Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"snor" poems
jeg ved ikke hvor denne pludselige hjertebanken kom fra det var som om at den lune august-vind førte følelser med sig, som jeg aldrig havde tænkt at jeg kunne føle for dig og det skræmmer mig mere nu end nogensinde før for jeg har efterhånden prøvet alt og endt med at sluge mine egne ord jeg har skåret mig på glasskår af knuste hjerter og brændt mig på en lidenskab så vild at du sjælendt vil finde mage men med dig er det som om jeg er genfødt jeg føler mig som en lille uskyldig pige som ikke kan lade være med at fnise og angsten for at du ikke vil have mig gror i mig, som en vild plante snor den sig rundt om mit hjerte og fanger mine følelser så jeg ikke længere har mod på at åbne min blødende mund, der dufter af kaffe for du er mere end blot end dreng du er min bedste ven og du kiggede på mig som ingen anden dreng har gjort før og du rørte ved min nøgne krop, så min verden i et kort sekund stod stille følelserne inden i mig er uforklarlige og jeg nægter at sige det højt jeg ville aldrig kunne indrømme det men jeg tror jeg er ved at falde for dig og det får mig til at føle mig mere i live end jeg har været i utrolig lang tid og selvom mit hjerte stadig bløder tror jeg måske du ville være den rette til at sy mig sammen igen
0
Sep 16, 2015
Sep 16, 2015 at 1:17 PM UTC
sensommer
det orange skær lægger sig som et yndefuldt lag over alle de opsatte trekanter, der så fint repræsenterer den syvdags-beboende flok af festglade mennesker, der dag for dag snor sig spruttende af glæde rundt mellem de mange stier, der opfyldes af et ocean af humørfyldte druklege jeg selv er en del af det og jeg trasker nynnende rundt mellem lattergaspatroner, smadrede oliofska flasker og knækkede stoleben lad os kalde det en smuk losseplads der er noget helt specielt ved atmosfæren også selv når hovederne sumre og pumpes op af den nu velkendte klang af dak og når man næsten dehydrerende, forstår manglen på alt det vand man burde ha indtaget i stedet for det euforiserende væske et sødt pars hænder smelter sammen i aftensolens skær, lige inden de vender sig mod hinanden og blidt lader deres læber mødes. Selve romantikken i seancen, bliver desværre hurtigt udvekslet med et råsnaveri og jeg ryster let på hovedet. Samtidigt står jeg og overvejer alvoren i den thomas helmig sang, mine ører skuer i det fjerne. Det hele får mig til at tænke over, hvad ægte kærlighed egentlig er en brummende bas drøner bagfra forbi os, og jeg opfanger i selvsamme sekund, at den gigantiske højtaler, imponerende nok, er blevet hægtet fast på cyklen med knapt så sparsomme mængder gaffatape og jeg tænker, at cyklens skarpe sving, har en vis lighed med den roterende fornemmelse af lidelse, der mærkes dybt langs min rygsøjle om det er fra mit efterhånden propfyldte net med unødvendigt gøgl eller de mange udmattende gåture på pladsen er jeg ikke helt klar over nu ligger jeg herhjemme ikke i teltet, som jeg nu havde vænnet mig til men helt hjemme alt i alt har jeg en mærkværdig fornemmelse af, at skulle vanedanne mig selv ind i roskildes dagsrutiner, hvilket ville være en stor overbelastning for den ellers ganske normale hverdag men jeg sidder alligevel her, inde i min egen boble og tænker at min modreaktion på savnen, vel umuligt bør være andet end at lede efter de små værdifulde ligheder, der kan genskabe min fascination af roskilde festivalens mange glæder
0
Sep 13, 2016
Sep 13, 2016 at 3:29 AM UTC
roskilde tanker pt 2
det orange skær lægger sig som et yndefuldt lag over alle de opsatte trekanter, der så fint repræsenterer den syvdags-beboende flok af festglade mennesker, der dag for dag snor sig spruttende af glæde rundt mellem de mange stier, der opfyldes af et ocean af humørfyldte druklege jeg selv er en del af det og jeg trasker nynnende rundt mellem lattergaspatroner, smadrede oliofska flasker og knækkede stoleben lad os kalde det en smuk losseplads der er noget helt specielt ved atmosfæren også selv når hovederne sumre og pumpes op af den nu velkendte klang af dak og når man næsten dehydrerende, forstår manglen på alt det vand man burde ha indtaget i stedet for det euforiserende væske et sødt pars hænder smelter sammen i aftensolens skær, lige inden de vender sig mod hinanden og blidt lader deres læber mødes. Selve romantikken i seancen, bliver desværre hurtigt udvekslet med et råsnaveri og jeg ryster let på hovedet. Samtidigt står jeg og overvejer alvoren i den thomas helmig sang, mine ører skuer i det fjerne. Det hele får mig til at tænke over, hvad ægte kærlighed egentlig er en brummende bas drøner bagfra forbi os, og jeg opfanger i selvsamme sekund, at den gigantiske højtaler, imponerende nok, er blevet hægtet fast på cyklen med knapt så sparsomme mængder gaffatape og jeg tænker, at cyklens skarpe sving, har en vis lighed med den roterende fornemmelse af lidelse, der mærkes dybt langs min rygsøjle om det er fra mit efterhånden propfyldte net med unødvendigt gøgl eller de mange udmattende gåture på pladsen er jeg ikke helt klar over nu ligger jeg herhjemme ikke i teltet, som jeg nu havde vænnet mig til men helt hjemme alt i alt har jeg en mærkværdig fornemmelse af, at skulle vanedanne mig selv ind i roskildes dagsrutiner, hvilket ville være en stor overbelastning for den ellers ganske normale hverdag men jeg sidder alligevel her, inde i min egen boble og tænker at min modreaktion på savnen, vel umuligt bør være andet end at lede efter de små værdifulde ligheder, der kan genskabe min fascination af roskilde festivalens mange glæder
Continue reading...
30
drømmepigen og mareridtsscenariet vejen til dig er mudret fyldt med mennesker og industribyggerier og glasstemmer brændende bygninger som monumenter landevejsskænderier, rundkørselseksistenser det endegyldige spørgsmål er ikke hvordan men hvorfor hvordan eksisterer du? hvorfor? lysskær fra lamper som perler på snor, svævende over vejen, over endegyldigheden frost danser under huden, hoverende, forvrænget og fastfrossent   dug på ruden med skjulte beskeder gemt under flere nyere lag fra flere nye aftener mekanisk mesterværk under kørehjelmen, menneskerne inden i metalkassen det hele er underligt og ubegribeligt og meget ligetil stjerneklart under os og til alle sider eksistensen kalder kør
0
Feb 4, 2016
Feb 4, 2016 at 2:46 PM UTC
vejen
de hvide tænder, smilende, smilende, smilende de hvide tennissokker, hvide jakker, hvide sneakers den hvide indpakning renhedens farve den hvide sjæl den hvide skyld plet-søgende uskyldige konnotationer som gnisten, der brænder landsbyen ned snebolden, der sender lavinen afsted lying through your white teeth med dit skyldfrie white-collar work pletfri samvittighed hvide perler på snor om den hvide hals, skinnende med berettigelse tilegne sig hvide lagner og hvidt marmor og hvide checks korruptionens farve med imperialismens skyldbølger, brusende ind over den privatiserede strand for hver en afblegning af hud der foregår i sydafrika for hver af de 1/3 kvinders anvendelse af kemiske cremer indeholdende blandt andet kviksølv falder et blad af det indhegnede friserede haveareals træ til jorden white man's burden og hvide menneskers indlærte fremmedgørelse hvidt hvidt hvidt hvidt kridhvidt
0
Mar 7, 2016
Mar 7, 2016 at 2:24 PM UTC
hvidt
Ended up in hospital today People came not long to stay Sniffed the flowers And drifted away Woke up to more Eat some grapes and started to snor How do these people get here Bet I will sleep tonight Just want to go home now Leave me people I am alright
0
May 19, 2012
May 19, 2012 at 5:50 PM UTC
Ended up!