Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
du planter følelser i min hovedbund og
alle ord lyder pludseligt æstetiske i din mund
bygger bittesmå ophold af sanser, der sitrer
i knoglerne som små, skarpe, solstråler, der
stikker mod hud
de bittesmå tråde i dine fingerspidser, som
får mig til at indse de øjeblikke, hvor
sjælesygdomme ligger sig som en tyk dyne
over huden, men samtidig gør øjnene mindre
barnagtige
som skovbrande og fugleslagsmål på fortovet
snart hvisker smerten til angsten, og snart
borer den sig ud fra et bekvemt sted
herude er virkeligheden, og det er smerten
- digte om alt det, der vandaliserer os
sabinasophie Feb 2015
mine øjenlåg er jordslået
jeg græder krystal mens jeg smiler
alle mine sårbarhedder er skrevet ned i tilfældige litterære samlinger og forsvundet i oceanerne
smerten hvirvler rundt i min krop og i mine blodbaner er der sne
min hud sidder løst på mine knogler og du forstår ingenting
du har ridset dit navn ind i mit sind med et sløvt skår fra et ødelagt spejl
du har beskadiget mit indre, på en fason hvorved jeg holder af smerten
jeg ændrer mig så jeg kan passe ind i de tynde sprækker og hvor ville det være nemt hvis vi kunne spole tiden tilbage
et elektrisk sind - sabina sandager
ungdomspoet Oct 2014
Tankerne kører rundt i hovedet på mig, som en karrusel snurrer de mig rundt
Jeg kigger ned, rør ved mit hår, har lyst til en smøg
Jeg betragter flammen da jeg tænder: jeg ryger i stilhed
Jeg er halv beruset, jeg tænker på dig
Jeg suger røgen ind og trækker vejret dybt, lader det fylde tomrummet i mit hjerte
Det føltes som at danse på knust glas
Jeg kan mærke smerten, jeg kan se at mine fødder bløder
Men jeg bliver ved og ved med at danse, til de smukke toner som fylder mit hoved og dæmper smerten
Jeg danser, som om at intet var galt
Jeg er ligeglad
Jeg ville danse i 1000 år, bare for at få hans opmærksomhed
SE mig
Den rigtige mig
Den pige der danser sensuelt rundt på gulvet, rør ved sit hår og ryger cigaretter – er det mig? Kan du se det?
- om kærlighed og alkohol
jeg er hende den sjove
hende, der bryder den isbelagte tavshed,
og får dig til at smile, når du mindst venter det
jeg er hende den sjove
hende, der danser over alle skarpe følelser,
og sjældent skærer sig
jeg er hende den sjove
hende, der altid fortrænger smerten
med velkendte, høje grin
jeg er hende den sjove
hende, du har patent på at grine med,
det er jo derfor, du er der
jeg er hende den sjove
hende, der ikke kan græde uden at grine
jeg er hende den sjove, men det er
ikke sjovt
- elektriske silhuetter og rød læbestift
Naja Feb 2015
Hvilken side af mit ansigt vil du nu ramme?
Hvilken farve vil dine øjne være?
Hvilken lyd vil dine ord udforme, når de rammer mig i mit dybeste indre? Klokken 07:42 går jeg ned ad trappen.
Synet af dine pupiller som svulmer op ved tanken om dine næste ord.
Smerten når de rammer, som en kold håndflade på mine sprukne kinder, borer sig igennem mit kød og giver genlyd i mine knogler.  
Skyggen fra mine arme som dækker mit ansigt.  
Vil du nogensinde kunne se igennem smerten og strømmen af ord, eller fylder min eksistens for lidt i forhold til dit ego?  
Når min krop visner og falder sammen på stengulvet, afviger lyden af dine skridt og mine øjenlåg lukker sig og omfagner min krop.
ungdomspoet May 2018
hende der hjalp den lille dreng
der faldt og slog sit knæ
pustede på såret for det havde
hendes mor lært hende hjalp
på smerten
hende der gerne tog den upopulære
pige i klassens parti
selvom *** vidste det ville være
en ukorrekt social bedrift
men med et retfærdigheds-gen
som hendes var det en
ligegyldig pointe
hende der gerne delte sin ostemad
eller hjalp med dansk lektierne
tegnede tegninger til alle dem der
ville have en
hende der ikke var bange for at få drengelus
men istedet frygtløst tog deres hånd
og løb med et fnis fra dem på legepladsen
hende der altid satte en dyd i
at være der for sine medmennesker
og forstå dem og deres inderste tanker
hende der cyklede rundt på hendes
turkis farvede cykel i sommerkjoler
med håret opsat i en hestehale
i den nordsjællandske provins
ved slottet mens solen gik ned
og skyerne blev lyserøde
hende hvor livet ikke kunne gå
hurtigt nok
*** har danset på bordene
drukket af den søde røde vin
mærket de euforiske følelser
i alle årer i hendes krop
set solen stå op
og kysset frøer der bare aldrig
blev til en prins
hende der røg tyve cigaretter
på én aften i håbet på at
forkorte sit liv med bare et par år
leve i ung ignorance
hende der blev bange for kærlighed
bildte sig selv ind at *** ikke
forstod den fordi hendes forældre
aldrig lærte hende det
hende der aldrig passede helt ind
i gymnasiets firkantede kasser
og formalia
med en livlig fantasi og en drøm
om frihed og kreativitet
hende der skar åbne sår i sig selv
og lod drenge slikke smerten væk
med deres rug tunger
pålagde dem en værdi
som de ikke besad
men hende naboens datter
med det lange brune hår
er blevet voksen
og *** vil være designer
*** har stjerner i øjnene
og der står flammer ud af munden
på hende
ingen bakke er høj nok
for hende at bestige
ingen by er stor nok
for hende at udforske
*** vil noget mere
noget større
og intet kan holde hende tilbage
ingen mand kan stoppe hende
eller stjæle hendes livsglæde
hendes mod
*** har set sig selv være
svag og lille
men aldrig igen
for verden er hendes
anna charlotte Feb 2015
hvor ville det dog være dejligt hvis ***** smagte af æblejuice
så jeg kunne drikke det rent, hver morgen for at glemme
alle de ting jeg sagde og gjorde forkert

hvor ville det dog være dejligt hvis rom smagte af 7 up
så jeg kunne drikke det rent, til hver frokost for at blive fri
fra alle de ting jeg sagde og gjorde forkert

hvor ville det dog være dejligt hvis whisky smagte af lemonade
så jeg kunne drikke det rent, hver aften for at dulme smerten
der følger med alle de ting jeg sagde og gjorde forkert

så hvor er det dog dejligt når hvidvin smager af glæde
så jeg kan drikke det rent, hver nat for at glemme
alle de ting jeg sagde og gjorde forkert
sabinasophie Mar 2015
jeg ser dig gå i stykker
jeg ser dit hjerte ændre nuance fra rødt til gråt
jeg ser dit univers ramle
men bare rolig
jeg samler dine skår op
jeg skær mig på dig, til mine hænder svier, men jeg gør det for dig
der flyder nu sort blod fra mine åre
jeg distrahere fra smerten
du ridser mig med dine egne skår og du fylder is i mine sår
mine organer er døde og hvide linjer danser rundt på min krop
min blyantspidser er gået i stykker og det er jeg også
sabina sandager
Sort sjæl Mar 2015
17
Nået til et punkt hvor glæden ved
venners tvunget smil og gnisten i deres døende øjne
afspejler sjælen
som nu i takt med at alderen forfalder
17 år og fanget
fanget i en tilstand mellem fantasi og virkelighed
for virkeligheden er at
alle vil såre en
drømme vil forblive drømme
dog holder fantasien en i gang
fantasien om livet som følger
livet efter gymnasiet når drenge bliver til mænd
deltidsjobs bliver til en fuldtidskarrierer
og bekendte forsvinder med den bidende vind hvor kun de få forbliver tilbage
og det triste, men dog smukke er
at de få som forbliver tilbage
er de som delte al smerten
al forvirringen og håbløsheden
17 år og fanget
fanget i virkeligheden
med ****** up venner, med fælles drømme
de holder virkeligheden for nar
med lange nætter fyldt med tung røg og dulmende vin
hvad skulle man gøre uden dem
Du har båret rundt på et hjerteformet stykke glas hele livet indtil du tabte det på det gulv der udløste smerten
Glasset smadrede og splittede derefter til atomer
Du prøvede at samle det men du fik glasskår ind mellem fingrene og du blødte sådan
Du lod glasskårene ligge i et skab, satte en lås på og smed nøglen væk
Nu vandrer du rundt med cigaretskodder i skoene og græder rødvin, du lader natten spise dig rå og sover på en pude der ikke er din
Der går dage og der går år
Du glemmer din identitet og ønsker ikke at redes mere, du har glemt alt om det glasformede hjerte
Du var sikker på du gik alene i mørke gyder, men jeg har set dig og skriver dystre men smukke digte om dit knuste hjerteformede glas
Hvis du læser disse ord en dag skal du smage på dem og skylle dem ned med kogende vand
Jeg skrive dette digt i håb om du vil finde ud af du kan samle glasset og undgå angst og omklamrende sorg
Du skal finde nøglen, det kan tage tid men når du står med den i hånden skal du gå hen til skabet og du skal kysse glasskårene
Du vil bløde og du vil græde men så vil du mærke befrielse
Du vil vide at ingen psykolog eller ingen mand ville kunne samle det men kun din egen tro på livet
Du vil dø en dag og det kan være i morgen sågar som det kan være om tredive år men hjertet der før var af glas er solidt metal og du vil ikke lade nogle tabe det på jorden
Hazel Apr 2017
Kæde ryger i kæder
mens varmen brænder pga. det sorte læder
Har siddet her timer, siddet her længe
mens jeg ser smøgerne forsvinde
bliver tavs og standser
smerten det værste, så hellere lungecancer

Røgen tung, ikke fordampet
askebægret fyldt, alt indhold stampet
skal jeg tømme det eller lade være?
problemet er overfyldt
ligsom vi er overfyldt med tanker
selvforskyldt

Vi falder tilbage, hvis vi egentlig falder
Hvorfor være tilstede i et par timer
når vi alligevel hader i de timer

Husker den gang tøjet røg af
let fordi vi havde følelser uden på tøjet
ikke særlige rart, når jeg vidste du havde løjet
det er sandt, i sit sind, kærlighed gør ondt gør blind
-Hazel
følelser der opstod år tilbage.
emma Dec 2014
og pludselig sidder du pakket ind i +5 dyner og burde egentlig ikke fryse, men der er så fandens koldt over det hele. laver flere liter te for at få det bedre men hælder kop efter kop ud i vasken, for bare lugten giver dig brækfornemmelser. modern family er ikke så sjovt længere og de eneste sange der får lov at spille færdigt er dem han linkede til dig. hans ******* musiksmag ramte plet hver gang. du kan ikke finde ud af om smerten mellem dine ribben er pga den halve flaske tequila du formådede at hælde ned i går eller om det bare skyldes de ord han sagde og hvor let han havde ved at droppe alt det han selv havde været med til at bygge op. du er ikke sikker på om han lagde mærke til dig da du løb gennem byen med en veninde i hånden og prøvede alt hvad du overhovedet kunne for ikke at lade ham se dig græde. du ved bare at lige nu gør det hele ondt og du tør ikke bevæge dig uden for din dør i frygt for at se dem sammen - han har jo tydeligvis ikke noget problem med at vise hende frem foran dig - end ikke på din egen fødselsdag. tillykke. du sidder i stedet i din dobbeltseng hvor jeres kroppe for første gang kolliderede. og du kan ikke slippe for det uanset hvad du gør. stryger tændstikker, for forhelvede, hvor ville det være let bare at lade det hele brænde væk.
du vil bare væk. jeg vil bare så gerne væk.
Laura Dec 2014
det er vel noget man skal,
drikke altså
noget vi skal,
for at få det bedre,
for at glemme livet,
for at blive glade
men ligenu,
kan jeg ikke tænke på andet end smerten ved hud der splitter,
og at gemme mig for verden
men det er vel noget man skal,
dulme de tanker,
med smagen af sprit der langsomt løber ned i halsen,
og renser kroppen for grimme tanker

åben svælget,
og slug
så mange mennesker

            der går med smerter

indeni eller udenpå; overset eller identitetsdannende


      skævheder, sammenkrøllethed, bider det i sig



            indelukkethed, folk som er låst fast, har givet op på en drøm

en rusten forventning

         til hvad livet nu vil bringe en


  livet vil noget andet med en, tag imod **** på **** sammen, stå fast

         en stille hjerteskærende eksistens, siger ikke meget men hvis nu

man tager sig tid,
    studerer,     bemærker,     dykker ned


               står smerten     klart     frem


       modsatretteder længsler; det nemme
og det, man virkelig vil


                       sikkert eller spændende? livet er kompromiløst og man          
      kan    ikke    få det hele


                   en ømhed, noget småt men betydningsbærende  


                                    hvor så du dig selv være nu?           ikke her, ikke med


      de mennesker,     ikke som den jeg er blevet



    jeg håber aldrig, at det bliver mig med skår i hjertet på så mut en facon
anna charlotte Feb 2015
nu hvor det er ovre, er jeg fuldstændig ædru
og gud hvor er jeg dog afhængig
og **** hvor er det dog svært at holde mig fra det
jeg hoppede i med begge ben, for at finde noget nyt
og faldt fra uden en eneste fordel
jeg drænede mig selv
jeg forvirrede dig
og det ødelagde det vi kunne være

nu hvor det er ovre, er jeg fuldstændig smadret
og gud hvor er det dog svært
og **** hvor kan jeg dog bare mærke det helt ind i min kerne
jeg æder panodiler som var det vingummier, for at dulme smerten
og det hjælper ikke
jeg drukner mig selv
jeg savner dig
og det ødelægger mig
Tak
Jeg glemmer aldrig den dag jeg første gang fortalte om smagen af mine tåre, om stenen i mit hjerte og om smerten i mit bryst.
Da jeg fortalte de tanker jeg altid har været bange for at tænke og hvordan jeg følte mig tusinde kilo lettere efter.  Hvordan to hænder, to læber og to kroppe mødtes til en leg, hvordan du fuldendte mig og hvordan du ubevidst gjorde livet værd at leve.
Din berøring og din accept var så tilfredstillende og kompletgørende  at de selv de hårdeste stunder pludselig virkede overkommelige.

Du overtog mig med en sådan omhug, du gjorde at mit hjem føltes som et hjem og at mit liv føltes som et liv.
Selv din mindste berøring jog selv den værste smerte bort, og selvom jeg ikke altid siger det, så sætter jeg pris på din eksistens.
Jeg sætter pris på din medmenneskelighed, din vejrtrækning og din måde at se verden på.

Du har åbnet mine øjne for verdens vidunderlighed, og jeg har indset hvor utroligt heldig jeg er. Tak.
Skjorten sad pludselig for løst i takt med sneen der gjorde dig urimeligt varm
Din far glemte din mor, din mor glemte medicinen og du glemte dig selv
Det var påske og jeg var bare observant i min silkekjole
Kloge ord faldt ikke længere fra min mund til din
Du snoede dig forbi smerten så din rygrad knækkede et par led
Nu går du og ligner et forpulet fæ med snuden i retning af din storetå
Hende du fylder ud, bliver fyldt ud af præstens søn og han prædikener på hendes inderlår
Du havde mig bundet ind i sølvpapir af guld og jeg var larmende lykkelig
Det var dog ikke tiltrækkeligt
Så nu er jeg observant til din eskalerende uskyld
maaneskaer Nov 2014
jeg er kommet til et punkt
hvor jeg er begyndt at overanalysere i dansktimerne
det siger min dansklærer ihvertfald
*** siger:
men hvad er historiens reelle mening?
jeg er kommet til et punkt
hvor det ikke gør ondt mere
fordi jeg er blevet
vant
til smerten
vant
til historierne
jeg overser
alt
og alligevel
overanalysere jeg
stadig
alt det, der ikke er reelt
Emmatell Feb 2016
Jeg vil gerne bedøves
Så jeg ikke skal overdøve
smerte med smerte

Ligesom når jeg bider mig i kinden fordi det gør ondt i foden
Man kan vel sige at det udjævner smerten og gør den mere tålelig

Jeg har altid gerne ville forhekses
Så jeg ikke længere har magt over min egen krop og mine egne tanker
Så en anden må påtage sig mig

Nu tager jeg toppen og bunden
Tager det bedste og værste
Sluger det
og vælger en monoton mellemvej
Louise Sep 2016
og med et enkelt **** i luften
svævede jeg hele vejen hjem
gav slip
på alle mine uforklarlige tanker
om os to
fordi jeg så dig jo
for fanden hvor jeg så jer
da du så fint placerede
dine perfekte læber mod hans
som for ham måske var en lynhurtig scoring
men for mig
en oase af tårer
efterfulgt af [sangen] på repeat
og sorg løbende helt ned igennem mine forfrosne fingerspidser
ligeledes brændende på mine våde kinder
og overalt i min krop
over dig
og jeg selv lige så
jeg stivnede
luftgennemgangen i min hals
slog dobbeltknuder
de dobbeltknuder du har lært mig
jeg fandt fænomenet i at trække vejret
som umuligt
ligesom alt andet er
fuldstændig umuligt
en kort spillefilmsscene
printet dybt i mit sind
jeg ryster og skælver ved tanken om
øjeblikket jeg så jer
og dine øjne fangede mine i mørket
og trængte helt indtil det dybeste sted i mig
hvad tænkte du egentlig?
da du så lige igennem mig
kunne du se smerten i mine øjne?
jeg husker mit syn som utroligt sløret den aften
men i dét øjeblik, har det aldrig været skarpere
Et-eller-andet Apr 2015
Jeg er kommet til et punkt
hvor jeg er begyndt at overanalysere i dansktimerne
det siger min dansklærer ihvertfald
*** siger:
men hvad er historiens reelle mening?
jeg er kommet til et punkt
hvor det ikke gør ondt mere
fordi jeg er blevet
vant
til smerten
vant
til historierne
jeg overser
alt
og alligevel
overanalysere jeg
stadig
alt det, der ikke er reelt
Amalie Plambech May 2014
jeg kan ikke finde ud af
om smerten er væk
eller om jeg bare
har vænnet mig til den
Ida Agnethe Mar 2016
Dit sind er sårbart
Du passer på
Men du vil ikke
Du kan mærke Det
Det der flyder ud igennem dine gennemsigtige åre
Det er kræften
Kræften der får dig til at dø
Dø langsom
Fordi du skal mærke smerten.
llcb Aug 2017
Du ser på mennesker i dit liv med  lykkeøjne
og bruger aftener på
at prøve
at forstå
størstedelen af alt det
der får folk til at græde                  

Jeg ved at det trykker i hjertet
hele tiden                              
at det gør ondt                    
det brænder jo            
Trods et grin som sprog
så kender du som ingen andre
hvordan det er                            
at være alene.
Men du er alkoholikeren og jeg er rygeren
og du er min bedste ven
Og når du bliver fuld,                                                            ­  
så ser du på mig med dine lykkeøjne                                    
uden at sige noget,                                  
men du smiler bare til mit ansigt.                                          
Og jeg ser det hele virkelig tydeligt
ser dig
ser smerten og lykken
der begge brænder i dig  

Jeg ser det, jeg ser dig

— The End —