"skummet" poems
Når lygterne er tændt. Når skovstien ligner en scene fra en gyserfilm. Når skummet på bølgerne er selvlysende. Når myggene er usynlige. Når tyvene lister. Når rovdyrene jager. Når ofrene sover. Når ilden knitrer. Når strengende stemmer. Når stemmerne kimer. Når fuglene vågner. Når musene flyver. Når englene synger. Når mælken skummer. Når bladene pusler. Når grenene banker på vinduerne. Når resten af verden sover.
Jan 9, 2015
Jan 9, 2015 at 9:55 AM UTC
Duften af kaffe forandre sig når vandet rammer de knuste bønner
Kan spejle mig i regnbueboblerne på skummet
Tilføjer vand mer og mer i en tynd stråle
De siger det sådan den bedste smag trænger igennem
vent 5 minutter og så pres
Jeg ved ikke om jeg tror på dem
Men jeg gør det for hvis nu det er sådan
Vil jeg ikke gå glip af den særlige smag
jeg vil ikke vente 5 minutter har trang til at presse nu
Det er spild ikke at få det bedste ud af det
Den gode duft forsvandt jo allerede da vandet ramte de knuste bønner.
Det sidste må ej forsvinde for så er det hele meningsløst
Jun 13, 2015
Jun 13, 2015 at 12:21 PM UTC
omtåget: gadelampelys
fugtighed
tåget sindstilstand
selskabelig ensomhed;
vattet
uvirkeligt, overfladesamtale
den uoriginale følelse af, at være uoriginal
en kold skulder, en kold følelse
tågesind
spejlblankt, sælsomt
dugget spindelvæv af følelser og interne relationer
intet og alting
mennesket og kosmos
det virkelige og det forestillede
opdigtet tæthed
sløret apati, desorienterende intethed
u i g e n n e m s i g t i g
det eneste håndgribelige og meningsfulde er ordene; tankerne!
nedskrevne
tilsløret tankegang
skummet udsyn; afskallende blå neglelak
midlertidig glæde
et venskab bliver en vane
støvet
vag stemning
bizar mental tilstand
tilsandet
at tænke på noget fungerer som et forstørrelsesglas;
fordampet
ude af kroppen men også helt inde i den, inderst, sammenkrøllet
skrøbelig
diset
gråzone,
gråt udsyn,
grå
Nov 6, 2015
Nov 6, 2015 at 6:51 PM UTC