dine ord visner hurtigere end mine planter,
men jeg glemmer også at vande dem,
ligesom jeg glemmer at svare på dine sms'er
jeg har så mange ting, jeg skal nå
alligevel bladrer jeg mine fingre til blods i skarpt papir
deres stemmer bevæger  sig ud i ikke-eksisterende stilhed,
de råber så højt, at
jeg ikke kan høre dem
så jeg hvisker digte op, jeg så
længe har skjult yderst i mine fingerspidser,
men jeg hvisker så højt, at
du ikke kan høre dem
og nu er jeg endelig begyndt at
vande mine planter,
men de smager stadig tørt

skarpt
TROR DU SLEV DU VED
HVAD DU LAVER
???¿
                                         nej
jeg vil gerne
hjem
                             nu
jeg vil        ikke
vil   jeg

HVOR ER HJEM
             jeg
tror jeg tabte mig selv



                                på vejen

Pas på
Jeg skyder skarpt
Bevæbnet med en AK47,
Øjemålet rettet mod
Den endelige destination
Drages af neonlysets skær i natten
Amatør af eget kød og blod
Danser i søgen efter den lille død
Kærtegner den blidt
En euforiserende fornemmelse
Raser ud i form af skrig
Efterlades i en stønnende tilstand
Begår selvmord
Ensomnia
Med min egen
Kærlighedspistol

Lyskæder der lyser blødt, bløde øjne der lyser skarpt, knuder på hørertelefonerne, brænder tungen på kaffe kl. 7, vennen, fuckelifuck, volapyk og glimmerkjoler, hold i nakken, høj musik, hovedpine, søde ord og onde suk og summende sange og orden i oldnoter, vi er bare venner, blege fregner, -1 grad, 50 kr. i timen, sammenligning og hypoteser i samfundsfag og helvede, brede veje, denimjakke i december, skrabelodder uden gevinst, *****/sprite, god morgen?, køretimer, ord der rimer, drenge der griner, spader der sviner, utømte opvaskemaskiner og søskende som smasker, ømme hæle, kysser min hals, små lure, uskyldige idioter, løber for at nå toget 15:37, tømmermænd og tomme drenge, porcelænstallerken og det er da en meget fin verden.

kan du ikke bare slå mig?
kan du ikke bare skyde mig?
kan du ikke bare ende det her?
det gør ondt overalt, alt i mit indre er ødelagt
sandheden er skrevet ned i den mørkeste del af mig
og du vil aldrig komme derind
som noget skarpt mod huden, skær dine grin i mit sind
du er så glad, uden mig
du holdte mig oppe i en snor af utilregneligheder
men snoren er knækket og jeg er endt her igen
i bunken af forvirringer og ligegyldigheder
du er der altid, også slet ikke

hvordan lyder et spørgsmålstegn?
for det er lyden af mig;
dine ikke-eksisterende ord
skærer i min hud som
skarpt papir

disse dage er hårde
og mest af alt
ligner jeg dine beskidte sneaks
der ikke klarede sidste fest

jeg er en juli morgen
du er en mandag morgen
og på en skala fra 1 til 10,
er du leverpostej
og det er så meget jeg forstår dine følelser

men vi er jo bare teenagere,
beskidte sneaks og mandag morgen
uundgåelige og alligevel den bedste kombination
altså på en juli dag

dét er lyden af et spørgsmålstegn,
*hvilken?

en sort kat på en mørkegrøn trappe
hvæser af den anden reserverede kat, som trækker sig tilbage
og jeg kan relatere til følelsen af
at fordufte, at flygte
vi går rundt som observerende, i
en fremmed bys liv  
med vores sorte notesbøger, som vi fylder med rodet skrift fra gåturen
og vi har travlt med ikke at gøre et stort nummer ud af, at vi
har spidse samtaler og kantet kommunikation med
hemmeligheder sendt ud i æteren som
glaspusterens kreationer,
holdt af en uhensigtsmæssig tilskuers klodsede hænder
at omforme følelser til erfaringer
min underkøje er klaustrofobisk og værelset er koldt og lyset er skarpt
det bliver en hvirvelvindsuge