Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"skuldre" poems
hvis ingen vil være med så lad os lege alene tagfat under dynerne når mørket falder på hvis folk spørger sover vi men de ved bedre og vi er ligeglade for vi er i øjeblikket mine kraveben skaber hjerter i dine skuldre og dine åndedræt fanger mig i en hule af sikkerhed med dine øjne låser du mig inde og med dit hjerte holder du fast på drømmen vi havde engang
0
Oct 7, 2014
Oct 7, 2014 at 2:41 PM UTC
fangeskab
Små ryst fra små skuldre, dybe suk af dybe tanker Kender du mig overhovedet, som jeg kender dig? eller skyldes det din transparanthed og min usagte besked Din udlevelse af dine dyrebare familieværdier men alligevel lever ødelagte døtre du uforsigtigt fortier Kendskab til meget og kendskab til mange men kendskab til egne er en foreviget giftslange Du taler om intelligente, smukke, stærke individer som efterlades med saltvandsfyldte hinder i årslange nattetider Du elsker hende, du elsker ham, du elsker mig Jeg hader hende, jeg hader ham, jeg hader dig *** hader mig, han hader mig, du hader mig det er hvad der sker når kærlighed dræbes af folk som du og jeg
0
Dec 8, 2014
Dec 8, 2014 at 5:11 PM UTC
lidt kærlighed, mere af modsat
jeg får lyst til at begrave mine negle i dine mørke krøller, svømme rundt i havet som venter på mig i dine brune øjne jeg vil kysse dine læber blå, som en iskold november nat jeg kunne tegne tusind malerier på dine nøgne skuldre af cirkler kreeret af mine fugtige fingerspidser drømme om dine omfavnelser imens du er i en koma af søvn, som var du næsten borte mærke varmen i mit indre, når du hvisker mit navn efterlader ildrøde linjer på dit bryst med skælvende hænder, når du endelig får din vilje kun så du ikke glemmer mig, når du ser dig i spejlet næste morgen, når din seng er kold, fordi jeg listede ud i natten kl 4
0
Sep 11, 2014
Sep 11, 2014 at 3:34 PM UTC
brune øjne
jeg kunne skrive lange breve, sange og digte om dine hænder, der altid er blødere end mine, når jeg lader mine fingerspidse kærtegne dem. dine skuldre, som jeg lader min kind hvile på, når du holder mig i dine arme. dine små mørke krøller, der kilder din nakke, og som kun jeg må lade mine fingre glide igennem. og jeg ved jo godt, at det er åndsvagt og tåbeligt, men når dine læber beder mig om at gå og dine øjne tigger mig om at blive, falder mit indre sammen i små stykker og salte dråber løber ned at mine kinder. jeg ved jo godt, at du ikke mener det, når du siger at jeg ikke kan blive i dine hvide lagner for evigt, men dine ord trænger alligevel ind i mine inderste kamre og lukker op for alle tænkelige smerter som mine årer kan rumme. jeg ved jo også godt, at jeg ikke kan blive ved med at kysse dine fløjsbløde læber indtil ingenting gør ondt mere, men når dine brune øjne kigger på mig og vores næser er en millimeter fra berøring, vil den evige længsel ikke tage ende.
0
Mar 27, 2015
Mar 27, 2015 at 7:32 PM UTC
00.28
*** var ligesom hendes billeder. Underbukser og bare bryster som *** stod der i dørkammen. Ikke ude på noget udover at høre om jeg ville have mælk i kaffen. Bare der med lettere brun hud og få blå mærker. Og håret i en hårklemme så jeg kunne se hendes lige skuldre og lige kraveben der rakte ud fra hendes hals til arme. Klare, let puffede øjne og varme kinder af nattesøvn. Og blikket på mig. Jeg tror ikke på kærlighed ved første blik. Men jeg tror på kærlighed. Og i det blik. Øjeblik. Blev jeg forelsket.
0
Oct 14, 2017
Oct 14, 2017 at 5:12 AM UTC
En lørdag morgen