Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"spildt" poems
nøgne trætoppe på en mørkeblå himmel som ligner det mønster min løbende mascara malede på min hvide kinder efter hver nat hvor du fortalte mig smukke ting om mit skrøbelige væsen men alligevel ville du ikke lukke mig ind i dit sind lavet af glas hver gang mit hovede rungede og mine årer var fyldte med klar ***** og døsende rødvin så kiggede du på mig med et blik som sagde hvor jeg dog elsker dig men du kunne aldrig sige det og jeg lærte efter at have brugt to år af min gymnasie tid på at rende rundt efter dig og behage dig da du endelig kyssede en anden og kiggede i hendes unge funklende blå øjne istedet for mine grove safir grønne øjne at jeg havde spildt min tid på at elske dig og brænde mærker i min hud som aldrig vil hele så nu har jeg lært at det i sandhed er dine tynde ben der vandrer rundt i en labyrint og ikke kan finde mig jeg kan ikke få dig til at elske mig hvis du ikke gør det og nu har jeg givet op på dig hvis dine lange fingre en dag skulle lange ud efter mig så skærer jeg dem af din ubetydelige krop
0
Mar 24, 2015
Mar 24, 2015 at 2:11 PM UTC
afsked
jeg er en konstellation af ord kun eksisterende i kraft af spildt blæk og søvnløse nætter jeg har ord under huden, ord i blodet ord på læberne og ord i munden ord under neglene ord i håret ord på skrå, kryds, tværs ord i lungerne ind ud ind ud ind jeg udånder ord ord, der kommer snublende, vaklende frem som om de frygter dagens lys og aldrig tør være andet end usagt; forevigt hvis jeg havde været et ord havde jeg heller ikke turdet
0
May 30, 2015
May 30, 2015 at 4:54 PM UTC
tør du?
føler en eller anden form for afmagt fordi jeg ikke kan styre tiden tabet af at være barn måske er det en god ting at blive voksen men når man som mig har følt sig voksen hele sit liv virker det pludseligt skræmmende rent faktisk at blive en voksen person som har et ansvar i verden og i samfundet og jeg fanger mig selv i at tænke at jeg måske har spildt min barndom på at ønske at jeg var ældre nu er der ingen vej tilbage den 18 februar døde det lille barn der lever inden i mig d. 18 februar som også bare er min fødselsdag fyldte jeg 18 og jeg har egentlig også altid syntes at tallet 18 er rimelig pænt fordi det minder mig om min fødselsdag som for 18 år siden bare var en dag hvor min mor havde rigtig mange smerter og veer og var højgravid men i dag er den 18 februar min 18 års fødselsdag og det betyder at jeg nu er voksen og jeg kan gøre alt nu dét er måske det der skræmmer mig mest
0
Feb 17, 2016
Feb 17, 2016 at 6:59 PM UTC
18
spildt smil trængende fingre, sitrende usikkerhed bizar normalitet omvendt kærlighedssang, nemesis er min bedste ven. metamorfose en ærlighed kan være sjælden udtryk for respekt, omtanke et smil, et spild ildebrænd som destruktivt potentiale alt står stille, men det ryster glem alt om myter glem alt om kvantefysikken glem alt om dig selv der er så meget mere sandhed at stille sole sig i respekter dig selv vær ærlig
0
Dec 22, 2015
Dec 22, 2015 at 2:24 PM UTC
uægte sandhed