"solbriller" poems
S-togene er proppet af en stivnet mænge
På perronen splintres glas som et vandfald af reflektioner
Øjnene skjult bag briller, stiger han af toget
Han møder én på perronen
De spotter hinanden fra lang afstand
Kvinden i sort og med solbriller skyggende for øjnene af glas
En øredøvende larm får dem i trance hånd i hånd
Ventende på S-tog og med briller for øjnene
Scanner sig ind og ud og undslipper den frosne forsamling
Skrider i gruset
Hvorom alting er, er de to brillebærere forelsket
I en tid fuld af S-toge og glas
Kan man være forelsket i en sådan tid?
Dec 9, 2014
Dec 9, 2014 at 3:32 PM UTC
En mand sidder stilfærdigt i toget
I lyseblå strik
Kigger stift ligeud
Gennem sine tonede solbriller
Som skjuler
Hans tårefyldte øjne
Nov 10, 2015
Nov 10, 2015 at 2:31 AM UTC
kvikke drenge med hurtige eksistenser
huller i alle sokkerne, ar på kroppen - levn fra eventyr, spasmageri
altid sprængfyldt med historier, latter
cigaretter, solblegede t-shirts, plastre
sort kaffe og solbriller og fast food
ironi og skæve tænder og solbrun
tynde ben og attitude
venlighed, lær at slappe af, solvarm og søvnig
tung bas, sodavand, nedtrådt græs, neonlys
sommerregn på genbrugsjakker, afbleget hår, mørke og livsglade øjne
drillende blik, hurtige fødder, beskidte negle
fragmenteret væremåde men meget entydig efterladt følelse
Nov 23, 2015
Nov 23, 2015 at 1:07 PM UTC