"slutter" poems
in the cohort of her hands, a disorder
lost dignity wrapped in the red of need
reckless and arrogant as lilies
an abundance of periphery
wavers at the sea-black hand
of hands of time of hands
rune stones
black granite spattered in stars
a slutter of language
of words of wombs
necrotic we burst
a pause of however
a narcosis of want
meander of limbs
siphoning brine-white tide
colorless-the disorder
marquis of white shadow
on seal slick waves
and the lilies,
petal outward
and in the silence
there were unknown weeks
where the flowers foundered
other bodies
there is a form in the garden
still as clay
we reddened our mouths
and still like clay
slant of a neck untattered
partitioning cerebral sea
arcing back on itself
there was a benign negligence
in the want-of flowers of lilies
vague signs of amplitude
pachyderm and small
in the grooves of lack
malnourished, contrite hands
flushed blooms of pink paper along
pink walls-flush seas of lack
vague symbols of wood and
purulent understanding a
nest of roots
dipping towards the alkaline sea
we didn’t even begin to understand
the range of mourning
becoming us
smooth white shells of elegant
weakened at the hock
distempered by the recent winters
foundering in the vacant space
between us
I mule you
through the tapestries of my desert
and am still, here
where I don’t belong
here I am spread as an excess
as an unfortunate truth
glossed by negligent hands
anxious, with the possible morning
indistinct dwindling winter
curling pink paper
along the walls of black sea
earth-tide
small weakened arrangement of groundcover
jostling in the ferns of truth
we measured the years in numerals
as with skin, ardent and ruddy
palpable lost youth
the rare wood of mistake
loosened from sleep
in the morning we resemble damaged objects
prized for obedience
at odd angles of deformation to time
in the body, a funeral
still warm
skin and stone a slender neck of atonement
for the absence of home
Oct 14, 2015
Oct 14, 2015 at 11:11 PM UTC
crash crash a body
thrown blown
seas of pure bliss,
waves kiss
a paradoxical clash.
flash flash a memory
enduring clawing
a defaced rock edge.
connected intimacy
a yellow gold band
pure silk wedding gown.
he said; **** Vera ****
no less, for you
my deepest dearest.*
devoted hopelessly
to under layers of lace,
a bustier; inches drawn in
perfect dolly pin.
oh you my dear of rekindled love
remember
you always drop the o
from love.
your heart
a pounding pulse of repulse.
ripped stripped
gutter slutter
mutter flutter.
he whispered; Kiera
dissipating skies
vanish vanish a crystal
promise; a drop in the ocean.
two lovers gone.
© Sia Jane
Dec 12, 2014
Dec 12, 2014 at 8:52 PM UTC
Jeg er et sandkorn i Sahra
et ud af mange
jeg er her bare, indtil den dag jeg bliver blæst væk
blæst væk af vinden
hvor mon jeg lander ?
jeg ved det i hvert fald ikke
jeg kan lande hvor som helst
på bunden eller på toppen
men det slutter jo ikke her
for om jeg er på toppen eller bunden
blæser jeg væk igen
hen til et nyt sted
jeg blæser hele tiden væk.
Mar 26, 2015
Mar 26, 2015 at 12:17 PM UTC
Alting er så flygtigt
Som
Det sidste kys
Der trækkes ud
jointen der forsvinder
byturen der nærmer sig sin ende
nattens dug på min skulder
lyset der brænder
drypper sin stearin på mine fingre
temperaturerne der skifter
sæsoner der begynder
og slutter
den første sommerdag
den sidste sommerdag
jeg vil helst bare holde fast
trække tiderne ud
leve i min verden
leve i mit tempo
bare leve
Følelsen af at føle sig fiktiv
Føles mere jordnær
End
Ideen om at eksistere
I en verden så fuckd som denne
Verden er så ******* fiktiv
Fikseret
kun med sig selv
Jeg findes ikke
Alting er så flygtigt
Det er så fandens svært at få lov til leve
så fandens svært at få lov til at dø
Enden virker nogen gange som et bedre sted at starte
Slutning
er håndterlig i sin uhåndterlighed
Som en bekræftelse af det abstrakte
Til ****
Kan også jeg flyve
Alting
er så flygtigt
May 22, 2017
May 22, 2017 at 8:51 AM UTC
*er det en besættelse af prikker?
eller er det en besættelse af alt som er
helt
rundt
og perfekt?
en besættelse af noget
som aldrig slutter
men alligevel har en ende*
Oct 4, 2015
Oct 4, 2015 at 11:10 AM UTC