"skulder" poems - Hello Poetry

vi har kolde hænder fordi kulden bider mere end mig i hans skulder når han knepper mig mens mor hører på og når hans ryg rammer væggen og han fortæller mig at jeg er smuk da slår mit hjerte en ekstra gang. han er det fineste og rareste

0

Feb 23, 2016

Feb 23, 2016 at 12:09 PM UTC

tenna-jensen

flueknepperi

vi har kolde hænder fordi kulden bider mere end mig i hans skulder når han knepper mig mens mor hører på og når hans ryg rammer væggen og han fortæller mig at jeg er smuk da slår mit hjerte en ekstra gang. han er det fineste og rareste

8

jeg faldt engang for en kvinde ikke på den der forelskede måde mere bare i form af en dyb fascination i tre år agerede *** støttehjul og så pludselig flyttede *** ud i periferien af mit liv fik sådan lidt en post-fascinations-depression og brugte yderligere tre år på at forsøge at finde hendes dobbeltgænger det lykkedes ikke da jeg endelig havde sluttet fred med fraværet af hende i mit liv dukkede *** op og sagde alle mulige smukke ting *** er det bål man hælder hundrede liter vand på men som alligevel blusser op igen og brænder skoven ned og jeg ved ikke om jeg skal lægge mit hoved på hendes skulder, fortælle hende at *** har reddet mit liv mindst én gang eller bare drikke kaffe og snakke om vejret

0

Oct 10, 2017

Oct 10, 2017 at 4:49 PM UTC

ceciliehviid

vildledt

jeg faldt engang for en kvinde ikke på den der forelskede måde mere bare i form af en dyb fascination i tre år agerede *** støttehjul og så pludselig flyttede *** ud i periferien af mit liv fik sådan lidt en post-fascinations-depression og brugte yderligere tre år på at forsøge at finde hendes dobbeltgænger det lykkedes ikke da jeg endelig havde sluttet fred med fraværet af hende i mit liv dukkede *** op og sagde alle mulige smukke ting *** er det bål man hælder hundrede liter vand på men som alligevel blusser op igen og brænder skoven ned og jeg ved ikke om jeg skal lægge mit hoved på hendes skulder, fortælle hende at *** har reddet mit liv mindst én gang eller bare drikke kaffe og snakke om vejret

21

omtåget: gadelampelys fugtighed tåget sindstilstand selskabelig ensomhed; vattet uvirkeligt, overfladesamtale den uoriginale følelse af, at være uoriginal en kold skulder, en kold følelse tågesind spejlblankt, sælsomt dugget spindelvæv af følelser og interne relationer intet og alting mennesket og kosmos det virkelige og det forestillede opdigtet tæthed sløret apati, desorienterende intethed u i g e n n e m s i g t i g det eneste håndgribelige og meningsfulde er ordene; tankerne! nedskrevne tilsløret tankegang skummet udsyn; afskallende blå neglelak midlertidig glæde et venskab bliver en vane støvet vag stemning bizar mental tilstand tilsandet at tænke på noget fungerer som et forstørrelsesglas; fordampet ude af kroppen men også helt inde i den, inderst, sammenkrøllet skrøbelig diset gråzone, gråt udsyn, grå

0

Nov 6, 2015

Nov 6, 2015 at 6:51 PM UTC

en-anonym-skikkelse

tåge

omtåget: gadelampelys fugtighed tåget sindstilstand selskabelig ensomhed; vattet uvirkeligt, overfladesamtale den uoriginale følelse af, at være uoriginal en kold skulder, en kold følelse tågesind spejlblankt, sælsomt dugget spindelvæv af følelser og interne relationer intet og alting mennesket og kosmos det virkelige og det forestillede opdigtet tæthed sløret apati, desorienterende intethed u i g e n n e m s i g t i g det eneste håndgribelige og meningsfulde er ordene; tankerne! nedskrevne tilsløret tankegang skummet udsyn; afskallende blå neglelak midlertidig glæde et venskab bliver en vane støvet vag stemning bizar mental tilstand tilsandet at tænke på noget fungerer som et forstørrelsesglas; fordampet ude af kroppen men også helt inde i den, inderst, sammenkrøllet skrøbelig diset gråzone, gråt udsyn, grå

35

Alting er så flygtigt Som Det sidste kys Der trækkes ud jointen der forsvinder byturen der nærmer sig sin ende nattens dug på min skulder lyset der brænder drypper sin stearin på mine fingre temperaturerne der skifter sæsoner der begynder og slutter den første sommerdag den sidste sommerdag jeg vil helst bare holde fast trække tiderne ud leve i min verden leve i mit tempo bare leve Følelsen af at føle sig fiktiv Føles mere jordnær End Ideen om at eksistere I en verden så fuckd som denne Verden er så ******* fiktiv Fikseret kun med sig selv Jeg findes ikke Alting er så flygtigt Det er så fandens svært at få lov til leve så fandens svært at få lov til at dø Enden virker nogen gange som et bedre sted at starte Slutning er håndterlig i sin uhåndterlighed Som en bekræftelse af det abstrakte Til **** Kan også jeg flyve Alting er så flygtigt

0

May 22, 2017

May 22, 2017 at 8:51 AM UTC

knudstrup

Alting er så flytigt

Alting er så flygtigt Som Det sidste kys Der trækkes ud jointen der forsvinder byturen der nærmer sig sin ende nattens dug på min skulder lyset der brænder drypper sin stearin på mine fingre temperaturerne der skifter sæsoner der begynder og slutter den første sommerdag den sidste sommerdag jeg vil helst bare holde fast trække tiderne ud leve i min verden leve i mit tempo bare leve Følelsen af at føle sig fiktiv Føles mere jordnær End Ideen om at eksistere I en verden så fuckd som denne Verden er så ******* fiktiv Fikseret kun med sig selv Jeg findes ikke Alting er så flygtigt Det er så fandens svært at få lov til leve så fandens svært at få lov til at dø Enden virker nogen gange som et bedre sted at starte Slutning er håndterlig i sin uhåndterlighed Som en bekræftelse af det abstrakte Til **** Kan også jeg flyve Alting er så flygtigt

39

z Alt er så fint i stil heden her lige nu hvor du ligger til venstre for mig og dynen er så varm og brisen fra den skarpe luft uden for lister igennem vinduet og triller ned ad mit højre ben, så det fun gerer som luftrør for resten af min glade krop. Det er virkelig fint at ligge her og det er virkelig rart at du ligger der. Med dit hoved gravet ind mellem min skulder og hals og det kilder næsten når du ån der ud. Jeg kan høre dit åndedrat tydeligt og det ly der roligt. Bekvemt. Beroligende. Jeg ved ikke hvor længe vi kan ligge fint her i stilheden. Du vågner nok om lidt og går ud for at tisse og så er det ikke det samme som lige nu, ellers ringer det sikkert på døren, ellers begynder jeg sikkert at blive sulten ind en for en times tid. Det er bare ærgerligt når det er så fint at ligge lige her og det er så rart at du ligger lige der.

0

Nov 29, 2016

Nov 29, 2016 at 6:41 PM UTC

llcb

En søndag morgen

z Alt er så fint i stil heden her lige nu hvor du ligger til venstre for mig og dynen er så varm og brisen fra den skarpe luft uden for lister igennem vinduet og triller ned ad mit højre ben, så det fun gerer som luftrør for resten af min glade krop. Det er virkelig fint at ligge her og det er virkelig rart at du ligger der. Med dit hoved gravet ind mellem min skulder og hals og det kilder næsten når du ån der ud. Jeg kan høre dit åndedrat tydeligt og det ly der roligt. Bekvemt. Beroligende. Jeg ved ikke hvor længe vi kan ligge fint her i stilheden. Du vågner nok om lidt og går ud for at tisse og så er det ikke det samme som lige nu, ellers ringer det sikkert på døren, ellers begynder jeg sikkert at blive sulten ind en for en times tid. Det er bare ærgerligt når det er så fint at ligge lige her og det er så rart at du ligger lige der.

19

støj på kanalen defekt, bristet, glitch det er mørkt og det regner og jeg kan ikke se stjernerne hverken figurativt eller reelt lysforurening, så meget liv og så mange skæbner støvet sammen under ét tag; universets at lægge en beskyttende arm om menneskeligheden at give en kold skulder omdrejninger, verdens navn, verdens navle spøgelser, både reelt og figurativt efterladt tomrum, som et billede med en udklippet skikkelse i vrede, såret, impulsivt - med en dårlig saks med ujævne kanter, antydningen af en person bag fraværet ikke nok til at identificere ikke nok til at være tilstrækkeligt, higende og frastødt på samme tid frustreret og opgivende malplaceret og ambivalent båret med vinden øjet af stormen; stille bevægelse overalt afbrudt vender vi tilbage efter de tekniske problemer?

0

Dec 3, 2015

Dec 3, 2015 at 3:50 PM UTC

en-anonym-skikkelse

midlertidig afbrydelse

støj på kanalen defekt, bristet, glitch det er mørkt og det regner og jeg kan ikke se stjernerne hverken figurativt eller reelt lysforurening, så meget liv og så mange skæbner støvet sammen under ét tag; universets at lægge en beskyttende arm om menneskeligheden at give en kold skulder omdrejninger, verdens navn, verdens navle spøgelser, både reelt og figurativt efterladt tomrum, som et billede med en udklippet skikkelse i vrede, såret, impulsivt - med en dårlig saks med ujævne kanter, antydningen af en person bag fraværet ikke nok til at identificere ikke nok til at være tilstrækkeligt, higende og frastødt på samme tid frustreret og opgivende malplaceret og ambivalent båret med vinden øjet af stormen; stille bevægelse overalt afbrudt vender vi tilbage efter de tekniske problemer?

21

Hvad er balladen med os? Du kysser min skulder og fortæller mig historier. Jeg åbnede mig op og du åbnede vinduet, og nu leger vores forelskelse gemmelege imens folk leder. Den gemmer sig så godt, at jeg næsten ikke engang selv kan finde den. Og jeg er virkelig bange for at ødelægge noget. Så bange for en forkert afslutning at jeg undgår en start. Men du kigger på mig mens du smiler til mig, og jeg kan jo næsten ikke undgå at rives med. Du kalder mig trods alt askepot når vi spiller kævle med min gummisko, og efter et par øl og nogle kys så er de grå foretorve uendelige parader og de nedslidte lyskryds bliver oplyste fyrværkerier, og en tilfældig aften bliver til et eventyr.

0

Aug 12, 2017

Aug 12, 2017 at 6:46 AM UTC

llcb

Askepot

Hvad er balladen med os? Du kysser min skulder og fortæller mig historier. Jeg åbnede mig op og du åbnede vinduet, og nu leger vores forelskelse gemmelege imens folk leder. Den gemmer sig så godt, at jeg næsten ikke engang selv kan finde den. Og jeg er virkelig bange for at ødelægge noget. Så bange for en forkert afslutning at jeg undgår en start. Men du kigger på mig mens du smiler til mig, og jeg kan jo næsten ikke undgå at rives med. Du kalder mig trods alt askepot når vi spiller kævle med min gummisko, og efter et par øl og nogle kys så er de grå foretorve uendelige parader og de nedslidte lyskryds bliver oplyste fyrværkerier, og en tilfældig aften bliver til et eventyr.

3

Jeg er virkelig bange for at ødelægge noget bange for en forkert afslutning så jeg undgår en start men du kysser min skulder imens du smiler til mig og jeg kan jo næsten ikke undgå at rives med.

0

Jan 15, 2017

Jan 15, 2017 at 9:02 AM UTC

llcb

Limbo

Jeg er virkelig bange for at ødelægge noget bange for en forkert afslutning så jeg undgår en start men du kysser min skulder imens du smiler til mig og jeg kan jo næsten ikke undgå at rives med.

8