"skam" poems
kvinde-erfaring
sæbebobler og rygter og rygning og rytmer og lyserød
høje hæle og eksperimenter og sleep-overs
ensomhed og social sikkerhed
bikuber og hierarkier
de hårde piger
spejlets refleksion
medfødt afmagt
internaliseret skam, indvendigt skrig
skamfulde læber, skræmte
berørt - beskidt
et net af vildskab fanger dig bag læbestiften, sprækker i foundationen viser infernoet neden under
evigt brændende
glødende kerne, rank ryg
************ selvcensur, påpasselighed
indskrænket *** krydsede ben
fylder næsten ingenting
uskyldigheden på afveje
alle de selvsikre drenge puster sig op og larmer, reelt/figurativt
potentielt mirakuløst
kernefamiliens selvfølgelighed
skønhed og mistillid
jeg er meget mere end mit køn
jeg er 100% mit køn
det er intet skamfuldt over det kvindelige
Jan 27, 2016
Jan 27, 2016 at 9:07 AM UTC
PARADOKSER, PROFETER, POMFRITTER
PENETTRERER VERDEN FOR VÆRDIGHED.
STJERNEBALLON, SMØGER OG ***
KAFFE, KOKAIN OG KÆRLIGHED.
EN NATION I FLORLET PSYKOSE
MON DEN VÅGNER?
STOFMISBRUGERE AF RANG
OG SKAM.
HVOR KUN DU STÅR I VEJEN FOR DIG SELV.
GALAKSER, GIN, GAB.
NATURKATASTROFER, NØGENT, NAT.
FORARGER, FORVRÆNGER, FORSTÆRKER.
DEN KOLLEKTIVE FØLELSE AF SELVHAD.
KIGGER, KLIPPER, KOGER
IND TIL BENET HVOR DU IKKE KAN MERE.
PSYKOLOGER, PSYKOPATER, PIS.
Jan 2, 2015
Jan 2, 2015 at 4:04 PM UTC
gravlægger mine overskudsdage
nu kommer vakuumet
din efterklang i mine handlinger
tornadoer af ingenting indeni mine hulrum
nåleprik af skyld, af skam, af pinlighed
undskyld, undskyld, undskyld
når jeg fosser over med følelser som blod på det hvide lagen som
den første ************ på konfirmationskjolen: u v e l k o m m e n t
men jeg kan ikke binde mine knogler sammen og rejse mig op jeg
kan ikke findele min hud og klistre den over de
udsatte, røde muskler som et skjold jeg kan ikke
gravlægge situationen
din efterklang i mit liv i min identitet i min person
jeg vokser som ukrudt i livets grøft for jeg ved at
alle har ønsket om solen liggende under deres hud alle
sitrer af indebrændthed og
vi selvantænder
May 3, 2016
May 3, 2016 at 6:20 AM UTC
Jeg bad dig om at blive
Og det gjorde du skam også
Men kun som sølle spor på min krop
Duften af lædersæderne i din Mercedes ligger som streger af ******
under min næse, og påvirker mig ligeså
Din vrede har bosat sig under mine negle
Skoven du boede ved, har efterladt grene i mine luftveje
Og sprækkerne på mine læber er den tvivl der opstod hos dig, da du forlod mig
Oct 13, 2014
Oct 13, 2014 at 5:41 AM UTC
Du giver mig røde øjne, et manifest
Jeg ved ikke hvad jeg vil have.
Den ene og den anden side.
Forsvinder hele tiden, men dukker op
Dykker ned, en dukkert af følelser.
Græder, men vil grine. - gør i skam.
Jeg bliver ynkelig og desperat.
Klamrer mig fast til masten.
Telefonmasten, med mine beskeder til dig
på. På hovedet, vender min verden.
Du mishandler mig, misforstår kærlighed.
Væsker af salt løber ud af øjnene
Tårer med smag af løgn og latin.
Te amo.
Aug 26, 2015
Aug 26, 2015 at 3:41 PM UTC
din historie rodfæster en sandhed i mig
om cigarrøg og fremmede mennesker
deres magt over kønnet og min krop
i forestillingen;
jeg mister arme
jeg ser mit kød hvordan det forsvinder
(det nemme er at falde fra)
indersiden af låret
mavens rundhed brysternes buen ansigtets rene træk
mine læber; deres måde at skille på
nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud
i alle disse berøringer
disse berøringer
i én smeltet masse af hud og hår
*
I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt)
i minderne;
kun krop
kun krop
kun krop
*
der vokser et svigt i mig
i mine øjenvipper
når jeg græder tårer som rammer andres hudlag
diffunderer
fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem
vores relation er ikke andet end tag på hud
og afstumpede nik gennem bevoksede ***
*
I metroen;
altid metroen et ikke *** vi kører imod
et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet.
og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme;
attention à la marche en descendant du train
og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere på stemmer uden ansigter
på højtalermagt
end på alle de mennesker, jeg kender.
*
I metroen;
jeg er så træt af at være træt af hans opførsel
catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum
det må det gøre !
den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften,
og alle er usikre
må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind?
attention à ton corps et ta voix
du ved aldrig hvilket ansigt han bærer
*
det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig.
en forventning om
at blive catcallet
at mærke fremmede mænds hænder på min krop
at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i
at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen
*
jeg ved godt
at ikke alt er mit eget valg
*
og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang
og jeg skammer mig over skammen
den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger
*
du ventede engang på boulevard Saint-Denis
og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans
én hel nat
og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham
han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris
VI EJER IKKE HINANDEN
OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV
NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR
og ånder lettet op
bag en låst dør
Aug 22, 2019
Aug 22, 2019 at 9:08 AM UTC
Et barn
Om natten
Synger om kap
Med månens skær
Synger intet andet
Der er noget værd
Skriger blot en enkelt gang
Før fars hånd igen
Giver skam
Du er forladt
Og fortabt
et døende korpus
Nedbrydende, midefyldt
Æder dit indre
Forlader dig tom
henrettede følesanser
illusioner
et tabu
En hemmelighed alle
Hvisker om
Sh der er ro,
Far han elsker dig
Du er bare blevet lidt
Blå ?
Feb 11, 2015
Feb 11, 2015 at 3:04 AM UTC
hiver efter vejret
svimmel
lykkelig fortvivlelse
kig dig over skulderen, retroperspektiv
hvad er virkelig det værste? det ville være en skam
at lade det gå til spilde
potentialet
gyset
den forrygende unge kærlighed
Sep 7, 2015
Sep 7, 2015 at 5:26 PM UTC
at stryge ind sidste sekund på en impuls, overraskende for alle inklusiv en selv (eller måske for ingen udover sig selv)
et sæde i midten; yogamåtter, barnevogne, gamle damer
overhørt bussamtale:
"det er en skam at leve sit liv i frygt"
kulde, ujævne brosten
bussen som fristed
for kulden
for livet
vinter
Dec 4, 2015
Dec 4, 2015 at 6:06 PM UTC
og min smukke veninde
siger
jamen Rebekka
kroppen bruger jo omkring
2500 kalorier
bare på at holde dig i
live dagligt
men alligevel
føler jeg skam over de
150 jeg indtager
på det måltid jeg
spiser
og jeg vil spise
men kan ikke
og sulten
bliver ulidelig
så når jeg er svag
og i weekenden
indtager alkoholisk
gift
kan jeg ikke længere
opretholde
det kodeks jeg har skrevet til
mig selv
Sep 14, 2018
Sep 14, 2018 at 8:07 PM UTC