Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"sengen" poems
Den dag var det som om, at selv himlens blå bebrejdede min eksistens. Regnen faldt anderledes. Det hele var anderledes. Dem. Jeg. Hvem? Jeg tror, at jeg bevægede mig - Sørgede for ikke at se mig tilbage. Ej heller frem. Forpustet, forkommen, forladt. Blå. begyndte jeg at se monstre i spejlet i stedet for under sengen som ja, dengang. Fortroligheder var gemt i gulvsprækkerne, hvilke der viskede historier til væggene om stort og blåt. Om hvordan længere ud, ikke var langt nok. Om at der kun var mig, og at ej heller det var nok. Om at blive afhængig, og hvordan organer skæres. Om hvordan to fingre i halsen og et sind i krig kan romantiseres. Om at samvittigheden bliver for ivrig. At vi skal knuselske alt blåt, at det aldrig bliver blåt nok, at vi en dag nok skal blive væk.
0
Apr 8, 2015
Apr 8, 2015 at 11:50 AM UTC
Blåligt
smørhullets vide måler flere meter imens vi ligger begravet i hvert vores bjerg af dyner tildynget af puder, der slører vores syn på tilværelsen og på hinanden vi er blændet af ideen om hvordan det burde være hvordan vi burde ligge hvordan vi burde leve, elske og nyde sengen er vores helvede den burde være vores syvende himmel
0
Jul 25, 2014
Jul 25, 2014 at 8:37 PM UTC
kold kærlighed, kold seng
Jeg var så lykkelig, og du var så lykkelig, og vi var så glade og lykkelige i øjeblikket. Vi var så forelskede den aften at byen bare hang som et maleri bag os. Du talte med en lav stemme, der fik højlydte grin ud ad mig, og så råbte vi et par gange at folk så smukke ud. Jeg tror at vi udgjorde et flot par der i mørket ved siden af neonlysene i søerne. Du sagde at du elskede mig fra Alaska og tilbage, og jeg svarede at du var skør. Du kastede dit hovede tilbage og smilte til hvad der lignede himlen, og så tog vi metroen fra Frederiksberg til Nørreport og løb til Marstalsgade med en rosé vi havde lånt af kiosken. Ad den smalle gade kiggede på høje bygninger og lod som om de alle var Eiffeltårnet. Vi kiggede ind ad folks små vinduer, og så de liv som jo foregår bag mure af beton. Et par som skændtes, og vi svor at det aldrig skulle være os. En far der lagde sin datter til at sove i en drømmeseng, som fik tårer frem i mine øjne. Du spurgte hvorfor jeg græd på en fredag aften, og jeg fortalte dig om min far som var forskruet og fanget i en billedramme på en villavej. Så kyssede du mig og sagde at mennesker bliver skøre af at leve i billedrammer. At de før eller siden knækker glasset, fordi at alt ilten forsvinder. Vi ville aldrig leve i en billedramme. Vi var de typer som man ville se på storskærm over Rådhuspladsen. Røde neonlys over alle menneskerne i billedrammer. Vi sov i min lejlighed på gulvet, fordi at sengen var for mennesker i billedrammer og vi var jo neonlys i forhold til de glødepærer. Og da vi vågnede, kiggede du på mig som om alt ilten var forsvundet ud ad rummet. Undskyldende over at have trukket vejret for dybt. Jeg forstod det ikke, men du fortrød mig lidt tror jeg. Du fortalte at du skulle hjem, hvor du derefter kindkyssede mig og forsvandt ud ad entreen. Du var ikke forelsket i mig trods gode kys og neonlys. Jeg var lidt ked af at jeg nåede at forelske mig i løbet af en nat. Men hey det var jo ikke din skyld. Det er jo hvad der sker, når man drikker hvidvin på tom mave.
0
Sep 12, 2015
Sep 12, 2015 at 10:53 AM UTC
Billedrammer og Neonlys
Jeg var så lykkelig, og du var så lykkelig, og vi var så glade og lykkelige i øjeblikket. Vi var så forelskede den aften at byen bare hang som et maleri bag os. Du talte med en lav stemme, der fik højlydte grin ud ad mig, og så råbte vi et par gange at folk så smukke ud. Jeg tror at vi udgjorde et flot par der i mørket ved siden af neonlysene i søerne. Du sagde at du elskede mig fra Alaska og tilbage, og jeg svarede at du var skør. Du kastede dit hovede tilbage og smilte til hvad der lignede himlen, og så tog vi metroen fra Frederiksberg til Nørreport og løb til Marstalsgade med en rosé vi havde lånt af kiosken. Ad den smalle gade kiggede på høje bygninger og lod som om de alle var Eiffeltårnet. Vi kiggede ind ad folks små vinduer, og så de liv som jo foregår bag mure af beton. Et par som skændtes, og vi svor at det aldrig skulle være os. En far der lagde sin datter til at sove i en drømmeseng, som fik tårer frem i mine øjne. Du spurgte hvorfor jeg græd på en fredag aften, og jeg fortalte dig om min far som var forskruet og fanget i en billedramme på en villavej. Så kyssede du mig og sagde at mennesker bliver skøre af at leve i billedrammer. At de før eller siden knækker glasset, fordi at alt ilten forsvinder. Vi ville aldrig leve i en billedramme. Vi var de typer som man ville se på storskærm over Rådhuspladsen. Røde neonlys over alle menneskerne i billedrammer. Vi sov i min lejlighed på gulvet, fordi at sengen var for mennesker i billedrammer og vi var jo neonlys i forhold til de glødepærer. Og da vi vågnede, kiggede du på mig som om alt ilten var forsvundet ud ad rummet. Undskyldende over at have trukket vejret for dybt. Jeg forstod det ikke, men du fortrød mig lidt tror jeg. Du fortalte at du skulle hjem, hvor du derefter kindkyssede mig og forsvandt ud ad entreen. Du var ikke forelsket i mig trods gode kys og neonlys. Jeg var lidt ked af at jeg nåede at forelske mig i løbet af en nat. Men hey det var jo ikke din skyld. Det er jo hvad der sker, når man drikker hvidvin på tom mave.
Continue reading...
2
Jeg ser dig virkelig. Liggende i sengen og jeg bliver rædselsslagen. Jeg har ansvar for din lykke, og det gør alt mere ægte og mere ærligt når jeg virkelig ser på dig. Hvordan kan jeg sørge for en lykke til et andet menneske. Jeg forstår virkelig ikke, hvordan jeg kan give dig lykke, når jeg så ofte har svært ved at finde den selv. Det er som aftensmaden, jeg serverer dig, mens jeg selv går sulten i seng.
0
Mar 14, 2016
Mar 14, 2016 at 5:05 PM UTC
Lykkerig
Man sku ha været barn af en anden verden Tænk sig aldrig at skulle tabe noget på gulvet Eller aldrig plages af lyden af service fra køkkenet Mit livs værste dage har været alle dage Og de dage hvor jeg har underlagt mig systemet Jeg kan ikke holde alle lydene ud Jeg har ikke lyst til andet end at spise nudler I sengen med en jeg elsker Jeg kan ikke fungere ret længe ad gangen uden hende *** ser mine bare fødder og mine udvoksede kønshår *** ser mine tårer og hører mig græde 500 kilometer væk Kun hende vil jeg se om kun hende drejer min verden Og kun kan jeg undvære hende fordi jeg ved *** kommer tilbage
0
Sep 3, 2014
Sep 3, 2014 at 2:09 PM UTC
STRØMAFBRYDELSE
Jeg kan høre grin og høje råb Lange suk og næser som forsigtigt snøfter De taler højt med skarpe stemme som bliver udpresset af nogle munde som er blevet trænet i Jeg-taler-kun-om-mig-snak. Pralende tunger som klukker, ja selv tændernes klapren som ekkoer ud i de store kolde *** piver i ørene som var det knive der skære igennem min øregang. Lyset fra en enkelt lille lampe kan føltes som en sol på en 35graders varm dag med skyfri himmel. Det gløder i deres blikke, alle er de fyldt med enten jalousi, træthed eller ensomhed. Men i det mindste føler de noget, i det mindste gløder det. I det mindste er der noget bag deres øjne, inde i dem selv som ubevidst hiver dem op fra sengen om morgenen og starter en ny dag. Jeg ville give min halve arm for at være i deres sted, men så alligevel. Jeg er her, det er aften. Måske er der alligevel noget som ubevist hev mig op fra sengen i morges for at starte en ny dag. Hvad det er, det aner jeg ikke. Og jeg håber ikke at jeg finder ud af det. For så kommer det til at gløde og jeg vil ikke have at mine øjne gør ondt.
0
Apr 24, 2015
Apr 24, 2015 at 2:11 PM UTC
Av
Nogen dage vil det stadig overvælde Det vil komme i bølger Og de dage, vil det at leve være forkert Gardinerne vil forblive for, lyset vil forblive slukket De dage vil opkald og andre håndsrækninger fra den omkringliggende verden forblive ubesvaret Det er på disse dag, at sengen er det eneste rigtige sted at befinde sig Og selv den mindste bevægelse er utænkelig Man er krøbet tilbage i den, ih så velkendte hule Og der bor man for en stund Lammet Og der indser man, at man i dette sekund ikke lever.
0
Mar 13, 2015
Mar 13, 2015 at 9:30 AM UTC
HULEN.
alle ved at der er noget særligt ved dagens første cigaret og nattens stilhed men jeg venter stadig på den dag jeg bliver træt af tanken om dig og dine smilende øjne jeg ved ikke hvor lang tid der går men dagen kommer og jeg vil tage imod den som var den en kærlig hånd jeg vil ikke længere dykke efter svar i dine havblå øjne for jeg er bange for at du vil lukke dem i og aldrig lukke mig ud det sner ikke endnu men følelsen af at skulle på afvænning for dine kys føles som kom den som en brise en decembermorgen og jeg er blevet taget på sengen og har ikke andet end din t-shirt på jeg venter stadig på den dag jeg bliver træt af tanken om dig også selvom jeg ved at den aldrig kommer
0
Nov 12, 2014
Nov 12, 2014 at 4:02 PM UTC
tanken om dig
Måske det bare er sådan han ser på piger i biler. Ligner nogle der har brug for at blive redet, ser ikke at *** er hendes egen superhelt. Hendes kryptonit, ikke hans hænder. Galaksen bag hans briller. Løftet der falder stille når solen står op og sengen er redt. *** falder kun når *** glemmer sin styrke, *** er månen og stjernerne og alt hvad han ønsker. *** tænker, måske det bare er sådan han kigger på piger i biler. Ser ikke engang at *** er den der kører.
0
Jul 3, 2016
Jul 3, 2016 at 4:20 PM UTC
Piger i biler
Sacred mountain top Home of the Goddess Sengen Are spirits around
0
Jan 20, 2021
Jan 20, 2021 at 5:09 AM UTC
Mount Fuji (Fuji-san)
Du står og spiller smart og jeg ved ikke, hvad der sker, fordi der sker jo ikke noget, og alligevel, så synes jeg at du kigger anderledes på mig nu end for lidt tid siden. Og som du drikker mine øl, bliver dine øjne mere og mere limede til mine og det forstår jeg jo heller ikke, fordi du kan da ikke lide mig kan du vel ? Vi havde *** sidste weekend hvor jeg åbnede mig og du åbnede vinduet, så jeg tænkte bare at mørket fik lyset til at falde godt på mine læber og papvinen fik os til at falde godt på sengen, og jeg er jo også bange for selv at falde, det er så let når jeg kan dufte din perfume helt herover og jeg er bange for at miste mig selv undervejs, som når du tysser på mig når vi kysser, men allermest er jeg bange for at miste dig. Jeg er virkelig angst for at miste dig.
0
Aug 23, 2016
Aug 23, 2016 at 6:23 PM UTC
Jeg ved ikke, hvad der sker
at ligge fuldt påklædt på sengen, ingen bekymringer om skoenes mudder med en masende humørsvingningstrykbølge i brystet, pressende på ribbenet som et lille, tungt mørkelilla prikket væsen, der forsøger at æde sig ud af mit kadaver der i øvrigt er forslået fra at gå ind i tørrestativet klokken to om natten i et vand-drikningsprojekt klædt i nattens sorte, sorte jakkesæt, som mændende og mågerne og tankerne og alt i mørket er
0
Mar 4, 2016
Mar 4, 2016 at 9:37 AM UTC
15.37