Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"smerten" poems
hvor ville det dog være dejligt hvis ***** smagte af æblejuice så jeg kunne drikke det rent, hver morgen for at glemme alle de ting jeg sagde og gjorde forkert hvor ville det dog være dejligt hvis rom smagte af 7 up så jeg kunne drikke det rent, til hver frokost for at blive fri fra alle de ting jeg sagde og gjorde forkert hvor ville det dog være dejligt hvis whisky smagte af lemonade så jeg kunne drikke det rent, hver aften for at dulme smerten der følger med alle de ting jeg sagde og gjorde forkert så hvor er det dog dejligt når hvidvin smager af glæde så jeg kan drikke det rent, hver nat for at glemme alle de ting jeg sagde og gjorde forkert
0
Feb 24, 2015
Feb 24, 2015 at 3:24 PM UTC
æblejuice, 7up, lemonade og hvidvin
mine øjenlåg er jordslået jeg græder krystal mens jeg smiler alle mine sårbarhedder er skrevet ned i tilfældige litterære samlinger og forsvundet i oceanerne smerten hvirvler rundt i min krop og i mine blodbaner er der sne min hud sidder løst på mine knogler og du forstår ingenting du har ridset dit navn ind i mit sind med et sløvt skår fra et ødelagt spejl du har beskadiget mit indre, på en fason hvorved jeg holder af smerten jeg ændrer mig så jeg kan passe ind i de tynde sprækker og hvor ville det være nemt hvis vi kunne spole tiden tilbage
0
Feb 25, 2015
Feb 25, 2015 at 5:29 PM UTC
lad os kalde det sandhed
Nået til et punkt hvor glæden ved venners tvunget smil og gnisten i deres døende øjne afspejler sjælen som nu i takt med at alderen forfalder 17 år og fanget fanget i en tilstand mellem fantasi og virkelighed for virkeligheden er at alle vil såre en drømme vil forblive drømme dog holder fantasien en i gang fantasien om livet som følger livet efter gymnasiet når drenge bliver til mænd deltidsjobs bliver til en fuldtidskarrierer og bekendte forsvinder med den bidende vind hvor kun de få forbliver tilbage og det triste, men dog smukke er at de få som forbliver tilbage er de som delte al smerten al forvirringen og håbløsheden 17 år og fanget fanget i virkeligheden med ****** up venner, med fælles drømme de holder virkeligheden for nar med lange nætter fyldt med tung røg og dulmende vin hvad skulle man gøre uden dem
0
Mar 24, 2015
Mar 24, 2015 at 3:11 PM UTC
17
Du har båret rundt på et hjerteformet stykke glas hele livet indtil du tabte det på det gulv der udløste smerten Glasset smadrede og splittede derefter til atomer Du prøvede at samle det men du fik glasskår ind mellem fingrene og du blødte sådan Du lod glasskårene ligge i et skab, satte en lås på og smed nøglen væk Nu vandrer du rundt med cigaretskodder i skoene og græder rødvin, du lader natten spise dig rå og sover på en pude der ikke er din Der går dage og der går år Du glemmer din identitet og ønsker ikke at redes mere, du har glemt alt om det glasformede hjerte Du var sikker på du gik alene i mørke gyder, men jeg har set dig og skriver dystre men smukke digte om dit knuste hjerteformede glas Hvis du læser disse ord en dag skal du smage på dem og skylle dem ned med kogende vand Jeg skrive dette digt i håb om du vil finde ud af du kan samle glasset og undgå angst og omklamrende sorg Du skal finde nøglen, det kan tage tid men når du står med den i hånden skal du gå hen til skabet og du skal kysse glasskårene Du vil bløde og du vil græde men så vil du mærke befrielse Du vil vide at ingen psykolog eller ingen mand ville kunne samle det men kun din egen tro på livet Du vil dø en dag og det kan være i morgen sågar som det kan være om tredive år men hjertet der før var af glas er solidt metal og du vil ikke lade nogle tabe det på jorden
0
Feb 2, 2015
Feb 2, 2015 at 4:09 PM UTC
et brev til dig
jeg ser dig gå i stykker jeg ser dit hjerte ændre nuance fra rødt til gråt jeg ser dit univers ramle men bare rolig jeg samler dine skår op jeg skær mig på dig, til mine hænder svier, men jeg gør det for dig der flyder nu sort blod fra mine åre jeg distrahere fra smerten du ridser mig med dine egne skår og du fylder is i mine sår mine organer er døde og hvide linjer danser rundt på min krop min blyantspidser er gået i stykker og det er jeg også
0
Mar 5, 2015
Mar 5, 2015 at 5:28 PM UTC
analyse
Kæde ryger i kæder mens varmen brænder pga. det sorte læder Har siddet her timer, siddet her længe mens jeg ser smøgerne forsvinde bliver tavs og standser smerten det værste, så hellere lungecancer Røgen tung, ikke fordampet askebægret fyldt, alt indhold stampet skal jeg tømme det eller lade være? problemet er overfyldt ligsom vi er overfyldt med tanker selvforskyldt Vi falder tilbage, hvis vi egentlig falder Hvorfor være tilstede i et par timer når vi alligevel hader i de timer Husker den gang tøjet røg af let fordi vi havde følelser uden på tøjet ikke særlige rart, når jeg vidste du havde løjet det er sandt, i sit sind, kærlighed gør ondt gør blind
0
Apr 25, 2017
Apr 25, 2017 at 7:07 AM UTC
K-æ-d-e-r-y-g-e-r
og pludselig sidder du pakket ind i +5 dyner og burde egentlig ikke fryse, men der er så fandens koldt over det hele. laver flere liter te for at få det bedre men hælder kop efter kop ud i vasken, for bare lugten giver dig brækfornemmelser. modern family er ikke så sjovt længere og de eneste sange der får lov at spille færdigt er dem han linkede til dig. hans ******* musiksmag ramte plet hver gang. du kan ikke finde ud af om smerten mellem dine ribben er pga den halve flaske tequila du formådede at hælde ned i går eller om det bare skyldes de ord han sagde og hvor let han havde ved at droppe alt det han selv havde været med til at bygge op. du er ikke sikker på om han lagde mærke til dig da du løb gennem byen med en veninde i hånden og prøvede alt hvad du overhovedet kunne for ikke at lade ham se dig græde. du ved bare at lige nu gør det hele ondt og du tør ikke bevæge dig uden for din dør i frygt for at se dem sammen - han har jo tydeligvis ikke noget problem med at vise hende frem foran dig - end ikke på din egen fødselsdag. tillykke. du sidder i stedet i din dobbeltseng hvor jeres kroppe for første gang kolliderede. og du kan ikke slippe for det uanset hvad du gør. stryger tændstikker, for forhelvede, hvor ville det være let bare at lade det hele brænde væk. du vil bare væk. jeg vil bare så gerne væk.
0
Dec 6, 2014
Dec 6, 2014 at 6:52 AM UTC
Untitled
Tankerne kører rundt i hovedet på mig, som en karrusel snurrer de mig rundt Jeg kigger ned, rør ved mit hår, har lyst til en smøg Jeg betragter flammen da jeg tænder: jeg ryger i stilhed Jeg er halv beruset, jeg tænker på dig Jeg suger røgen ind og trækker vejret dybt, lader det fylde tomrummet i mit hjerte Det føltes som at danse på knust glas Jeg kan mærke smerten, jeg kan se at mine fødder bløder Men jeg bliver ved og ved med at danse, til de smukke toner som fylder mit hoved og dæmper smerten Jeg danser, som om at intet var galt Jeg er ligeglad Jeg ville danse i 1000 år, bare for at få hans opmærksomhed SE mig Den rigtige mig Den pige der danser sensuelt rundt på gulvet, rør ved sit hår og ryger cigaretter – er det mig? Kan du se det?
0
Oct 5, 2014
Oct 5, 2014 at 7:11 PM UTC
At danse på knust glas
så mange mennesker der går med smerter indeni eller udenpå; overset eller identitetsdannende skævheder, sammenkrøllethed, bider det i sig indelukkethed, folk som er låst fast, har givet op på en drøm en rusten forventning til hvad livet nu vil bringe en livet vil noget andet med en, tag imod **** på **** sammen, stå fast en stille hjerteskærende eksistens, siger ikke meget men hvis nu man tager sig tid, studerer, bemærker, dykker ned står smerten klart frem modsatretteder længsler; det nemme og det, man virkelig vil sikkert eller spændende? livet er kompromiløst og man kan ikke få det hele en ømhed, noget småt men betydningsbærende hvor så du dig selv være nu? ikke her, ikke med de mennesker, ikke som den jeg er blevet jeg håber aldrig, at det bliver mig med skår i hjertet på så mut en facon
0
Sep 9, 2015
Sep 9, 2015 at 4:02 PM UTC
'se mig som jeg er'
nu hvor det er ovre, er jeg fuldstændig ædru og gud hvor er jeg dog afhængig og **** hvor er det dog svært at holde mig fra det jeg hoppede i med begge ben, for at finde noget nyt og faldt fra uden en eneste fordel jeg drænede mig selv jeg forvirrede dig og det ødelagde det vi kunne være nu hvor det er ovre, er jeg fuldstændig smadret og gud hvor er det dog svært og **** hvor kan jeg dog bare mærke det helt ind i min kerne jeg æder panodiler som var det vingummier, for at dulme smerten og det hjælper ikke jeg drukner mig selv jeg savner dig og det ødelægger mig
0
Feb 24, 2015
Feb 24, 2015 at 3:11 PM UTC
gamle skriverier fra sidste år, nr.1
Hvilken side af mit ansigt vil du nu ramme? Hvilken farve vil dine øjne være? Hvilken lyd vil dine ord udforme, når de rammer mig i mit dybeste indre? Klokken 07:42 går jeg ned ad trappen. Synet af dine pupiller som svulmer op ved tanken om dine næste ord. Smerten når de rammer, som en kold håndflade på mine sprukne kinder, borer sig igennem mit kød og giver genlyd i mine knogler. Skyggen fra mine arme som dækker mit ansigt. Vil du nogensinde kunne se igennem smerten og strømmen af ord, eller fylder min eksistens for lidt i forhold til dit ego? Når min krop visner og falder sammen på stengulvet, afviger lyden af dine skridt og mine øjenlåg lukker sig og omfagner min krop.
0
Feb 24, 2015
Feb 24, 2015 at 2:11 PM UTC
Diskussionen
Jeg glemmer aldrig den dag jeg første gang fortalte om smagen af mine tåre, om stenen i mit hjerte og om smerten i mit bryst. Da jeg fortalte de tanker jeg altid har været bange for at tænke og hvordan jeg følte mig tusinde kilo lettere efter. Hvordan to hænder, to læber og to kroppe mødtes til en leg, hvordan du fuldendte mig og hvordan du ubevidst gjorde livet værd at leve. Din berøring og din accept var så tilfredstillende og kompletgørende at de selv de hårdeste stunder pludselig virkede overkommelige. Du overtog mig med en sådan omhug, du gjorde at mit hjem føltes som et hjem og at mit liv føltes som et liv. Selv din mindste berøring jog selv den værste smerte bort, og selvom jeg ikke altid siger det, så sætter jeg pris på din eksistens. Jeg sætter pris på din medmenneskelighed, din vejrtrækning og din måde at se verden på. Du har åbnet mine øjne for verdens vidunderlighed, og jeg har indset hvor utroligt heldig jeg er. Tak.
0
Oct 11, 2014
Oct 11, 2014 at 5:15 PM UTC
Tak
det er vel noget man skal, drikke altså noget vi skal, for at få det bedre, for at glemme livet, for at blive glade men ligenu, kan jeg ikke tænke på andet end smerten ved hud der splitter, og at gemme mig for verden men det er vel noget man skal, dulme de tanker, med smagen af sprit der langsomt løber ned i halsen, og renser kroppen for grimme tanker åben svælget, og slug
0
Dec 27, 2014
Dec 27, 2014 at 2:07 PM UTC
måske
Skjorten sad pludselig for løst i takt med sneen der gjorde dig urimeligt varm Din far glemte din mor, din mor glemte medicinen og du glemte dig selv Det var påske og jeg var bare observant i min silkekjole Kloge ord faldt ikke længere fra min mund til din Du snoede dig forbi smerten så din rygrad knækkede et par led Nu går du og ligner et forpulet fæ med snuden i retning af din storetå Hende du fylder ud, bliver fyldt ud af præstens søn og han prædikener på hendes inderlår Du havde mig bundet ind i sølvpapir af guld og jeg var larmende lykkelig Det var dog ikke tiltrækkeligt Så nu er jeg observant til din eskalerende uskyld
0
Apr 16, 2015
Apr 16, 2015 at 4:40 AM UTC
USKYLD
jeg er kommet til et punkt hvor jeg er begyndt at overanalysere i dansktimerne det siger min dansklærer ihvertfald *** siger: men hvad er historiens reelle mening? jeg er kommet til et punkt hvor det ikke gør ondt mere fordi jeg er blevet vant til smerten vant til historierne jeg overser alt og alligevel overanalysere jeg stadig alt det, der ikke er reelt
0
Nov 30, 2014
Nov 30, 2014 at 1:07 PM UTC
vant til
hende der hjalp den lille dreng der faldt og slog sit knæ pustede på såret for det havde hendes mor lært hende hjalp på smerten hende der gerne tog den upopulære pige i klassens parti selvom *** vidste det ville være en ukorrekt social bedrift men med et retfærdigheds-gen som hendes var det en ligegyldig pointe hende der gerne delte sin ostemad eller hjalp med dansk lektierne tegnede tegninger til alle dem der ville have en hende der ikke var bange for at få drengelus men istedet frygtløst tog deres hånd og løb med et fnis fra dem på legepladsen hende der altid satte en dyd i at være der for sine medmennesker og forstå dem og deres inderste tanker hende der cyklede rundt på hendes turkis farvede cykel i sommerkjoler med håret opsat i en hestehale i den nordsjællandske provins ved slottet mens solen gik ned og skyerne blev lyserøde hende hvor livet ikke kunne gå hurtigt nok *** har danset på bordene drukket af den søde røde vin mærket de euforiske følelser i alle årer i hendes krop set solen stå op og kysset frøer der bare aldrig blev til en prins hende der røg tyve cigaretter på én aften i håbet på at forkorte sit liv med bare et par år leve i ung ignorance hende der blev bange for kærlighed bildte sig selv ind at *** ikke forstod den fordi hendes forældre aldrig lærte hende det hende der aldrig passede helt ind i gymnasiets firkantede kasser og formalia med en livlig fantasi og en drøm om frihed og kreativitet hende der skar åbne sår i sig selv og lod drenge slikke smerten væk med deres rug tunger pålagde dem en værdi som de ikke besad men hende naboens datter med det lange brune hår er blevet voksen og *** vil være designer *** har stjerner i øjnene og der står flammer ud af munden på hende ingen bakke er høj nok for hende at bestige ingen by er stor nok for hende at udforske *** vil noget mere noget større og intet kan holde hende tilbage ingen mand kan stoppe hende eller stjæle hendes livsglæde hendes mod *** har set sig selv være svag og lille men aldrig igen for verden er hendes
0
May 27, 2018
May 27, 2018 at 4:59 PM UTC
hende
hende der hjalp den lille dreng der faldt og slog sit knæ pustede på såret for det havde hendes mor lært hende hjalp på smerten hende der gerne tog den upopulære pige i klassens parti selvom *** vidste det ville være en ukorrekt social bedrift men med et retfærdigheds-gen som hendes var det en ligegyldig pointe hende der gerne delte sin ostemad eller hjalp med dansk lektierne tegnede tegninger til alle dem der ville have en hende der ikke var bange for at få drengelus men istedet frygtløst tog deres hånd og løb med et fnis fra dem på legepladsen hende der altid satte en dyd i at være der for sine medmennesker og forstå dem og deres inderste tanker hende der cyklede rundt på hendes turkis farvede cykel i sommerkjoler med håret opsat i en hestehale i den nordsjællandske provins ved slottet mens solen gik ned og skyerne blev lyserøde hende hvor livet ikke kunne gå hurtigt nok *** har danset på bordene drukket af den søde røde vin mærket de euforiske følelser i alle årer i hendes krop set solen stå op og kysset frøer der bare aldrig blev til en prins hende der røg tyve cigaretter på én aften i håbet på at forkorte sit liv med bare et par år leve i ung ignorance hende der blev bange for kærlighed bildte sig selv ind at *** ikke forstod den fordi hendes forældre aldrig lærte hende det hende der aldrig passede helt ind i gymnasiets firkantede kasser og formalia med en livlig fantasi og en drøm om frihed og kreativitet hende der skar åbne sår i sig selv og lod drenge slikke smerten væk med deres rug tunger pålagde dem en værdi som de ikke besad men hende naboens datter med det lange brune hår er blevet voksen og *** vil være designer *** har stjerner i øjnene og der står flammer ud af munden på hende ingen bakke er høj nok for hende at bestige ingen by er stor nok for hende at udforske *** vil noget mere noget større og intet kan holde hende tilbage ingen mand kan stoppe hende eller stjæle hendes livsglæde hendes mod *** har set sig selv være svag og lille men aldrig igen for verden er hendes
Continue reading...
76
Jeg vil gerne bedøves Så jeg ikke skal overdøve smerte med smerte Ligesom når jeg bider mig i kinden fordi det gør ondt i foden Man kan vel sige at det udjævner smerten og gør den mere tålelig Jeg har altid gerne ville forhekses Så jeg ikke længere har magt over min egen krop og mine egne tanker Så en anden må påtage sig mig Nu tager jeg toppen og bunden Tager det bedste og værste Sluger det og vælger en monoton mellemvej
0
Feb 25, 2016
Feb 25, 2016 at 6:43 PM UTC
Anti
og med et enkelt **** i luften svævede jeg hele vejen hjem gav slip på alle mine uforklarlige tanker om os to fordi jeg så dig jo for fanden hvor jeg så jer da du så fint placerede dine perfekte læber mod hans som for ham måske var en lynhurtig scoring men for mig en oase af tårer efterfulgt af [sangen] på repeat og sorg løbende helt ned igennem mine forfrosne fingerspidser ligeledes brændende på mine våde kinder og overalt i min krop over dig og jeg selv lige så jeg stivnede luftgennemgangen i min hals slog dobbeltknuder de dobbeltknuder du har lært mig jeg fandt fænomenet i at trække vejret som umuligt ligesom alt andet er fuldstændig umuligt en kort spillefilmsscene printet dybt i mit sind jeg ryster og skælver ved tanken om øjeblikket jeg så jer og dine øjne fangede mine i mørket og trængte helt indtil det dybeste sted i mig hvad tænkte du egentlig? da du så lige igennem mig kunne du se smerten i mine øjne? jeg husker mit syn som utroligt sløret den aften men i dét øjeblik, har det aldrig været skarpere
0
Sep 5, 2016
Sep 5, 2016 at 5:20 PM UTC
[indprentet spillefilm]
Jeg er kommet til et punkt hvor jeg er begyndt at overanalysere i dansktimerne det siger min dansklærer ihvertfald *** siger: men hvad er historiens reelle mening? jeg er kommet til et punkt hvor det ikke gør ondt mere fordi jeg er blevet vant til smerten vant til historierne jeg overser alt og alligevel overanalysere jeg stadig alt det, der ikke er reelt
0
Apr 7, 2015
Apr 7, 2015 at 1:59 PM UTC
30/11/2014
jeg kan ikke finde ud af om smerten er væk eller om jeg bare har vænnet mig til den
0
May 20, 2014
May 20, 2014 at 1:01 PM UTC
Untitled
Dit sind er sårbart Du passer på Men du vil ikke Du kan mærke Det Det der flyder ud igennem dine gennemsigtige åre Det er kræften Kræften der får dig til at dø Dø langsom Fordi du skal mærke smerten.
0
Mar 10, 2016
Mar 10, 2016 at 1:46 PM UTC
Untitled
Du ser på mennesker i dit liv med  lykkeøjne og bruger aftener på at prøve at forstå størstedelen af alt det der får folk til at græde                   Jeg ved at det trykker i hjertet hele tiden                               at det gør ondt                     det brænder jo             Trods et grin som sprog så kender du som ingen andre hvordan det er                             at være alene. Men du er alkoholikeren og jeg er rygeren og du er min bedste ven Og når du bliver fuld,                                                               så ser du på mig med dine lykkeøjne                                     uden at sige noget,                                   men du smiler bare til mit ansigt.                                           Og jeg ser det hele virkelig tydeligt ser dig ser smerten og lykken der begge brænder i dig   Jeg ser det, jeg ser dig
0
Aug 12, 2017
Aug 12, 2017 at 7:03 AM UTC
Rygeren og alkoholikeren