"skille" poems - Hello Poetry

Knuppeldik gaan slaap die stad na 'n feesmaal van smaak en kleur vloei die reuke deur die strate in 'n Brown se beweging van geur. Alle trommels , trommeldik maar maak 'n lee geraas en in die donker , agterstrate begin die ander nou te aas Kom die honger hande uit die sakke en krap met rook-geel vingernael soek die skummel in die swartsak vir 'n laaste dissipelsmaal. Maar jy is skille , jy is doppe jy is alles wat laat gril nie genoeg vir koningstafels maar vir my net genoeg om die knaagdiere te stil. Onerfare soos ek is , vat my hongerbrein ook mis watter mens kan so dan lewe? watter mens kan so dan eet? van die lykswa en die straatveers het hierdie boemelaar vergeet. Ek is mens en nie 'n vark nie, (al moet 'n mens ook eet). En stil vergaan die boemelaar wat kieskeur ook wou wees, nog 'n straatkind se ou lykie nog 'n honger kinder gees... ek wat was het mos gesien *** kos op tafels lyk, en het sodanig hart verloor op kosse kleur en ruik. Met 'n bord vol knubbels le die lykie voor hom , onaangeraak. Al was kos ook wat kos was daar het hy te lief vir die droom geraak. Eerder kwyn en dood verslaan as om die droom te ruineer. Eerder dood van honger, as om hierdie kos , as sulks te eer.

0

Jan 14, 2015

Jan 14, 2015 at 10:37 AM UTC

pieter-andries-christiaan

Liewer vir die droom geraak

Knuppeldik gaan slaap die stad na 'n feesmaal van smaak en kleur vloei die reuke deur die strate in 'n Brown se beweging van geur. Alle trommels , trommeldik maar maak 'n lee geraas en in die donker , agterstrate begin die ander nou te aas Kom die honger hande uit die sakke en krap met rook-geel vingernael soek die skummel in die swartsak vir 'n laaste dissipelsmaal. Maar jy is skille , jy is doppe jy is alles wat laat gril nie genoeg vir koningstafels maar vir my net genoeg om die knaagdiere te stil. Onerfare soos ek is , vat my hongerbrein ook mis watter mens kan so dan lewe? watter mens kan so dan eet? van die lykswa en die straatveers het hierdie boemelaar vergeet. Ek is mens en nie 'n vark nie, (al moet 'n mens ook eet). En stil vergaan die boemelaar wat kieskeur ook wou wees, nog 'n straatkind se ou lykie nog 'n honger kinder gees... ek wat was het mos gesien *** kos op tafels lyk, en het sodanig hart verloor op kosse kleur en ruik. Met 'n bord vol knubbels le die lykie voor hom , onaangeraak. Al was kos ook wat kos was daar het hy te lief vir die droom geraak. Eerder kwyn en dood verslaan as om die droom te ruineer. Eerder dood van honger, as om hierdie kos , as sulks te eer.

36

Nogen kalder mig fortid Mange kalder mig nutid Og mine hænder ligger i andres fremtid. Jeg savner dine øjne, og Jeg manglede dig i fortiden Men da du fyldte min nutid Ødelagde du min fremtid. Når jeg møder dig Får himlen dit ansigt Til at falme, og dine Beskidte kolde læber spidser til, når Du siger mit navn. Men selv en mørk aften Savner jeg dit blik, når Du fortæller mig at Verdens undergang Ikke vil skille os ad.

0

Oct 29, 2014

Oct 29, 2014 at 9:09 AM UTC

holkenfeldt

Fortid, nutid, fremtid

Nogen kalder mig fortid Mange kalder mig nutid Og mine hænder ligger i andres fremtid. Jeg savner dine øjne, og Jeg manglede dig i fortiden Men da du fyldte min nutid Ødelagde du min fremtid. Når jeg møder dig Får himlen dit ansigt Til at falme, og dine Beskidte kolde læber spidser til, når Du siger mit navn. Men selv en mørk aften Savner jeg dit blik, når Du fortæller mig at Verdens undergang Ikke vil skille os ad.

18

din historie rodfæster en sandhed i mig om cigarrøg og fremmede mennesker deres magt over kønnet og min krop i forestillingen; jeg mister arme jeg ser mit kød hvordan det forsvinder (det nemme er at falde fra) indersiden af låret mavens rundhed brysternes buen ansigtets rene træk mine læber; deres måde at skille på nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud i alle disse berøringer disse berøringer i én smeltet masse af hud og hår * I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt) i minderne; kun krop kun krop kun krop * der vokser et svigt i mig i mine øjenvipper når jeg græder tårer som rammer andres hudlag diffunderer fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem vores relation er ikke andet end tag på hud og afstumpede nik gennem bevoksede *** * I metroen; altid metroen et ikke *** vi kører imod et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet. og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme; attention à la marche en descendant du train og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere på stemmer uden ansigter på højtalermagt end på alle de mennesker, jeg kender. * I metroen; jeg er så træt af at være træt af hans opførsel catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum det må det gøre ! den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften, og alle er usikre må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind? attention à ton corps et ta voix du ved aldrig hvilket ansigt han bærer * det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig. en forventning om at blive catcallet at mærke fremmede mænds hænder på min krop at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen * jeg ved godt at ikke alt er mit eget valg * og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang og jeg skammer mig over skammen den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger * du ventede engang på boulevard Saint-Denis og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans én hel nat og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris VI EJER IKKE HINANDEN OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR og ånder lettet op bag en låst dør

0

Aug 22, 2019

Aug 22, 2019 at 9:08 AM UTC

victoria-wilhelm

Om metroen

din historie rodfæster en sandhed i mig om cigarrøg og fremmede mennesker deres magt over kønnet og min krop i forestillingen; jeg mister arme jeg ser mit kød hvordan det forsvinder (det nemme er at falde fra) indersiden af låret mavens rundhed brysternes buen ansigtets rene træk mine læber; deres måde at skille på nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud i alle disse berøringer disse berøringer i én smeltet masse af hud og hår * I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt) i minderne; kun krop kun krop kun krop * der vokser et svigt i mig i mine øjenvipper når jeg græder tårer som rammer andres hudlag diffunderer fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem vores relation er ikke andet end tag på hud og afstumpede nik gennem bevoksede *** * I metroen; altid metroen et ikke *** vi kører imod et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet. og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme; attention à la marche en descendant du train og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere på stemmer uden ansigter på højtalermagt end på alle de mennesker, jeg kender. * I metroen; jeg er så træt af at være træt af hans opførsel catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum det må det gøre ! den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften, og alle er usikre må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind? attention à ton corps et ta voix du ved aldrig hvilket ansigt han bærer * det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig. en forventning om at blive catcallet at mærke fremmede mænds hænder på min krop at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen * jeg ved godt at ikke alt er mit eget valg * og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang og jeg skammer mig over skammen den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger * du ventede engang på boulevard Saint-Denis og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans én hel nat og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris VI EJER IKKE HINANDEN OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR og ånder lettet op bag en låst dør

72

Jeg stræber så hårdt efter at være det, jeg tror jeg vil, men hvad er det egentlig jeg vil? Vil jeg det som andre vil have at jeg skal, eller bruger jeg alt min tid på at prøve at skille mig ud, at jeg ender i bunken med alle de andre hipstere.

0

Apr 20, 2015

Apr 20, 2015 at 3:55 PM UTC

abelonia

Hipster eller ej

Jeg stræber så hårdt efter at være det, jeg tror jeg vil, men hvad er det egentlig jeg vil? Vil jeg det som andre vil have at jeg skal, eller bruger jeg alt min tid på at prøve at skille mig ud, at jeg ender i bunken med alle de andre hipstere.

1

jeg købte gule tulipaner, der stod og åndede frost, og lagde sig som et tykt lag af dug mod beskidte ruder de var på tilbud i det lokale supermarked vidste ikke længere, hvem jeg skulle forære dem til, men det var rart at være i besiddelse af noget, der var mere håbløst end jeg selv noget, der var skrøbeligere end mit sind så jeg satte dem ikke i vand, da jeg formede dem ned i en transparent vase i køkkenruden ventede på, de ville visne dø af sult ventede på de ville skille sig ad dø af ensomhed lovede mig selv at holde lige så længe som dem stoppede et par dage senere med at drømme, og begyndte at lukke øjnene i, når jeg krydsede veje

0

Jun 15, 2015

Jun 15, 2015 at 3:25 PM UTC

kristine-jensen

håbløse erindringer

jeg købte gule tulipaner, der stod og åndede frost, og lagde sig som et tykt lag af dug mod beskidte ruder de var på tilbud i det lokale supermarked vidste ikke længere, hvem jeg skulle forære dem til, men det var rart at være i besiddelse af noget, der var mere håbløst end jeg selv noget, der var skrøbeligere end mit sind så jeg satte dem ikke i vand, da jeg formede dem ned i en transparent vase i køkkenruden ventede på, de ville visne dø af sult ventede på de ville skille sig ad dø af ensomhed lovede mig selv at holde lige så længe som dem stoppede et par dage senere med at drømme, og begyndte at lukke øjnene i, når jeg krydsede veje

21