"slukket" poems - Hello Poetry

den er ubrydelig med dens aluminiums indpakning har fået gode anmeldelser og stærk opbakning, skærmen lyser op som en håndfuld af stjerner den er så intelligent med dens fire hjerner, måneknapperne skinner, ud i natten og forsvinder. den har potentiale til at blive noget stort potentiale til at vise vej når alt er sort, svært gennemtrængelig og beskyttet med koder, men når barrieren brydes overvældes man af goder, for den er ikke blot endnu et moderne produkt, som vil skubbe dig længere mod selvtugt. - DET ER DEN SAMME TRUMMERUM DAG UD OG DAG IND, ALTID ET TOMRUM ET PÅBEGYNDENDE DELIRIUM, JEG BLIVER TÆNDT OG SLUKKET KLAPPET SAMMEN OG LUKKET VENTER BLOT PÅ AT STIKKET BLIVER TRUKKET, SÅ JEG DAGEN EFTER KAN BLIVE STARTET, TIL EN NY DAG, SOM ER ENSARTET, JEG LADER FRUSTRATIONERNE SYNGE INDEN JEG FÅR SPARKET. JEG BLEV SKABT AF EN GRUND, DER IKKE LÆNGERE EKSITERER MÅLET VAR EN MASKINE, DER ALTID VILLE FUNGERE MIN PROCESSOR KØRER PÅ HØJTRYK OG JEG ER TÆT PÅ AT EKSPLODERE, MIN SOFTWARE ER FORÆLDET OG MIT HUKOMMELSESKORT ER FYLDT MED VIRUS NYE PRODUKTER KØRER MIG RUNDT I MANEGEN OG JEG VIL IKKE MED I DET CIRKUS JEG FRYGTER IKKE AT BLIVE SMIDT UD, JEG VILLE BETRAGTE DET SOM EN GESTUS, LAD MIG NU MÆRKE JEG LEVER, FOR FØRSTE GANG, LAD MINE HØJTALERE SPILLE DEN SIDSTE SANG, FØR JEG BLIVER EN DEL AF DET, DER VAR ENGANG. - En maskine var jeg – en defekt er jeg blevet.

0

Nov 1, 2014

Nov 1, 2014 at 8:07 PM UTC

FrederikBartho

endnu 1 MODERNE Produkt

den er ubrydelig med dens aluminiums indpakning har fået gode anmeldelser og stærk opbakning, skærmen lyser op som en håndfuld af stjerner den er så intelligent med dens fire hjerner, måneknapperne skinner, ud i natten og forsvinder. den har potentiale til at blive noget stort potentiale til at vise vej når alt er sort, svært gennemtrængelig og beskyttet med koder, men når barrieren brydes overvældes man af goder, for den er ikke blot endnu et moderne produkt, som vil skubbe dig længere mod selvtugt. - DET ER DEN SAMME TRUMMERUM DAG UD OG DAG IND, ALTID ET TOMRUM ET PÅBEGYNDENDE DELIRIUM, JEG BLIVER TÆNDT OG SLUKKET KLAPPET SAMMEN OG LUKKET VENTER BLOT PÅ AT STIKKET BLIVER TRUKKET, SÅ JEG DAGEN EFTER KAN BLIVE STARTET, TIL EN NY DAG, SOM ER ENSARTET, JEG LADER FRUSTRATIONERNE SYNGE INDEN JEG FÅR SPARKET. JEG BLEV SKABT AF EN GRUND, DER IKKE LÆNGERE EKSITERER MÅLET VAR EN MASKINE, DER ALTID VILLE FUNGERE MIN PROCESSOR KØRER PÅ HØJTRYK OG JEG ER TÆT PÅ AT EKSPLODERE, MIN SOFTWARE ER FORÆLDET OG MIT HUKOMMELSESKORT ER FYLDT MED VIRUS NYE PRODUKTER KØRER MIG RUNDT I MANEGEN OG JEG VIL IKKE MED I DET CIRKUS JEG FRYGTER IKKE AT BLIVE SMIDT UD, JEG VILLE BETRAGTE DET SOM EN GESTUS, LAD MIG NU MÆRKE JEG LEVER, FOR FØRSTE GANG, LAD MINE HØJTALERE SPILLE DEN SIDSTE SANG, FØR JEG BLIVER EN DEL AF DET, DER VAR ENGANG. - En maskine var jeg – en defekt er jeg blevet.

33

Vi fik jo hinanden til sidst Som dagen smeltede ind i aftenen og vi to ind i hinanden Den torsdag i (Hjerter)kongens by Du lovede mig sommeren i bytte for et løfte om at finde min vej tilbage til dig Satte mit bryst i brand og ilden er endnu ikke slukket Af askerne opstod vores begyndelse

0

Nov 7, 2016

Nov 7, 2016 at 12:03 PM UTC

sleepwritings

Vores tilblivelsesmyte

Vi fik jo hinanden til sidst Som dagen smeltede ind i aftenen og vi to ind i hinanden Den torsdag i (Hjerter)kongens by Du lovede mig sommeren i bytte for et løfte om at finde min vej tilbage til dig Satte mit bryst i brand og ilden er endnu ikke slukket Af askerne opstod vores begyndelse

10

hvis jeg engang glemmer, hvordan luften dufter om efteråret, hvordan sand føles mellem mine tæer eller hvordan en hånd på min kind skaber ro i mit sind, så fortæl mig det hele. fortæl mig hvordan jeg plejede at tale om alt, hvad jeg synes er så fantastisk og hvad jeg tænker, når hele min krop er træt og jeg kun kan hviske mine ord. fortæl mig hvordan vi lå i timevis med mine ben over dine og mine læber på din nakke, hvordan ordene "jeg elsker dig" aldrig blev slidte på vores tunger, hvordan jeg altid talte om eventyr udenfor og du altid ville grine af mig og ryste på hovedet fordi du vidste at jeg i virkeligheden hellere ville ligge i vores utallige dyner i utallige timer, som var hver dag en søndag. fortæl mig hvordan jeg altid druknede i dine øjne og blev stum i hele minutter, og hvordan jeg ville tale i søvne om alle de ting jeg aldrig siger, selvom jeg slet ikke behøver fordi du allerede ved det. fortæl mig hvordan min hånd passede så perfekt i din, at alle klichéer om den eneste ene blev til virkelighed hver gang din hånd fandt vej til min. fortæl mig hvordan vi kunne grine til vores øjne løb i vand og vores maver var ømme, og hvordan vi kunne falde i søvn i hinandens omfavnelser fordi trygheden gjorde os søvnige. fortæl mig om alle de syndige øjeblikke vi har delt, og hvordan vores kroppe smelter sammen, når lyset er slukket. fortæl mig hvordan jeg aldrig kunne undvære dig og hvordan det aldrig var smertefrit at forlade dig, når du stod i mine natbukser og med uglede krøller. fortæl mig især hvordan vores læber var bløde og om alle vores lange kys, der aldrig skulle være endt. fortæl mig hvordan resten af verden altid var så ligegyldig, når bare vi havde hinanden. fortæl mig at du elsker mig, og at du aldrig vil gå. så kan jeg huske igen

0

Sep 21, 2015

Sep 21, 2015 at 8:50 PM UTC

tesler

glemsomme minder

hvis jeg engang glemmer, hvordan luften dufter om efteråret, hvordan sand føles mellem mine tæer eller hvordan en hånd på min kind skaber ro i mit sind, så fortæl mig det hele. fortæl mig hvordan jeg plejede at tale om alt, hvad jeg synes er så fantastisk og hvad jeg tænker, når hele min krop er træt og jeg kun kan hviske mine ord. fortæl mig hvordan vi lå i timevis med mine ben over dine og mine læber på din nakke, hvordan ordene "jeg elsker dig" aldrig blev slidte på vores tunger, hvordan jeg altid talte om eventyr udenfor og du altid ville grine af mig og ryste på hovedet fordi du vidste at jeg i virkeligheden hellere ville ligge i vores utallige dyner i utallige timer, som var hver dag en søndag. fortæl mig hvordan jeg altid druknede i dine øjne og blev stum i hele minutter, og hvordan jeg ville tale i søvne om alle de ting jeg aldrig siger, selvom jeg slet ikke behøver fordi du allerede ved det. fortæl mig hvordan min hånd passede så perfekt i din, at alle klichéer om den eneste ene blev til virkelighed hver gang din hånd fandt vej til min. fortæl mig hvordan vi kunne grine til vores øjne løb i vand og vores maver var ømme, og hvordan vi kunne falde i søvn i hinandens omfavnelser fordi trygheden gjorde os søvnige. fortæl mig om alle de syndige øjeblikke vi har delt, og hvordan vores kroppe smelter sammen, når lyset er slukket. fortæl mig hvordan jeg aldrig kunne undvære dig og hvordan det aldrig var smertefrit at forlade dig, når du stod i mine natbukser og med uglede krøller. fortæl mig især hvordan vores læber var bløde og om alle vores lange kys, der aldrig skulle være endt. fortæl mig hvordan resten af verden altid var så ligegyldig, når bare vi havde hinanden. fortæl mig at du elsker mig, og at du aldrig vil gå. så kan jeg huske igen

1

Det var drømme der blev knust og hypoteser der blev til realiteter Det var uvished der blev til klare svar Det var mavefornemmelser der blev til opkast Det var efterår der blev til minusgrader og det var selvmordstanker der blev til en slukket puls

0

Dec 7, 2014

Dec 7, 2014 at 7:57 AM UTC

frederikke-hyldgaard

puls

Det var drømme der blev knust og hypoteser der blev til realiteter Det var uvished der blev til klare svar Det var mavefornemmelser der blev til opkast Det var efterår der blev til minusgrader og det var selvmordstanker der blev til en slukket puls

5

hver gang du forlader mig føltes det som at lave sne-engle blødt koldt og skrøbeligt jeg græder indeni min rådne hjerne vil ikke tillade mit hjerte at starte op igen for så ved den at det vil banke for dig så lige nu er mit hjerte slukket jeg er for bange til at tænde det for jeg vil ikke græde mere men det er svært for uden et hjerte er man tom for blod tom for liv og jeg kan ikke få vejret hver gang du forlader mig

0

Nov 3, 2014

Nov 3, 2014 at 9:00 AM UTC

ungdomspoet

sne-engle

hver gang du forlader mig føltes det som at lave sne-engle blødt koldt og skrøbeligt jeg græder indeni min rådne hjerne vil ikke tillade mit hjerte at starte op igen for så ved den at det vil banke for dig så lige nu er mit hjerte slukket jeg er for bange til at tænde det for jeg vil ikke græde mere men det er svært for uden et hjerte er man tom for blod tom for liv og jeg kan ikke få vejret hver gang du forlader mig

16

Nogen dage vil det stadig overvælde Det vil komme i bølger Og de dage, vil det at leve være forkert Gardinerne vil forblive for, lyset vil forblive slukket De dage vil opkald og andre håndsrækninger fra den omkringliggende verden forblive ubesvaret Det er på disse dag, at sengen er det eneste rigtige sted at befinde sig Og selv den mindste bevægelse er utænkelig Man er krøbet tilbage i den, ih så velkendte hule Og der bor man for en stund Lammet Og der indser man, at man i dette sekund ikke lever.

0

Mar 13, 2015

Mar 13, 2015 at 9:30 AM UTC

laura-meyer

HULEN.

Nogen dage vil det stadig overvælde Det vil komme i bølger Og de dage, vil det at leve være forkert Gardinerne vil forblive for, lyset vil forblive slukket De dage vil opkald og andre håndsrækninger fra den omkringliggende verden forblive ubesvaret Det er på disse dag, at sengen er det eneste rigtige sted at befinde sig Og selv den mindste bevægelse er utænkelig Man er krøbet tilbage i den, ih så velkendte hule Og der bor man for en stund Lammet Og der indser man, at man i dette sekund ikke lever.

11

et lille stykke sky et lille blad, der har fløjet rundt indtil den landede på vejen et græsstrå, der ikke bliver klippet, fordi det står et sted hvor græsslåmaskinen ikke kommer en tom taleboble, der venter på at nogen snakker et enligt ben der leder efter en makker et mindre skænderi, der aldrig blev løst en lille glød i et slukket bål en knækket kam et forhenværende hvidt snørrebånd der nu er brunt en lille nullermand nede i min mørkeste skuffe en førstepræmie, der aldrig blev vundet en afklippet tånegl på badeværelsesgulvet en tyggegummi-klat foran et storcenter et vindue ingen kigger ud af et udbrændt fyrfadslys en sæbebobbel der aldrig sprang en lille månesten der flyder rundt i rummet en streg på væggen, som ikke kan fjernes med vand en bøtte maling, der ikke ved hvordan en pensel ser ud et vissent blad, der ikke vil give slip på sin gren en stor plet en brugt papkasse, der er blevet bølget i regnen et glimt i øjet en rusten skrue, der engang har siddet i et skib et håbefuldt smil, som ingen så, og som hurtigt blev glemt igen

0

Dec 14, 2015

Dec 14, 2015 at 1:15 PM UTC

en-anonym-skikkelse

banaliteter

et lille stykke sky et lille blad, der har fløjet rundt indtil den landede på vejen et græsstrå, der ikke bliver klippet, fordi det står et sted hvor græsslåmaskinen ikke kommer en tom taleboble, der venter på at nogen snakker et enligt ben der leder efter en makker et mindre skænderi, der aldrig blev løst en lille glød i et slukket bål en knækket kam et forhenværende hvidt snørrebånd der nu er brunt en lille nullermand nede i min mørkeste skuffe en førstepræmie, der aldrig blev vundet en afklippet tånegl på badeværelsesgulvet en tyggegummi-klat foran et storcenter et vindue ingen kigger ud af et udbrændt fyrfadslys en sæbebobbel der aldrig sprang en lille månesten der flyder rundt i rummet en streg på væggen, som ikke kan fjernes med vand en bøtte maling, der ikke ved hvordan en pensel ser ud et vissent blad, der ikke vil give slip på sin gren en stor plet en brugt papkasse, der er blevet bølget i regnen et glimt i øjet en rusten skrue, der engang har siddet i et skib et håbefuldt smil, som ingen så, og som hurtigt blev glemt igen

25