Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"spejl" poems
mine øjenlåg er jordslået jeg græder krystal mens jeg smiler alle mine sårbarhedder er skrevet ned i tilfældige litterære samlinger og forsvundet i oceanerne smerten hvirvler rundt i min krop og i mine blodbaner er der sne min hud sidder løst på mine knogler og du forstår ingenting du har ridset dit navn ind i mit sind med et sløvt skår fra et ødelagt spejl du har beskadiget mit indre, på en fason hvorved jeg holder af smerten jeg ændrer mig så jeg kan passe ind i de tynde sprækker og hvor ville det være nemt hvis vi kunne spole tiden tilbage
0
Feb 25, 2015
Feb 25, 2015 at 5:29 PM UTC
lad os kalde det sandhed
gennemsigtig person, glædeligt imødekommende bud, ordrer, holdninger hvem er du? en afspejling af andre sømmet fast sammenhængskraft og kraftanstrengelse hvor mange gange er du blevet kaldt en engel? en engel i kød og blod, i al sandhed. en engel som alle andre engle der vandrer på jorden. himmelsk du fortjener at kende dig selv, din ophøjethed, din uendelighed find et spejl og kig hele vejen gennem universerne og over på dig selv. ikke spejlbilledet men dig gennem al støjen og alle de råbende faktorer der skaber dit ydre jeg find dit indre, dit kompas der tillader dig at navigere inde i det kosmos der hersker på indersiden ellers er alt vendt på vrangen som menneskets nethinde, den optiske illusion af omvendthed - på hovedet en nikkedukke, en dårlig vane ret ryggen og indse din utilpassede uendeligheds grænseløshed luk støjen ude og fokuser på den indre stemme, kompasset far vild i dine galakser og lyt til universet (det indre og det ydre) tumulten er identitetsskabende, men der er grænser (mål, man endelig indhenter) dybt inde ved du hvem du er himmelsk og uvurderlig og alt for tilbøjelige til at bukke under stå fast, slå rod, vend dig indad så du først nu egentlig kan se resten af verden med klare øjne spejlblanke dig
0
Dec 22, 2015
Dec 22, 2015 at 5:58 PM UTC
spejl
kærtegnet af natten; stjernestøvet drysset over huden eller sirligt tegnet på overfladen - prik, prik, prik kroppen og sjælen som to separate enheder; kontakt (konstant?) en person som en solnedgang; varm, afsluttende, smuk, enestående berørt af en galakse, hemmeligheder i legemets folder eksistensen som et spørgsmål, uden facit kroppen som en myte, sindet som et spejl at stå alene; at være enestående
0
Nov 21, 2015
Nov 21, 2015 at 6:37 PM UTC
fregnet
Vågner op, druknet i paptallerkner, Øldåser, Cigaretskodder Ruller ned fra sofaen og træder på pomfritter, Glasskår, Fra knuste colaflasker Kigger på det plettede spejl Sluger pastiller, Abstinenser Gnubber et sugemærke Gnubber mine tanker Svækket, bølget Dømmekraft
0
Aug 27, 2015
Aug 27, 2015 at 3:37 PM UTC
Abstinenser
jeg kunne se dét i hans øjne når han kiggede på mig så derfor kunne jeg ikke forstå hvorfor han ikke ville give mig og dét en chance men så gik det op for mig at han selvfølgelig ikke kunne se det selv for der var jo ikke noget spejl så han kunne ikke betragte sit spejlbillede og se hvilke øjne han kiggede på mig med
0
Nov 26, 2014
Nov 26, 2014 at 5:54 PM UTC
spejlet
måske minder vi for meget om hinanden til at kunne ses måske ser vi hinandens fejl for når man kigger i et spejl ser man ej det egentlige billede af sig selv
0
Oct 4, 2015
Oct 4, 2015 at 5:02 PM UTC
Untitled