"siger" poems - Hello Poetry

Træt af dagene Går og går Tiden slår Ingen stop En dag får vi nok Mon vi så siger stop? Hulter til bulter Tankerne kludrer Forvirret og fortabt Der er ingen livskræft Jeg nåede aldrig at sige stop. S.

0

Nov 18, 2013

Nov 18, 2013 at 3:22 PM UTC

confidence

Livskræft

Træt af dagene Går og går Tiden slår Ingen stop En dag får vi nok Mon vi så siger stop? Hulter til bulter Tankerne kludrer Forvirret og fortabt Der er ingen livskræft Jeg nåede aldrig at sige stop. S.

12

Vi lovede hinanden hele den store verden dengang Tiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17. Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelser Som vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger. Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort. Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner det Eller dig. Eller noget af det vi gjorde sammen Men en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantet I mig og min indre globe og færden, når jeg søger Efter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerne Jeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopper Jeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selv Du styrer alt det du ikke må og du får alt så let Så jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det mave Sår du har plantet i mig. Jeg sover det væk. Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikke Det lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv og På mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tanker Ingenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smuk Og så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skal Ikke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hug Bliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen eller På verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst. Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går der IKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er. Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænker Jeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge alt For mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af den Kraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom de Andre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)eneste Som jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikke Engang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøver At eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv. Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemme Bare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge ting Du gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før. Dengang det hele var godt. Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke. For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.

0

Feb 6, 2016

Feb 6, 2016 at 11:55 AM UTC

holkenfeldt

Dengang vi ejede hele verden

Vi lovede hinanden hele den store verden dengang Tiderne var anderledes, klokken var 22 når den var 17. Vi havde stjerneregn af kæmpemæssige følelser Som vi åd af hinanden, slikkede og fik kuldegysninger. Lange aftener, som fik det hele til at vare dobbelt kort. Jeg er ikke engang sikker på at jeg savner det Eller dig. Eller noget af det vi gjorde sammen Men en del har bidt sig fast. Jeg er blevet ramt Af en virus. En fejl i mit liv, som du har plantet I mig og min indre globe og færden, når jeg søger Efter ting, som jeg umuligt kan få, finde eller fjerne Jeg er syg, og mit immunforsvar svækkes, men Jeg går i skole. Jeg lever mit liv videre, med Tanken om at jeg ikke ved hvornår det stopper Jeg vil lukke følelsen af dig/det/os ud af mig selv Du styrer alt det du ikke må og du får alt så let Så jeg lever livet videre, jeg lærer at ignorere det mave Sår du har plantet i mig. Jeg sover det væk. Drømmer mig væk fra realiternes smerter. For jeg kan Ikke klare det hele. Jeg ser ikke klart. Jeg mærker ikke Det lys som alle siger kommer, og når de andre fortæller Mig at det hele er hurtigt glemt. Tvivler jeg på mig selv og På mine følelser. For jeg har ingen følelser, ingen tanker Ingenting. Jeg har ikke noget og jeg er fortabt. For alt hvad Jeg vil have og eje er fysisk kontakt med dig. Jeg vil se på Dig se på mig. Jeg vil have at du fortæller mig at jeg er smuk Og så er det det, efter vi har kysset. Så er det det. For man skal Ikke sådan noget. For det spil vi spiller er farligt. Med et hug Bliver man slået hjem. Hvis ikke man lander på stjernen eller På verdenstegnet. Så er det hjem, uden noget som helst. Vi er en tikkende bombe. For hvor mange sekunder går der IKKE før du egentlig finder ud af hvem jeg er, vi er, du er. Til du finder ud af at du er bedre. Jeg kan ikke. Jeg tænker Jeg kan. Men det hele er forkert. Jeg er kommet til at bruge alt For mange kræfter på ting man kan få kræft af. Jeg er styret af den Kraft du har. Jeg bliver ved med at bryde mig selv ned, selvom de Andre nogle gange prøver at få mig op og stå igen. Det (s)eneste Som jeg ikke har, er alt det jeg ikke kan få. Og jeg ved ikke Engang hvad det er, eller om jeg er sikker på at jeg ved det på Et tidspunkt. Jeg løber en tur væk fra mig selv. Jeg prøver At eskapere fra verden. Jeg er flygtning fra mig selv. Så kom her. Læg dig sammen med mig. Lad os lytte til din stemme Bare et par mange gange, så jeg kan høre på alle de kloge ting Du gør og siger. Ligesom den gang jeg gjorde det før. Dengang det hele var godt. Da vi to ejede verden, og hinanden. Men det gjorde vi ikke. For du er helt ny, opstået så pludseligt, men sådan er det bare.

47

Det eneste jeg vil læse, er dine tanker, men alligevel bladrer jeg videre i bøgerne, æder dem op. Jeg er blevet weekendnarkoman, og din kærlighed er mit stof. Jeg er blevet afhængig. Verden forsvinder under mig, så jeg kan flygte ud over den sorte hinde af kulstof, vi har spredt. Du er lykken i lykkelighed, men jeg er ked af det. Selvom du ikke ved det. For jeg vil have DIG til at være med MIG, jeg vil se på intet. Jeg vil lade være med alt. Jeg ser på dig opgivende. - Over de ting du ikke gør, og ikke siger du vil, Men som jeg i fortabelse af dig, ved at din underbevidsthed kan føle jeg vil have. Du skal kunne mærke mit hjerteslag, slå som 1000 piskesmæld hver gang DU er i nærheden, og ser ind i mine sårede safir-blå øjne og sarte sjæl, Den er kombineret og komponeret af lange klagesange fra alle de mennesker, Der har det svært. Som jeg hjælper, og elsker. Selvom, jeg selv føler mig I underskud af kærlighed, men anderledes. Fra dig. Til mig. Til dig. Fra mig. Vi er samlet, når vi ligger ned, sammen - smilende i solen. En melankolsk drøm. Jeg gør mit liv, til et univers alene. Virkelighed… For ikke at blive fuld med mig selv - over dig, speeder jeg mig selv; med for mange for evigt, forandrede tanker. Du forstår ikke, det er dig. Og kun dig. Min hyldest til den sommer, vi ikke får sammen. For jeg er den, og du er det, som jeg er bange for, forlader mig i efterårets mørke. Jeg ser solen går ned og jeg ser mit maniske humør gøre det samme. Pladserne i de små byer er fyldt med folk, som drikker italiensk rødvin, det kan vi også. Det bliver et sted jeg tager mig og dig tilbage til, når jeg gennemgår min hjerne. Vi var der ikke. Vi kommer ikke sådanne steder. Men hvis du bare så på mig, Så ville du vide, at jeg vil give dig hele min verden, på trods af den er rodet og grim, Og du er smuk og ordentlig. Men vi er ens, med få modsætninger, en symbiose.

0

Mar 13, 2016

Mar 13, 2016 at 12:44 PM UTC

holkenfeldt

For evigt for mange

Det eneste jeg vil læse, er dine tanker, men alligevel bladrer jeg videre i bøgerne, æder dem op. Jeg er blevet weekendnarkoman, og din kærlighed er mit stof. Jeg er blevet afhængig. Verden forsvinder under mig, så jeg kan flygte ud over den sorte hinde af kulstof, vi har spredt. Du er lykken i lykkelighed, men jeg er ked af det. Selvom du ikke ved det. For jeg vil have DIG til at være med MIG, jeg vil se på intet. Jeg vil lade være med alt. Jeg ser på dig opgivende. - Over de ting du ikke gør, og ikke siger du vil, Men som jeg i fortabelse af dig, ved at din underbevidsthed kan føle jeg vil have. Du skal kunne mærke mit hjerteslag, slå som 1000 piskesmæld hver gang DU er i nærheden, og ser ind i mine sårede safir-blå øjne og sarte sjæl, Den er kombineret og komponeret af lange klagesange fra alle de mennesker, Der har det svært. Som jeg hjælper, og elsker. Selvom, jeg selv føler mig I underskud af kærlighed, men anderledes. Fra dig. Til mig. Til dig. Fra mig. Vi er samlet, når vi ligger ned, sammen - smilende i solen. En melankolsk drøm. Jeg gør mit liv, til et univers alene. Virkelighed… For ikke at blive fuld med mig selv - over dig, speeder jeg mig selv; med for mange for evigt, forandrede tanker. Du forstår ikke, det er dig. Og kun dig. Min hyldest til den sommer, vi ikke får sammen. For jeg er den, og du er det, som jeg er bange for, forlader mig i efterårets mørke. Jeg ser solen går ned og jeg ser mit maniske humør gøre det samme. Pladserne i de små byer er fyldt med folk, som drikker italiensk rødvin, det kan vi også. Det bliver et sted jeg tager mig og dig tilbage til, når jeg gennemgår min hjerne. Vi var der ikke. Vi kommer ikke sådanne steder. Men hvis du bare så på mig, Så ville du vide, at jeg vil give dig hele min verden, på trods af den er rodet og grim, Og du er smuk og ordentlig. Men vi er ens, med få modsætninger, en symbiose.

23

mIt VÆrelSe roDEr s0M aLdRIg fØr DeT fLydEr mEd brEve oM FreMtidsTrUsler frA p0Litiet eN maSSe tøj PenGe jeG ik ke vEd hvOrdAn Jeg hAr sKafFet [eLLer ikkE vIL vIde] AfLeveringEr fra mIt ANdet FænGsel MiN moR SigER AT jEg skAl rydDe 0p MeN hVad FanD en nyTter deT nÅr jEg aLliGevel Rod3r det Til IgeN Im0rn

0

Mar 23, 2015

Mar 23, 2015 at 6:31 PM UTC

FrederikBartho

R0deHovEd

mIt VÆrelSe roDEr s0M aLdRIg fØr DeT fLydEr mEd brEve oM FreMtidsTrUsler frA p0Litiet eN maSSe tøj PenGe jeG ik ke vEd hvOrdAn Jeg hAr sKafFet [eLLer ikkE vIL vIde] AfLeveringEr fra mIt ANdet FænGsel MiN moR SigER AT jEg skAl rydDe 0p MeN hVad FanD en nyTter deT nÅr jEg aLliGevel Rod3r det Til IgeN Im0rn

10

*** har rodet hår *** har spenderet natten i hans seng igen selvom *** sidste gang sagde at det var sidste gang men det sagde *** også gangen før (og gangen før det) og *** sagde det også til ham i morges da han gik i bad for at vaske hende af sig og *** tog tøjet på fra nattens strabadser men *** ved godt at *** siger det igen næste weekend

0

Sep 4, 2014

Sep 4, 2014 at 6:22 PM UTC

jd-2

Hun#1

*** har rodet hår *** har spenderet natten i hans seng igen selvom *** sidste gang sagde at det var sidste gang men det sagde *** også gangen før (og gangen før det) og *** sagde det også til ham i morges da han gik i bad for at vaske hende af sig og *** tog tøjet på fra nattens strabadser men *** ved godt at *** siger det igen næste weekend

12

Sort røg og hvide læber, min livløse krop etsmøgstomhed og hende *** siger vi burde forsvinde jeg siger ja vi burde ikke gemme os, men vi er bange for at blive set en stjernespækket himmel cigaretter til deling koldsved på min pande for ingen andre giver det mening, men vi ved bedst jeg føler mig guddommelig, *** behandler mig som noget større jeg tager et hvæs, *** griber fat om mit skridt jeg tantekysser bunden en sidste gang, kaster skoddet og dykker ind i natten. f.b

0

Apr 24, 2014

Apr 24, 2014 at 9:32 AM UTC

FrederikBartho

Os

Sort røg og hvide læber, min livløse krop etsmøgstomhed og hende *** siger vi burde forsvinde jeg siger ja vi burde ikke gemme os, men vi er bange for at blive set en stjernespækket himmel cigaretter til deling koldsved på min pande for ingen andre giver det mening, men vi ved bedst jeg føler mig guddommelig, *** behandler mig som noget større jeg tager et hvæs, *** griber fat om mit skridt jeg tantekysser bunden en sidste gang, kaster skoddet og dykker ind i natten. f.b

13

Vores bløde stemmer Blev væk i mængden af mennesker Allerede inden det hele var for sent; Da stjernene lyste klart på himlen. men, før jeg blev fanget af hjernens psykedeliske blomsterhær. Floraen i mit indre, dræbt af syrenbuskenes smukke små vidundere, da min udstråling blev fortabt. Og mit syn svækket. Er for fuld til at ane noget af jeres indre Fuld på livet spørger de. Fuld af lort siger jeg. Mutationer i kærlighedslivet Dele af mig taget væk, skiftet ud. Med kemisk opløslige følelser. Du får mine øjne til at løbe i vand. Bliver het fanatisk, elektrisk, allergisk. Gå væk, når du kysser, men bliv ved.

0

Jun 1, 2015

Jun 1, 2015 at 2:57 AM UTC

holkenfeldt

HVAD LIVET ER FULD AF (DOME II)

Vores bløde stemmer Blev væk i mængden af mennesker Allerede inden det hele var for sent; Da stjernene lyste klart på himlen. men, før jeg blev fanget af hjernens psykedeliske blomsterhær. Floraen i mit indre, dræbt af syrenbuskenes smukke små vidundere, da min udstråling blev fortabt. Og mit syn svækket. Er for fuld til at ane noget af jeres indre Fuld på livet spørger de. Fuld af lort siger jeg. Mutationer i kærlighedslivet Dele af mig taget væk, skiftet ud. Med kemisk opløslige følelser. Du får mine øjne til at løbe i vand. Bliver het fanatisk, elektrisk, allergisk. Gå væk, når du kysser, men bliv ved.

15