"sidst" poems - Hello Poetry

Jeg svarer dig ikke længere på snapchat (uanset hvor meget det frister) For jeg vil godt have noget med dig (men jeg er bare pisse bange for at det ender som sidst) Det knuste mig fuldstændigt (og jeg ville ikke kunne klare endnu en omgang) Så i stedet ligger jeg her (og tænker på alt det der måske kunne ske) Hvis jeg svarede dig på snapchat

0

Jun 11, 2015

Jun 11, 2015 at 4:36 PM UTC

laura-kragh

Noget om snapchat

Jeg svarer dig ikke længere på snapchat (uanset hvor meget det frister) For jeg vil godt have noget med dig (men jeg er bare pisse bange for at det ender som sidst) Det knuste mig fuldstændigt (og jeg ville ikke kunne klare endnu en omgang) Så i stedet ligger jeg her (og tænker på alt det der måske kunne ske) Hvis jeg svarede dig på snapchat

9

Vi fik jo hinanden til sidst Som dagen smeltede ind i aftenen og vi to ind i hinanden Den torsdag i (Hjerter)kongens by Du lovede mig sommeren i bytte for et løfte om at finde min vej tilbage til dig Satte mit bryst i brand og ilden er endnu ikke slukket Af askerne opstod vores begyndelse

0

Nov 7, 2016

Nov 7, 2016 at 12:03 PM UTC

sleepwritings

Vores tilblivelsesmyte

Vi fik jo hinanden til sidst Som dagen smeltede ind i aftenen og vi to ind i hinanden Den torsdag i (Hjerter)kongens by Du lovede mig sommeren i bytte for et løfte om at finde min vej tilbage til dig Satte mit bryst i brand og ilden er endnu ikke slukket Af askerne opstod vores begyndelse

10

Jeg tror mennesket stræber efter ansvarsløshed. Vi bliver født uden ansvar; i den totale afmagt. Til sidst er vi ligeså skrøbelige og uselvstændige som i begyndelsen, og ind i mellem det og den, så prøver folk at påtage sig opgaver og roller for at tildele årene og dagene noget værdi. Hertil følger ansvar. Men frihed under ansvar er ikke frihed. Når man erkender, at man forsøgte at tillægge noget nogen værdi, så er man bundet af frigørelsen. Så ser man at uanset hvilken værdi, man har lyst til at give, kan man give, så værdien pludselig får værdi, og man frigøres fra frigørelsen. Det er frihed uden ansvar og selvstændighed og årets frugt.

0

Apr 6, 2015

Apr 6, 2015 at 10:00 PM UTC

JGolem

&3&4&

Jeg tror mennesket stræber efter ansvarsløshed. Vi bliver født uden ansvar; i den totale afmagt. Til sidst er vi ligeså skrøbelige og uselvstændige som i begyndelsen, og ind i mellem det og den, så prøver folk at påtage sig opgaver og roller for at tildele årene og dagene noget værdi. Hertil følger ansvar. Men frihed under ansvar er ikke frihed. Når man erkender, at man forsøgte at tillægge noget nogen værdi, så er man bundet af frigørelsen. Så ser man at uanset hvilken værdi, man har lyst til at give, kan man give, så værdien pludselig får værdi, og man frigøres fra frigørelsen. Det er frihed uden ansvar og selvstændighed og årets frugt.

1

Jeg gik hjem og sov med dynen han sidst brugte hos mig For måske var han ikke min længere, men det var den og det er det tætteste jeg nogensinde ville komme på ham igen

0

Aug 21, 2016

Aug 21, 2016 at 11:36 PM UTC

annacharlotte

den er lilla

Jeg gik hjem og sov med dynen han sidst brugte hos mig For måske var han ikke min længere, men det var den og det er det tætteste jeg nogensinde ville komme på ham igen

2

Vi havde et godt efterår os to. I skyggen af træet gennem enden af sommeren, indtil blade af bronze faldt i hovedet på os. Små kys på mit ansigt mens jeg sov, som fik mig til at drømme hver nat imens du så på mine fregner og små lykkelige, lukkede øjenlåg. Men ungdoms kærlighed er vel lavet af plastik, og nu er plastikken brandt fast på kogepladen i mit køkken af aluminium, og jeg skal rydde det hele op. Og det eneste jeg laver nu er at spekulere på om det enten er for sent til at drikke kaffe eller for tidligt til at drikke mig fuld, og jeg er trist efter dig. Nu spiser jeg ude hele tiden, selvom det er sidst på måneden og de halvtredsere jeg har kan tælles på en hånd, fordi jeg er bange for at brænde mere på i køkkenet. Men en halv pakke smøger, et par hundrede kroner og en nuddelboks kunne jeg leve af, hvis du ville kysse mine fregner igen.

0

Jul 21, 2015

Jul 21, 2015 at 8:57 PM UTC

llcb

Plastik

Vi havde et godt efterår os to. I skyggen af træet gennem enden af sommeren, indtil blade af bronze faldt i hovedet på os. Små kys på mit ansigt mens jeg sov, som fik mig til at drømme hver nat imens du så på mine fregner og små lykkelige, lukkede øjenlåg. Men ungdoms kærlighed er vel lavet af plastik, og nu er plastikken brandt fast på kogepladen i mit køkken af aluminium, og jeg skal rydde det hele op. Og det eneste jeg laver nu er at spekulere på om det enten er for sent til at drikke kaffe eller for tidligt til at drikke mig fuld, og jeg er trist efter dig. Nu spiser jeg ude hele tiden, selvom det er sidst på måneden og de halvtredsere jeg har kan tælles på en hånd, fordi jeg er bange for at brænde mere på i køkkenet. Men en halv pakke smøger, et par hundrede kroner og en nuddelboks kunne jeg leve af, hvis du ville kysse mine fregner igen.

1

vi er gået fra Tindermatch til at vi chattede på Tinder til at vi blev enige om, at vi ville elske at se Monets have til at vi mødtes og drak tre øl til at vi grinte og snakkede til at vi skiltes du sagde, at du syntes det havde været hyggeligt jeg gav dig ret jeg sagde, at jeg syntes vi skulle mødes igen stilhed og jeg tvivlede hvis du altså havde lyst, for det havde jeg, sagde jeg igen og det havde du også, sagde du lykkeligvis til sidst vi krammede og jeg var teenagepinlig og kom til at træde på din fod du skulle med bus 100 og jeg med 4a vi er nu venner på facebook og det kilder i min mave og det føles rart at nogen gerne vil mig og det kan jeg virkelig godt bruge og det føles virkeligt, helt oprigtigt, rart og egentlig er jeg også klar til kærlighed og klar til romantiske pladdersamtaler om at ”du er sød” ”nej du er sød” og ”du lægger på først” ”nej du lægger på først” for det er nok kærlighed jeg savner det er nok derfor jeg ikke føler mig hjemme det er nok også derfor at jeg ingen glæde føler det er det jeg har manglet det er dig jeg har manglet (Marolle)

0

Mar 22, 2015

Mar 22, 2015 at 11:58 AM UTC

marolle

Første date

vi er gået fra Tindermatch til at vi chattede på Tinder til at vi blev enige om, at vi ville elske at se Monets have til at vi mødtes og drak tre øl til at vi grinte og snakkede til at vi skiltes du sagde, at du syntes det havde været hyggeligt jeg gav dig ret jeg sagde, at jeg syntes vi skulle mødes igen stilhed og jeg tvivlede hvis du altså havde lyst, for det havde jeg, sagde jeg igen og det havde du også, sagde du lykkeligvis til sidst vi krammede og jeg var teenagepinlig og kom til at træde på din fod du skulle med bus 100 og jeg med 4a vi er nu venner på facebook og det kilder i min mave og det føles rart at nogen gerne vil mig og det kan jeg virkelig godt bruge og det føles virkeligt, helt oprigtigt, rart og egentlig er jeg også klar til kærlighed og klar til romantiske pladdersamtaler om at ”du er sød” ”nej du er sød” og ”du lægger på først” ”nej du lægger på først” for det er nok kærlighed jeg savner det er nok derfor jeg ikke føler mig hjemme det er nok også derfor at jeg ingen glæde føler det er det jeg har manglet det er dig jeg har manglet (Marolle)

28

Du er lidt som en matematik opgave Du ikke let Du er skide svær Jeg fatter dig ikke Du er forvirrende Jeg kan ikke finde ud af dig Men jeg bliver ved med at prøve at løse dig Og til sidst giver det mening.

0

Mar 3, 2015

Mar 3, 2015 at 11:58 AM UTC

annesofie-olsen

Matematik

Du er lidt som en matematik opgave Du ikke let Du er skide svær Jeg fatter dig ikke Du er forvirrende Jeg kan ikke finde ud af dig Men jeg bliver ved med at prøve at løse dig Og til sidst giver det mening.

8

Du krydser mine grænser fremprovokerer tanker Tanker slår ihjel Kvæler min usle sjæl Jeg ved jeg aldrig krydser Den grænse man kalder Line Jeg kan ikke gå på tværs Ej heller rappe som Per vers Jeg sygner hen i stoffer Sniffer til jeg bliver offer For samfundets usle hænder Jeg taber mine tænder For kvaler har jeg nok af Kampe skal jeg nok ta' Indtil jeg sir nok Går ud og tager det aller sidste Hop Ned fra bygninger jeg falder Til sidst er det mig de knalder En lille samfundsnasser Som nægter at bære kasser

0

Feb 22, 2015

Feb 22, 2015 at 5:11 PM UTC

amalie-kjr-andersen

Uddøende rimeleg

Du krydser mine grænser fremprovokerer tanker Tanker slår ihjel Kvæler min usle sjæl Jeg ved jeg aldrig krydser Den grænse man kalder Line Jeg kan ikke gå på tværs Ej heller rappe som Per vers Jeg sygner hen i stoffer Sniffer til jeg bliver offer For samfundets usle hænder Jeg taber mine tænder For kvaler har jeg nok af Kampe skal jeg nok ta' Indtil jeg sir nok Går ud og tager det aller sidste Hop Ned fra bygninger jeg falder Til sidst er det mig de knalder En lille samfundsnasser Som nægter at bære kasser

21

meget fortryder jeg men dig især dig som ikke engang lader som om du prøver men simpelthen bare lader vær i skrivende stund tænker jeg på dig og i skrivende stund tænker du ej på mig men jeg kan klamre mig til tanken om at intet har ændret sig siden sidst for der tænkte du også kun på dig selv

0

Oct 4, 2015

Oct 4, 2015 at 4:57 PM UTC

annacharlotte

tanken Om MIG

meget fortryder jeg men dig især dig som ikke engang lader som om du prøver men simpelthen bare lader vær i skrivende stund tænker jeg på dig og i skrivende stund tænker du ej på mig men jeg kan klamre mig til tanken om at intet har ændret sig siden sidst for der tænkte du også kun på dig selv

10

"Du er skrøbelig" sagde du. Skrøbelig som glasskabet I din stue. Jeg skulle passe på Med at åbne mig for meget. Hvis jeg gjorde sådan Ville jeg blive Mere og mere ridset Indtil jeg til sidst Knækkede.

0

Aug 15, 2015

Aug 15, 2015 at 8:38 PM UTC

amanda-bordrup

Glasskab

"Du er skrøbelig" sagde du. Skrøbelig som glasskabet I din stue. Jeg skulle passe på Med at åbne mig for meget. Hvis jeg gjorde sådan Ville jeg blive Mere og mere ridset Indtil jeg til sidst Knækkede.

10