Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"skam" poems
kvinde-erfaring sæbebobler og rygter og rygning og rytmer og lyserød høje hæle og eksperimenter og sleep-overs ensomhed og social sikkerhed bikuber og hierarkier de hårde piger spejlets refleksion medfødt afmagt internaliseret skam, indvendigt skrig skamfulde læber, skræmte berørt - beskidt et net af vildskab fanger dig bag læbestiften, sprækker i foundationen viser infernoet neden under evigt brændende glødende kerne, rank ryg ************ selvcensur, påpasselighed indskrænket *** krydsede ben fylder næsten ingenting uskyldigheden på afveje alle de selvsikre drenge puster sig op og larmer, reelt/figurativt potentielt mirakuløst kernefamiliens selvfølgelighed skønhed og mistillid jeg er meget mere end mit køn jeg er 100% mit køn det er intet skamfuldt over det kvindelige
0
Jan 27, 2016
Jan 27, 2016 at 9:07 AM UTC
pige
PARADOKSER, PROFETER, POMFRITTER PENETTRERER VERDEN FOR VÆRDIGHED. STJERNEBALLON, SMØGER OG *** KAFFE, KOKAIN OG KÆRLIGHED. EN NATION I FLORLET PSYKOSE MON DEN VÅGNER? STOFMISBRUGERE AF RANG OG SKAM. HVOR KUN DU STÅR I VEJEN FOR DIG SELV. GALAKSER, GIN, GAB. NATURKATASTROFER, NØGENT, NAT. FORARGER, FORVRÆNGER, FORSTÆRKER. DEN KOLLEKTIVE FØLELSE AF SELVHAD. KIGGER, KLIPPER, KOGER IND TIL BENET HVOR DU IKKE KAN MERE. PSYKOLOGER, PSYKOPATER, PIS.
0
Jan 2, 2015
Jan 2, 2015 at 4:04 PM UTC
Danmark??
gravlægger mine overskudsdage nu kommer vakuumet din efterklang i mine handlinger tornadoer af ingenting indeni mine hulrum nåleprik af skyld, af skam, af pinlighed undskyld, undskyld, undskyld når jeg fosser over med følelser som blod på det hvide lagen som den første ************ på konfirmationskjolen: u v e l k o m m e n t men jeg kan ikke binde mine knogler sammen og rejse mig op jeg kan ikke findele min hud og klistre den over de udsatte, røde muskler som et skjold jeg kan ikke gravlægge situationen din efterklang i mit liv i min identitet i min person jeg vokser som ukrudt i livets grøft for jeg ved at alle har ønsket om solen liggende under deres hud alle sitrer af indebrændthed og vi selvantænder
0
May 3, 2016
May 3, 2016 at 6:20 AM UTC
Untitled
Jeg bad dig om at blive Og det gjorde du skam også Men kun som sølle spor på min krop Duften af lædersæderne i din Mercedes ligger som streger af ****** under min næse, og påvirker mig ligeså Din vrede har bosat sig under mine negle Skoven du boede ved, har efterladt grene i mine luftveje Og sprækkerne på mine læber er den tvivl der opstod hos dig, da du forlod mig
0
Oct 13, 2014
Oct 13, 2014 at 5:41 AM UTC
Mercedes
Du giver mig røde øjne, et manifest Jeg ved ikke hvad jeg vil have. Den ene og den anden side. Forsvinder hele tiden, men dukker op Dykker ned, en dukkert af følelser. Græder, men vil grine. - gør  i skam. Jeg bliver ynkelig og desperat. Klamrer mig fast til masten. Telefonmasten, med mine beskeder til dig på. På hovedet, vender min verden. Du mishandler mig, misforstår kærlighed. Væsker af salt løber ud af øjnene Tårer med smag af løgn og latin. Te amo.
0
Aug 26, 2015
Aug 26, 2015 at 3:41 PM UTC
Røde Øjne
din historie rodfæster en sandhed i mig om cigarrøg og fremmede mennesker deres magt over kønnet og min krop i forestillingen; jeg mister arme jeg ser mit kød hvordan det forsvinder                (det nemme er at falde fra) indersiden af låret   mavens rundhed    brysternes buen     ansigtets rene træk mine læber; deres måde at skille på nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud i alle disse berøringer disse berøringer i én smeltet masse af hud og hår * I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt) i minderne; kun krop kun krop kun krop * der vokser et svigt i mig i mine øjenvipper når jeg græder tårer   som rammer andres hudlag diffunderer fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem vores relation er ikke andet end tag på hud og afstumpede nik gennem bevoksede ***   * I metroen; altid metroen et ikke *** vi kører imod et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet. og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme; attention à la marche en descendant du train og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere  på stemmer uden ansigter på højtalermagt end på alle de mennesker, jeg kender. * I metroen; jeg er så træt af at være træt af hans opførsel catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum det må det gøre ! den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften, og alle er usikre må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind? attention à ton corps et ta voix du ved aldrig hvilket ansigt han bærer * det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig. en forventning om at blive catcallet at mærke fremmede mænds hænder på min krop at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen * jeg ved godt at ikke alt er mit eget valg * og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang og jeg skammer mig over skammen den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger * du ventede engang på boulevard Saint-Denis og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans én hel nat og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris VI EJER IKKE HINANDEN OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR og ånder lettet op         bag en låst dør
0
Aug 22, 2019
Aug 22, 2019 at 9:08 AM UTC
Om metroen
din historie rodfæster en sandhed i mig om cigarrøg og fremmede mennesker deres magt over kønnet og min krop i forestillingen; jeg mister arme jeg ser mit kød hvordan det forsvinder                (det nemme er at falde fra) indersiden af låret   mavens rundhed    brysternes buen     ansigtets rene træk mine læber; deres måde at skille på nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud i alle disse berøringer disse berøringer i én smeltet masse af hud og hår * I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt) i minderne; kun krop kun krop kun krop * der vokser et svigt i mig i mine øjenvipper når jeg græder tårer   som rammer andres hudlag diffunderer fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem vores relation er ikke andet end tag på hud og afstumpede nik gennem bevoksede ***   * I metroen; altid metroen et ikke *** vi kører imod et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet. og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme; attention à la marche en descendant du train og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere  på stemmer uden ansigter på højtalermagt end på alle de mennesker, jeg kender. * I metroen; jeg er så træt af at være træt af hans opførsel catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum det må det gøre ! den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften, og alle er usikre må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind? attention à ton corps et ta voix du ved aldrig hvilket ansigt han bærer * det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig. en forventning om at blive catcallet at mærke fremmede mænds hænder på min krop at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen * jeg ved godt at ikke alt er mit eget valg * og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang og jeg skammer mig over skammen den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger * du ventede engang på boulevard Saint-Denis og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans én hel nat og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris VI EJER IKKE HINANDEN OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR og ånder lettet op         bag en låst dør
Continue reading...
72
Et barn Om natten Synger om kap Med månens skær Synger intet andet Der er noget værd Skriger blot en enkelt gang Før fars hånd igen Giver skam Du er forladt Og fortabt et døende korpus Nedbrydende, midefyldt Æder dit indre Forlader dig tom henrettede følesanser illusioner et tabu En hemmelighed alle Hvisker om Sh  der  er  ro, Far  han  elsker  dig Du  er  bare  blevet  lidt Blå ?
0
Feb 11, 2015
Feb 11, 2015 at 3:04 AM UTC
dørkarmen
hiver efter vejret     svimmel            lykkelig fortvivlelse                                    kig dig over skulderen, retroperspektiv          hvad er virkelig det værste?                 det ville være en skam   at lade det gå til spilde                                         potentialet                              gyset                                                     den forrygende unge kærlighed
0
Sep 7, 2015
Sep 7, 2015 at 5:26 PM UTC
gys
at stryge ind sidste sekund på en impuls, overraskende for alle inklusiv en selv (eller måske for ingen udover sig selv) et sæde i midten; yogamåtter, barnevogne, gamle damer overhørt bussamtale: "det er en skam at leve sit liv i frygt" kulde, ujævne brosten bussen som fristed for kulden for livet vinter
0
Dec 4, 2015
Dec 4, 2015 at 6:06 PM UTC
bus
og min smukke veninde siger jamen Rebekka kroppen bruger jo omkring 2500 kalorier bare på at holde dig i live dagligt men alligevel føler jeg skam over de 150 jeg indtager på det måltid jeg spiser og jeg vil spise men kan ikke og sulten bliver ulidelig så når jeg er svag og i weekenden indtager alkoholisk gift kan jeg ikke længere opretholde det kodeks jeg har skrevet til mig selv
0
Sep 14, 2018
Sep 14, 2018 at 8:07 PM UTC
Untitled