vælg at passe ind
vælg at slukke gløden
og tænde for fjernsynet

vælg et trygt miljø
med pænt friserede veje
med anlagte børn
der både kan bukke og neje

vælg labrador til konen
og fjerdreaflukkede omgivelser
fadøl med drengene
og en kattelem til at snige igennem
når det hele blev FOR trykt

vælg at fylde stilheden og stemme hende videre
som et metaforisk "tak"
for at gøre fredagen mere
meningsfuld, og for at have
noget at længes efter

vælg at græde til begravelser
vælg at mumle sympatisk med
stå og stirre på kisten
og undre dig over
"hvor blød den mon er?"

vælg fredagshygge, fælleskonto, dansetimer, rugbrødsmadder på jobbet, smurt af skilsmissehungrende kløer, vælg nabokonen og hendes ynge (og mere livlige) køkkenhave

vælg bagdøren, vælg fordøren, vælg køkkenbordet, sofaen, kontoret, chaiseloungen, solsengen, trampolinen, barnesengen - både af hendes og af dit

vælg at skændes til fodboldturningen
vælg "pastasalat",
"nej frikadeller",
"nej pastasalat"
til fællesspisningen på skolen

vælg det perfekte liv, og vælg de diskursnæssige resultat af dine GRUSOMME handlinger.
vælg at bortforklare det hele
og fortæl hende
hvordan alkohol flyder igennem
familien, som gondolen fra bryllupsrejsen til venedig

vælg at tage hjem tidligt
vælg at betvivle din funktion og eksistens igennem
den stille
9 timers lange køretur
"hjem"

vælg de svedige håndflader ved alteret
at betvivle vægtskålenes indhold
føl det blide og lette pres
fra de stirrende øjne
det overdøvende orgel
mens lugten af trygge rammer og boliglån
får dig til at gylpe et surt "ja"

vælg halvdelen af sofaen, det ene barn,
singelfyrslivet i en 33m2 kælderlejlighed
vælg at drukne tårene i endeløs *******
og nyd alle kampene på fjernsynet
vælg at bombadere telefonsvaren
vælg at smadre spejlet
vælg at kæmpe for det søde forstadsliv

Vinduet står på klem, så jeg kan høre biler der kører på vejen et par etager nede. De larmer og er ligeglade, så de holder mig vågen. Med øjne som er åbne og pupiller der er udspilede, kigger jeg rundt og føler mig rastløs og som raster af hende der grinte på gaden tidligere. Jeg finder mig selv i vindueskammen et minut senere med bilerne som selskab. Byen griner af mig. Håner mig for at være træt, og dens larmende latter holder mig vågen, ligesom den hjemløse på hjørnet af Nordhavn st., der råber ad dem der venter på togene.

Byen gider ikke holde kæft, så jeg tager min frakke på og lister ned ad trapperne, så jeg ikke vækker mine underboer, som byen forhåbentlig ikke håner her i nat. På gaden smiler folk som om vi kender hinanden, og kigger på mig med bløde blikke. Blomster kysser bænke og kærestepar kysser hinanden. Byen er en god ven af mange og en dyb forelskelse af nogle. Her i nat, med latter og bløde blikke, så er byen og jeg de allerbedste venner, trods dens humørsvingninger og melankolske humor.

En time senere er byen tavs. Den hjemløse mand er fuld og sovende på en bænk, bilerne strækker sig nu på motorveje og folk ligger med bare tæer i deres senge. Jeg kaster frakken i sofaen og ligger mig med dynen over mine skuldrer.

Byen kysser mig stille godnat til stilheden fra de tomme gader,
og jeg sover indtil den kærligt kysser mig godmorgen til følelsen af sollys på mine øjenlåg og lyden af mennesker der taler på fortove.

Alt du giver mig er på udlån
og du tager grådigt det hele tilbage når jeg går igen
med renter
Jeg er dit vinglas du fylder op for at tømme;
jeg tror også jeg får dig til at have det bedre med dig selv
Så nådesløs i din udførelse
og pludselig i sofaen til en flad fest
væk på medicin for en sygdom du ikke har
Patetisk og pinlig, sårbar
Afventer din næste symfoni af tør hosten så vi kan holde i hånden,
en undskyldning for at hvile min hånd på dit ben
Jeg ruller ofte øjne af dig og sukker dybt når du snakker men jeg skal nok passe på dig
Kysser dine øjenlåg så du drømmer om mig

Alt du giver mig er på udlån
og du tager grådigt det hele tilbage når jeg går igen
med renter
Jeg er dit vinglas du fylder op for at tømme;
jeg tror også jeg får dig til at have det bedre med dig selv
Så nådesløs i din udførelse
og pludselig i sofaen til en flad fest
væk på medicin for en sygdom du ikke har
Patetisk og pinlig, sårbar
Afventer din næste symfoni af tør hosten så vi kan holde i hånden,
en undskyldning for at hvile min hånd på dit ben
Jeg ruller ofte øjne af dig og sukker dybt når du snakker men jeg skal nok passe på dig
Kysser dine øjenlåg så du drømmer om mig