"smagen" poems
Jeg frygter fremtiden,
at fortidens spor, der er i dag er
altafgørende
alt vi gør er at kæmpe for at eksistere.
Smagen af verden ændrer sig,
og hvor skal jeg gå hen?
Weekendens distraktioner bliver en inhibitor
der holder fast i glasøjne og naivitet.
Jorden er sort og jeg ser mine organer blive
gennemboret
af snefnuggene, der falder.
Tankeløst.
I et splitsekund,
forstår jeg uvisheden, om måske aldrig at møde dig.
Mit hjerte falder ud, og lander i dine hænder.
Ud af min blodsprængte øjenkrog skimter jeg kaffen.
Jeg kan se mine lunger punktere
og skyerne kommer nærmere,
og jeg ser det falde, nattens blod
eller din sjæl?
og orkesterets toner spiller kærlighed under min hud,
men intet kan jeg mærke.
Jeg smadrer min hånd
Et antiklimaks af ferskenhud og fløjlstårer.
Når du siger mit navn vokser der universer på min krop
"månen er død" flyder det ud af din mund og intet kan jeg stille op.
Man skulle have været barn af en anden tid.
Jan 3, 2015
Jan 3, 2015 at 2:30 PM UTC
Man kender kun til oplevelsen af lykke efter den er erfaret, og det blot er et minde.
Et minde om den sommer; med tusindevis af grin og tonsvis af cigaretter. Dyne på terrassen og brændemærker i foret. ******* glæde på et skyhøjt niveau. Guld værd.
Man får en bid af en tidløs lykke, som gør en tosset af kærlighed til livet - og til de man deler livet med. Flere lykkelige øjeblikke end nogensinde før. Men lykke er til for at smages; og ikke for at spises. Og efter sommer kommer vinter; kryber sig op og ånder en i nakken. Den uundgåelige vinter vi alle foragter, hvor farver bliver nedtonede og grin dæmpede. Skal sluges som grå grød på en søndag morgen.
Jeg kan kun håbe at jeg får serveret en knivspids lykke igen næste år.
Det er min livret
Feb 5, 2015
Feb 5, 2015 at 1:40 PM UTC
.. varme, hvide dyner med pletter fra weekendens lyster
ophidsende støn fra markerede læber
kolde fingre mod min gennemsigtige hud
ulidelig smerte kombineret med kys og smil
smagen af lyserød kærlighed og nybrygget kaffe
jeg savner ham
og jeg savner mig
med ham
Nov 16, 2013
Nov 16, 2013 at 9:24 AM UTC
måske det er det vi er,
weekendalkoholikere
måske vi elsker det,
bassen, der overdøver vores eget hjerteslag,
bassen, der dunker mere end vores tanker,
smagen af sprit, og røgen der hænger i tøjet
tænder den ene cigaret med den sidste,
ryger, drikker, danser,
danser det hele væk,
håber på at svingende hofter og klamme blikke,
kan slette det hele,
drikker måske for at glemme,
eller måske for at huske
men kan man kurere en sygdom med en anden,
for hvad hjælper det at vi drikker os fra vores sanser,
og gemmer os bag billeder så slørede som livet,
når vi i virkeligheden har bræk på skoene,
og tomme pakker i vores tomme lommer
måske det er det vi er,
weekendalkoholikere
måske vi elsker det,
måske ikke
måske det bare er hvem vi er,
syge mennesker,
der lader som om vi har det sjovt,
Dec 27, 2014
Dec 27, 2014 at 2:16 PM UTC
Blodsprængte øjne, fordi sprittens syndere
befamler min krop.
Længslens læske drikke, af blod, sved, og kaos. KLAMT.
Væsken danser ned i svælget, ombestemmer sig ikke.
Smagen er KLAM, følelsen ligegyldig. Endeløs og ligegyldig.
Jeg har diskofjæs, Grønne, røde, og blå lyssilhouetter
banker på ydersiden af mit indre.
Gid du var ligegyldig!
Mar 19, 2018
Mar 19, 2018 at 7:17 PM UTC
du har brugt to år på at fortælle mig
at regnen på din rude, lyden af dråberne, der faldt tungt,
lød som mit grin; beroligende og uendeligt
at bladene, der falder til jorden, midt i oktober, så sørgelige ud, og du svor på
at sådan en sorg, den mangel af glæde og lys, sådan skulle jeg aldrig føle
og smagen af kaffe, dit yndlings drug, var præcis som du så mig;
varm, stærk, vedvarende og efterlod dig med tanken om, hvornår du kunne få mere
tre uger har jeg nu været foruden disse ord
din berøring
dit nærvær
tre uger fyldt med kaffe, regn og efterår, men intet har jeg hørt
måske du skulle have brugt mindre tid på at snakke
og mere tid på at elske mig
Jun 14, 2014
Jun 14, 2014 at 3:59 AM UTC
Jeg glemmer aldrig den dag jeg første gang fortalte om smagen af mine tåre, om stenen i mit hjerte og om smerten i mit bryst.
Da jeg fortalte de tanker jeg altid har været bange for at tænke og hvordan jeg følte mig tusinde kilo lettere efter. Hvordan to hænder, to læber og to kroppe mødtes til en leg, hvordan du fuldendte mig og hvordan du ubevidst gjorde livet værd at leve.
Din berøring og din accept var så tilfredstillende og kompletgørende at de selv de hårdeste stunder pludselig virkede overkommelige.
Du overtog mig med en sådan omhug, du gjorde at mit hjem føltes som et hjem og at mit liv føltes som et liv.
Selv din mindste berøring jog selv den værste smerte bort, og selvom jeg ikke altid siger det, så sætter jeg pris på din eksistens.
Jeg sætter pris på din medmenneskelighed, din vejrtrækning og din måde at se verden på.
Du har åbnet mine øjne for verdens vidunderlighed, og jeg har indset hvor utroligt heldig jeg er. Tak.
Oct 11, 2014
Oct 11, 2014 at 5:15 PM UTC
det er vel noget man skal,
drikke altså
noget vi skal,
for at få det bedre,
for at glemme livet,
for at blive glade
men ligenu,
kan jeg ikke tænke på andet end smerten ved hud der splitter,
og at gemme mig for verden
men det er vel noget man skal,
dulme de tanker,
med smagen af sprit der langsomt løber ned i halsen,
og renser kroppen for grimme tanker
åben svælget,
og slug
Dec 27, 2014
Dec 27, 2014 at 2:07 PM UTC
smagen af cigaretter minder mig om dig
jeg tumler rundt i et mørke af savn,
imens stjernerne lokker mig ud i natten
en blanding af mørkeræd og trang
til at glemme
jeg drukner i et hav af hvide lagner
som er som sne, uden dig
forsøger
at glemme tanken om
at du ikke er her hos
mig
i nat
lader musikken bære min tristhed
når jeg lyser min telefon op,
men dit navn er der ikke på displayet,
så jeg
sipper endnu en tår fra rødvinsglasset
og beder til at du også
tænker på mig
i nat
Sep 12, 2014
Sep 12, 2014 at 3:30 PM UTC
formen på et teenagehjertes begær
en streng eller
en klat eller
et levende, pulserende væsen
der bevæger sig i en hvilken retning den vil, på jagt efter ofre, snylteplante, plet på væggen, på lungerne, på himmelvævet
smagen af et uskyldigt
strejf på kinden
varmen fra en hånd
på ryggen, lænden, en længsel
lyset fra forvirrede følelser,
genskæret fra de forvirrede signaler
gadelampen, dine converse, vores stemmer
LYDEN: en banken - vi er her virkelig. det er virkeligt at vi er her - det er lige her, vi er.
Sep 7, 2015
Sep 7, 2015 at 4:47 PM UTC
Jeg ryger på grund af dig. Jeg røg første gang med dig, og nu, hver gang jeg mærker mit luftrør opsluges af smagen, så mindes jeg dine kys mellem min kæbe og øre og din lave lykkelige snak om fremtidsoplevelser og din barndom og din trang til grapefrugt og kaffe om morgenen og dit blik når du tænkte for dig selv. Og siden du ikke kysser mig længere, så må jeg bare holde mig til at kysse mine usle blå kings og føle at du sidder ved min side og holder mig på knæet mens du kigger fint udover stationen.
Aug 23, 2016
Aug 23, 2016 at 6:19 PM UTC