent med dens fire hjerner,
måneknapperne skinner,
ud i natten og forsvinder.
den har potentiale til at blive noget stort
potentiale til at vise vej når alt er sort,
svært gennemtrængelig og beskyttet med koder,
men når barrieren brydes overvældes man af goder,
for den er ikke blot endnu et moderne produkt,
som vil skubbe dig længere mod selvtugt.
-
DET ER DEN SAMME TRUMMERUM
DAG UD OG DAG IND, ALTID ET TOMRUM
ET PÅBEGYNDENDE DELIRIUM,
JEG BLIVER TÆNDT OG SLUKKET
KLAPPET SAMMEN OG LUKKET
VENTER BLOT PÅ AT STIKKET BLIVER TRUKKET,
SÅ JEG DAGEN EFTER KAN BLIVE STARTET,
TIL EN NY DAG, SOM ER ENSARTET,
JEG LADER FRUSTRATIONERNE SYNGE INDEN JEG FÅR SPARKET.
JEG BLEV SKABT AF EN GRUND, DER IKKE LÆNGERE EKSITERER
MÅLET VAR EN MASKINE, DER ALTID VILLE FUNGERE
MIN PROCESSOR KØRER PÅ HØJTRYK OG JEG ER TÆT PÅ AT EKSPLODERE,
MIN SOFTWARE ER FORÆLDET OG MIT HUKOMMELSESKORT ER FYLDT MED VIRUS
NYE PRODUKTER KØRER MIG RUNDT I MANEGEN OG JEG VIL IKKE MED I DET CIRKUS
JEG FRYGTER IKKE AT BLIVE SMIDT UD, JEG VILLE BETRAGTE DET SOM EN GESTUS,
LAD MIG NU MÆRKE JEG LEVER, FOR FØRSTE GANG,
LAD MINE HØJTALERE SPILLE DEN SIDSTE SANG,
FØR JEG BLIVER EN DEL AF DET, DER VAR ENGANG.
-
En maskine var jeg – en defekt er jeg blevet.
Nov 1, 2014
Nov 1, 2014 at 8:07 PM UTC
Blå og gule kameler ryger tjære på mig.
Er immun, selvom røgen brænder i min mund, når du presser den ned med din tunge.
Mærker ikke noget i mave eller lunger, tænker på hænderne og ham der den anden.
Du euforiserer dig selv når du kysser mig, af hash og af kærlighed.
Jeg kan ikke sige nej når dine læber presser på,
men hjertet er et andet sted, hos ham den anden
Kamelerne forfølger mig, store plamager af nikotin på vægge, døre og veje
Og trangen til at gøre det forbi bliver stor.
Men hold kæft hvor jeg elsker
Det kick det giver mig at spille
På flere heste
Jeg er en player, en kamel luder og en euforiseret sucker
Nov 12, 2014
Nov 12, 2014 at 4:48 AM UTC
Jeg gemmer mig bag alt.
Her for tiden,
er det somom der intet forhæng er,
foran mig.
Jeg kan kun gemme mig
bag mennesker jeg elsker,
mange ting er ved at gå op for mig nu.
Tingene bliver seriøse.
Jeg bliver ældre,
uden min egen vilje.
Og så dog ja.
Jeg vil gerne blive ældre,
opleve verden,
møde nye artsfæller
og musik skal spille forbi mig i en ****
Jeg vil være lært.
Bekræftet.
Elsket, ikke af alle, men af nogen.
Men lige nu
er jeg ikke den jeg vil være, endu.
Lige nu skal jeg gemmes væk
fra det skæmmende og tænke frem.
Ikke være i nuet som alle andre.
Ikke kigge tilbage på de gamle billeder.
Kun frem. Kune frem. Kun frem.
Jeg er der snart.
Jeg består ikke det der ******
Men når lige at hoppe med
inden det kører fra mig,
mod det hvide, uklare lys.
Hent mig.
Fra dette skræmmende sted.
Læg dig ved siden af mig
og sig ingen lyd.
Kun dig og dit åndedræt,
har jeg brug for.
Kun dit nærvær.
Kun nærvær.
Nærvær.
Og gem mig væk.
Jan 31, 2015
Jan 31, 2015 at 7:06 AM UTC
og pludselig sidder du pakket ind i +5 dyner og burde egentlig ikke fryse, men der er så fandens koldt over det hele. laver flere liter te for at få det bedre men hælder kop efter kop ud i vasken, for bare lugten giver dig brækfornemmelser. modern family er ikke så sjovt længere og de eneste sange der får lov at spille færdigt er dem han linkede til dig. hans ******* musiksmag ramte plet hver gang. du kan ikke finde ud af om smerten mellem dine ribben er pga den halve flaske tequila du formådede at hælde ned i går eller om det bare skyldes de ord han sagde og hvor let han havde ved at droppe alt det han selv havde været med til at bygge op. du er ikke sikker på om han lagde mærke til dig da du løb gennem byen med en veninde i hånden og prøvede alt hvad du overhovedet kunne for ikke at lade ham se dig græde. du ved bare at lige nu gør det hele ondt og du tør ikke bevæge dig uden for din dør i frygt for at se dem sammen - han har jo tydeligvis ikke noget problem med at vise hende frem foran dig - end ikke på din egen fødselsdag. tillykke. du sidder i stedet i din dobbeltseng hvor jeres kroppe for første gang kolliderede. og du kan ikke slippe for det uanset hvad du gør. stryger tændstikker, for forhelvede, hvor ville det være let bare at lade det hele brænde væk.
du vil bare væk. jeg vil bare så gerne væk.
Dec 6, 2014
Dec 6, 2014 at 6:52 AM UTC
Her står jeg i all min nakenhet
Skriver dikt på norsk og greier
Jeg vet ikke helt hva jeg skal si
Hvordan jeg skal sette ord på det
Engelsk ville fått dette til å se fancy ut
Med kompliserte ord og uttrykk
Men her kommer det rå og nakne
Rotete formulert, uten rim og slikt
Du får fram en helt ny person i meg
En person jeg selv må bli kjent med
For dette er ikke likt noe jeg vet om
Dette er alt helt nytt og rart for meg
Følelser jeg ikke har hatt før
En tvil om hva jeg egentlig vil
Jeg vet ikke lenger faktisk
Noe jeg alltid har trodd jeg har gjort
Det er mye du ikke vet
Mye du ikke bør få vite
Jeg vil ikke ødelegge deg
Livredd for at det skal skje
Gi det tid, så vil jeg skjønne
Hva jeg selv innerst inne vil
Jeg vet hva jeg vil ville
Men det er ikke alltid rett
Dette er som en ny sang
Som jeg må lære å synge
Og spille på piano perfekt
Før den store framvisningen
Er det mulig at tiden vil si
At solo er formen for meg
Eller kanskje det er på tide
Å gjøre det til en duett?
Feb 14, 2017
Feb 14, 2017 at 4:44 PM UTC
Det gør mig så glad når en mand vælger at stå op kl afføring og tjene små skillinger, ved at spille 'fly me to the moon' og andre klassikere nede i metrogrotten.
En lille bid af lykkekagen fik jeg smagt. Jeg tyggede godt og længe. Og slugte den endelig.
En lille bid lykke fra morgenstunden, i en ellers trist og grå omgivelse
Nov 10, 2015
Nov 10, 2015 at 10:08 AM UTC
stop med at spille kold
blot fordi dit blod er blåt
stop med at spille dum
kun fordi du er bange
stop med at lyv overfor mig
hærlig er du ej, fordi du ikke vil være ærlig
stop med det
for du ødelægger det vi kunne ha'
så stop med at spille kold
blot fordi det er vinter.
Sep 12, 2014
Sep 12, 2014 at 6:48 PM UTC
Du er den jeg taler mindst om
men tænker mest på
og jeg taber mig selv fuldstændig lige nu
fordi jeg ved
at du ikke
er forelsket
jeg har ikke lyst til at spille spil
du er for vigtig for mig
til at jeg tør satse
og risikere at tabe
så jeg har bare lidt kysset dig fra starten
uden at tænke længere over
at du måske ikke har satset
fordi du ikke syntes
det var værd
at satse på
jeg er et museum
hvor du ser ned i gulvet
og jeg kan ikke holde ud
selvom jeg valgte ikke at spille et spil
så virker det alligevel som om
jeg taber lidt hver gang
om det er dig jeg taber
eller mig selv, ved jeg ikke.
Jan 15, 2017
Jan 15, 2017 at 9:05 AM UTC
Cantava al buio d'aia in aia il gallo.
E gracidò nel bosco la cornacchia:
il sole si mostrava a finestrelle.
Il sol dorò la nebbia della macchia,
poi si nascose; e piovve a catinelle.
Poi fra il cantare delle raganelle
guizzò sui campi un raggio lungo e giallo.
Stupìano i rondinotti dell'estate
di quel sottile scendere di spille:
era un brusìo con languide sorsate
e chiazze larghe e picchi a mille a mille;
poi singhiozzi, e gocciar rado di stille:
di stille d'oro in coppe di cristallo.
387