"skyggen" poems
det kilder i min rygsøjle,
små dråber af farven kirsebærrød
rammer gulvet ved mine fødder
de former fine, perfekte cirkler
hvor er det typisk ironi
unik, enestående blev der hvisket
af en ukendt stemme i skyggen
lys på højde med solens stråler
var placeret med retning mod mig
stilheden laver en klapsalve,
som fylder salen
jeg bliver ført rundt i manegen
af hvem, tja, hvem ved
sårene uden skorpe bliver revet op
de fine, perfekte cirkler bliver til et
vandfald af varm, rød væske
det tunge gardin falder ned,
lyset mister sin ***** der mindede
en om den smukke sommerdag
og
det sidste syn er gråhvide, bløde
tabte fjer
Mar 2, 2015
Mar 2, 2015 at 5:37 PM UTC
Vi havde et godt efterår os to. I skyggen af træet gennem enden af sommeren, indtil blade af bronze faldt i hovedet på os. Små kys på mit ansigt mens jeg sov, som fik mig til at drømme hver nat imens du så på mine fregner og små lykkelige, lukkede øjenlåg. Men ungdoms kærlighed er vel lavet af plastik, og nu er plastikken brandt fast på kogepladen i mit køkken af aluminium, og jeg skal rydde det hele op. Og det eneste jeg laver nu er at spekulere på om det enten er for sent til at drikke kaffe eller for tidligt til at drikke mig fuld, og jeg er trist efter dig. Nu spiser jeg ude hele tiden, selvom det er sidst på måneden og de halvtredsere jeg har kan tælles på en hånd, fordi jeg er bange for at brænde mere på i køkkenet. Men en halv pakke smøger, et par hundrede kroner og en nuddelboks kunne jeg leve af, hvis du ville kysse mine fregner igen.
Jul 21, 2015
Jul 21, 2015 at 8:57 PM UTC
Hvilken side af mit ansigt vil du nu ramme?
Hvilken farve vil dine øjne være?
Hvilken lyd vil dine ord udforme, når de rammer mig i mit dybeste indre? Klokken 07:42 går jeg ned ad trappen.
Synet af dine pupiller som svulmer op ved tanken om dine næste ord.
Smerten når de rammer, som en kold håndflade på mine sprukne kinder, borer sig igennem mit kød og giver genlyd i mine knogler.
Skyggen fra mine arme som dækker mit ansigt.
Vil du nogensinde kunne se igennem smerten og strømmen af ord, eller fylder min eksistens for lidt i forhold til dit ego?
Når min krop visner og falder sammen på stengulvet, afviger lyden af dine skridt og mine øjenlåg lukker sig og omfagner min krop.
Feb 24, 2015
Feb 24, 2015 at 2:11 PM UTC
Han standsede op ud for en butiksrude
Og stod helt stille
Mens han betragtede sig selv
Det smukke ansigt var væk
Han var en af de andre...
De grimme
Inden han overhoved' forstod det
Blev han taget af skyggen
Apr 18, 2015
Apr 18, 2015 at 3:27 AM UTC
Fik du margeritter på din fødselsdag? Den dag hvor din glæde kunne føles som en let brise på kilometers afstand og din kærlighed smilte til mit hjerte, og fik det over de 37 grader, som min krop er så bekendt med.
Vidste du hvor smuk du var? Den fredag du grinte over pis og papir.
Tag min hånd ven.
Du ved det måske ikke, men du er et unikum i skyggen af dig selv. Dræbt af storhedsvanvid og smil for andre. Men når du er ærlig, så skinner du igennem og folk forelsker sig.
Jun 8, 2015
Jun 8, 2015 at 8:38 PM UTC