Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"skjule" poems
jeg er hende den sjove hende der med beton i øjnene smiler og griner jeg er hende den sjove hende der danser ballet hen over tilværelsen, iført blodige sko jeg hende den sjove hende der med et smil, fjerner de knuste glas uden at skære sig jeg er hende den sjove hende der har det vidunderligt, selv med tårer trillendne ned af kinderne jeg er hende den sjove hende der får det bedste frem i dig, når din selvtillid er i kælderen jeg er hende den sjove hende der som talent kan skjule smerte med den efterhåden slidte frase "jeg er hende den sjove, jeg har aldrig haft det bedre" jeg er hende den sjove men det er bare ikke sjovt
0
Feb 16, 2015
Feb 16, 2015 at 6:14 PM UTC
portræt
hylder mig selv for, at **** mit liv op for at gøre ting jeg ikke burde, men gør det alligevel for jeg er jo bare ung og dum for at prøve at være ligeglad, og leve ud for "YOLO" for at ikke at være falsk, men igen det er jeg jo alligevel for at ødelægge ting for at kunne skjule det ene og det andet for at bruge mine penge på røg, alkohol og andre ting, jeg ikke har behov for.
0
Nov 3, 2015
Nov 3, 2015 at 3:49 AM UTC
Hyldest til mig selv
begyndte at græde i danskundervisningen idag men det er da også uforsvarlig at en ung pige med en depression på bagen og friske sår på håndledet skal side og analysere digte der handler om selvmordsforsøg og netop dét som *** går rundt og kæmper med at hendes evne til at forstå disse digte bliver til en skrøbelighed og denne helt samme skrøbelighed kommer nu til syne for hele klassen og alt hendes arbejde for at virke glad falder pludselig til jorden og *** føler sig gennemsigtig som om at hendes langærmede bluse nu ikke er lang nok til at skjule de lange sår på hendes håndled og de er til offentligt skue og skaber frygt og rædsel og alligevel sidder de bare dér og kigger med store øjne som om *** er et fremmed dyr der taler følelsernes sprog og det lyder som vulapyk i deres øre fordi de aldrig selv har følt apatien aldrig har indset at der ikke er noget der er værd at leve for
0
Jan 14, 2016
Jan 14, 2016 at 8:18 AM UTC
skrøbelighed
føler mig atter gennemsigtig med hud lavet af nylon et punkteret hjerte der bløder igennem den sarte overflade så jeg kan ikke skjule at jeg stadig elsker dig det er tydeligt for alle med blod der drypper ned af maven på mig du står bare der og lader som om at jeg ikke eksisterer for det er nemmere så gør det ikke ondt du lader som om at du ikke kan se at jeg bløder at du ikke kan se at det stadig er for dig dine øjne er stadig grønne som smagrader så dybe at jeg kunne forsvinde i dem på ny og din mund er stadig sart og fin minder mig om dengang den rørte min så mange ord jeg gerne vil høre den sige men tavs er du og du kiggede lige igennem mig som om jeg ikke fandtes som om du ønskede at jeg ikke fandtes min hjerne krøller og spekulerer om du overhovedet stadig syntes at jeg er smuk nu hvor du ikke vil se på mig trods der var engang hvor du slet ikke kunne lade vær kun du har set på mig med de øjne ville ønske at du kunne læse mine utallige digte der fortæller historier om en dreng med et skrøbeligt sind en kompleks psyke som egentlig helst ville være alene men havde brug for en at holde om så han forelskede sig i en pige der løb lidt for stærkt og snakkede lidt for meget og lidt for højt historier om langsomme søndage forsvundet under grå dyner kroppe der lidenskabeligt var flettet ind i hinanden din hud mod min dit hjerte der bankede min tungespids på din mave dine kys i min pande hænder overalt på nøgen hud som jeg stadig kan mærke selvom det ikke længere er dig der rør mig vil ikke være gennemsigtig mere så jeg maler min krop i regnbuens farver jeg vil ses jeg vil betyde noget og det kan du ikke hjælpe med længere
0
Feb 19, 2018
Feb 19, 2018 at 3:26 AM UTC
historier om det der er sket
føler mig atter gennemsigtig med hud lavet af nylon et punkteret hjerte der bløder igennem den sarte overflade så jeg kan ikke skjule at jeg stadig elsker dig det er tydeligt for alle med blod der drypper ned af maven på mig du står bare der og lader som om at jeg ikke eksisterer for det er nemmere så gør det ikke ondt du lader som om at du ikke kan se at jeg bløder at du ikke kan se at det stadig er for dig dine øjne er stadig grønne som smagrader så dybe at jeg kunne forsvinde i dem på ny og din mund er stadig sart og fin minder mig om dengang den rørte min så mange ord jeg gerne vil høre den sige men tavs er du og du kiggede lige igennem mig som om jeg ikke fandtes som om du ønskede at jeg ikke fandtes min hjerne krøller og spekulerer om du overhovedet stadig syntes at jeg er smuk nu hvor du ikke vil se på mig trods der var engang hvor du slet ikke kunne lade vær kun du har set på mig med de øjne ville ønske at du kunne læse mine utallige digte der fortæller historier om en dreng med et skrøbeligt sind en kompleks psyke som egentlig helst ville være alene men havde brug for en at holde om så han forelskede sig i en pige der løb lidt for stærkt og snakkede lidt for meget og lidt for højt historier om langsomme søndage forsvundet under grå dyner kroppe der lidenskabeligt var flettet ind i hinanden din hud mod min dit hjerte der bankede min tungespids på din mave dine kys i min pande hænder overalt på nøgen hud som jeg stadig kan mærke selvom det ikke længere er dig der rør mig vil ikke være gennemsigtig mere så jeg maler min krop i regnbuens farver jeg vil ses jeg vil betyde noget og det kan du ikke hjælpe med længere
Continue reading...
75