"sandhed" poems - Hello Poetry

mine øjenlåg er jordslået jeg græder krystal mens jeg smiler alle mine sårbarhedder er skrevet ned i tilfældige litterære samlinger og forsvundet i oceanerne smerten hvirvler rundt i min krop og i mine blodbaner er der sne min hud sidder løst på mine knogler og du forstår ingenting du har ridset dit navn ind i mit sind med et sløvt skår fra et ødelagt spejl du har beskadiget mit indre, på en fason hvorved jeg holder af smerten jeg ændrer mig så jeg kan passe ind i de tynde sprækker og hvor ville det være nemt hvis vi kunne spole tiden tilbage

0

Feb 25, 2015

Feb 25, 2015 at 5:29 PM UTC

sssk

lad os kalde det sandhed

mine øjenlåg er jordslået jeg græder krystal mens jeg smiler alle mine sårbarhedder er skrevet ned i tilfældige litterære samlinger og forsvundet i oceanerne smerten hvirvler rundt i min krop og i mine blodbaner er der sne min hud sidder løst på mine knogler og du forstår ingenting du har ridset dit navn ind i mit sind med et sløvt skår fra et ødelagt spejl du har beskadiget mit indre, på en fason hvorved jeg holder af smerten jeg ændrer mig så jeg kan passe ind i de tynde sprækker og hvor ville det være nemt hvis vi kunne spole tiden tilbage

8

din historie rodfæster en sandhed i mig om cigarrøg og fremmede mennesker deres magt over kønnet og min krop i forestillingen; jeg mister arme jeg ser mit kød hvordan det forsvinder (det nemme er at falde fra) indersiden af låret mavens rundhed brysternes buen ansigtets rene træk mine læber; deres måde at skille på nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud i alle disse berøringer disse berøringer i én smeltet masse af hud og hår * I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt) i minderne; kun krop kun krop kun krop * der vokser et svigt i mig i mine øjenvipper når jeg græder tårer som rammer andres hudlag diffunderer fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem vores relation er ikke andet end tag på hud og afstumpede nik gennem bevoksede *** * I metroen; altid metroen et ikke *** vi kører imod et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet. og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme; attention à la marche en descendant du train og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere på stemmer uden ansigter på højtalermagt end på alle de mennesker, jeg kender. * I metroen; jeg er så træt af at være træt af hans opførsel catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum det må det gøre ! den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften, og alle er usikre må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind? attention à ton corps et ta voix du ved aldrig hvilket ansigt han bærer * det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig. en forventning om at blive catcallet at mærke fremmede mænds hænder på min krop at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen * jeg ved godt at ikke alt er mit eget valg * og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang og jeg skammer mig over skammen den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger * du ventede engang på boulevard Saint-Denis og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans én hel nat og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris VI EJER IKKE HINANDEN OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR og ånder lettet op bag en låst dør

0

Aug 22, 2019

Aug 22, 2019 at 9:08 AM UTC

victoria-wilhelm

Om metroen

din historie rodfæster en sandhed i mig om cigarrøg og fremmede mennesker deres magt over kønnet og min krop i forestillingen; jeg mister arme jeg ser mit kød hvordan det forsvinder (det nemme er at falde fra) indersiden af låret mavens rundhed brysternes buen ansigtets rene træk mine læber; deres måde at skille på nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud i alle disse berøringer disse berøringer i én smeltet masse af hud og hår * I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt) i minderne; kun krop kun krop kun krop * der vokser et svigt i mig i mine øjenvipper når jeg græder tårer som rammer andres hudlag diffunderer fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem vores relation er ikke andet end tag på hud og afstumpede nik gennem bevoksede *** * I metroen; altid metroen et ikke *** vi kører imod et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet. og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme; attention à la marche en descendant du train og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere på stemmer uden ansigter på højtalermagt end på alle de mennesker, jeg kender. * I metroen; jeg er så træt af at være træt af hans opførsel catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum det må det gøre ! den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften, og alle er usikre må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind? attention à ton corps et ta voix du ved aldrig hvilket ansigt han bærer * det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig. en forventning om at blive catcallet at mærke fremmede mænds hænder på min krop at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen * jeg ved godt at ikke alt er mit eget valg * og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang og jeg skammer mig over skammen den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger * du ventede engang på boulevard Saint-Denis og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans én hel nat og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris VI EJER IKKE HINANDEN OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR og ånder lettet op bag en låst dør

72

livet passerer gennem spejlet drager parallel hudløs uærlighed, den halve sandhed vi skriver uden at tænke os om, hvorfor tidlig bustur, fastfood-køb; pludseligt indblik i en andens hverdag forbløffelse er en mærkelig størrelse en skikkelse personificerer tanken om en andens liv at føle sig tiltrukket af ideen om, at have kendt dem i en anden sammenhæng det magiske hvis bearbejdet, gennemtænkt, finpudsning et øde *** drænet for mennesker, lagt øde (ødelagt) at kultivere kulturarven ønskebarnets strabadser et savnet ord

0

Dec 7, 2015

Dec 7, 2015 at 4:13 PM UTC

en-anonym-skikkelse

én dag, en tanke

livet passerer gennem spejlet drager parallel hudløs uærlighed, den halve sandhed vi skriver uden at tænke os om, hvorfor tidlig bustur, fastfood-køb; pludseligt indblik i en andens hverdag forbløffelse er en mærkelig størrelse en skikkelse personificerer tanken om en andens liv at føle sig tiltrukket af ideen om, at have kendt dem i en anden sammenhæng det magiske hvis bearbejdet, gennemtænkt, finpudsning et øde *** drænet for mennesker, lagt øde (ødelagt) at kultivere kulturarven ønskebarnets strabadser et savnet ord

14

Det er jo på mange måder klart at jeg stadig er sur Det er jo effekten ved at være svigtet Det gør ondt i hjertet så hjernen ender op vred og bitter Så det er jo klart at jeg kigger tomt på dig og råber af dig hen over køkkenbordet Det er jo effekten ved at være svigtet Og hver gang vi taler om det så er det som at det fungerer i teorien men virker bare ikke helt i praksis Vi ender jo stadig op med døde blikke og vrede i lungerne Den her aften skændtes vi helt indtil en vigtig sandhed røg ud af mig; at jeg nok egentlig bare er vred, fordi jeg sad en time i bus for at komme i skole dengang og måtte dele seng med mor og de andre siden der ikke var penge til varme dengang Den vigtige sandhed om; at jeg nok egentlig bare stadig er vred i dag fordi jeg blev svigtet af dig dengang Vrede er jo en effekt af svigt så det er jo klart at jeg stadig hader dig lidt Nu ligger jeg i min bunke af vasketøj på gulvet og tænker; at det nok egentlig var meget godt at jeg fandt ud af det nu. Nu har jeg formodentlig sparet mig selv for hundredevis af psykologtimer som 64årig Bare ved at vide det, som nok egentlig er klart

0

Nov 19, 2015

Nov 19, 2015 at 6:06 PM UTC

llcb

Det er jo klart

Det er jo på mange måder klart at jeg stadig er sur Det er jo effekten ved at være svigtet Det gør ondt i hjertet så hjernen ender op vred og bitter Så det er jo klart at jeg kigger tomt på dig og råber af dig hen over køkkenbordet Det er jo effekten ved at være svigtet Og hver gang vi taler om det så er det som at det fungerer i teorien men virker bare ikke helt i praksis Vi ender jo stadig op med døde blikke og vrede i lungerne Den her aften skændtes vi helt indtil en vigtig sandhed røg ud af mig; at jeg nok egentlig bare er vred, fordi jeg sad en time i bus for at komme i skole dengang og måtte dele seng med mor og de andre siden der ikke var penge til varme dengang Den vigtige sandhed om; at jeg nok egentlig bare stadig er vred i dag fordi jeg blev svigtet af dig dengang Vrede er jo en effekt af svigt så det er jo klart at jeg stadig hader dig lidt Nu ligger jeg i min bunke af vasketøj på gulvet og tænker; at det nok egentlig var meget godt at jeg fandt ud af det nu. Nu har jeg formodentlig sparet mig selv for hundredevis af psykologtimer som 64årig Bare ved at vide det, som nok egentlig er klart

48

gennemsigtig person, glædeligt imødekommende bud, ordrer, holdninger hvem er du? en afspejling af andre sømmet fast sammenhængskraft og kraftanstrengelse hvor mange gange er du blevet kaldt en engel? en engel i kød og blod, i al sandhed. en engel som alle andre engle der vandrer på jorden. himmelsk du fortjener at kende dig selv, din ophøjethed, din uendelighed find et spejl og kig hele vejen gennem universerne og over på dig selv. ikke spejlbilledet men dig gennem al støjen og alle de råbende faktorer der skaber dit ydre jeg find dit indre, dit kompas der tillader dig at navigere inde i det kosmos der hersker på indersiden ellers er alt vendt på vrangen som menneskets nethinde, den optiske illusion af omvendthed - på hovedet en nikkedukke, en dårlig vane ret ryggen og indse din utilpassede uendeligheds grænseløshed luk støjen ude og fokuser på den indre stemme, kompasset far vild i dine galakser og lyt til universet (det indre og det ydre) tumulten er identitetsskabende, men der er grænser (mål, man endelig indhenter) dybt inde ved du hvem du er himmelsk og uvurderlig og alt for tilbøjelige til at bukke under stå fast, slå rod, vend dig indad så du først nu egentlig kan se resten af verden med klare øjne spejlblanke dig

0

Dec 22, 2015

Dec 22, 2015 at 5:58 PM UTC

en-anonym-skikkelse

spejl

gennemsigtig person, glædeligt imødekommende bud, ordrer, holdninger hvem er du? en afspejling af andre sømmet fast sammenhængskraft og kraftanstrengelse hvor mange gange er du blevet kaldt en engel? en engel i kød og blod, i al sandhed. en engel som alle andre engle der vandrer på jorden. himmelsk du fortjener at kende dig selv, din ophøjethed, din uendelighed find et spejl og kig hele vejen gennem universerne og over på dig selv. ikke spejlbilledet men dig gennem al støjen og alle de råbende faktorer der skaber dit ydre jeg find dit indre, dit kompas der tillader dig at navigere inde i det kosmos der hersker på indersiden ellers er alt vendt på vrangen som menneskets nethinde, den optiske illusion af omvendthed - på hovedet en nikkedukke, en dårlig vane ret ryggen og indse din utilpassede uendeligheds grænseløshed luk støjen ude og fokuser på den indre stemme, kompasset far vild i dine galakser og lyt til universet (det indre og det ydre) tumulten er identitetsskabende, men der er grænser (mål, man endelig indhenter) dybt inde ved du hvem du er himmelsk og uvurderlig og alt for tilbøjelige til at bukke under stå fast, slå rod, vend dig indad så du først nu egentlig kan se resten af verden med klare øjne spejlblanke dig

24

troværdigheden forestillingen om hvad der er ægte forsvinder så stille når du tager et kig i personens tomme øjne et blik der viser dig at alt hvad du havde drømt om og troet på stille og roligt er forsvundet ud i intetheden og det eneste du står tilbage med er den nøgne sandhed og dine beskidte hænder c.t

0

Nov 6, 2014

Nov 6, 2014 at 4:50 PM UTC

carololololo

Untitled

troværdigheden forestillingen om hvad der er ægte forsvinder så stille når du tager et kig i personens tomme øjne et blik der viser dig at alt hvad du havde drømt om og troet på stille og roligt er forsvundet ud i intetheden og det eneste du står tilbage med er den nøgne sandhed og dine beskidte hænder c.t

13

nøgne trætoppe på en mørkeblå himmel som ligner det mønster min løbende mascara malede på min hvide kinder efter hver nat hvor du fortalte mig smukke ting om mit skrøbelige væsen men alligevel ville du ikke lukke mig ind i dit sind lavet af glas hver gang mit hovede rungede og mine årer var fyldte med klar ***** og døsende rødvin så kiggede du på mig med et blik som sagde hvor jeg dog elsker dig men du kunne aldrig sige det og jeg lærte efter at have brugt to år af min gymnasie tid på at rende rundt efter dig og behage dig da du endelig kyssede en anden og kiggede i hendes unge funklende blå øjne istedet for mine grove safir grønne øjne at jeg havde spildt min tid på at elske dig og brænde mærker i min hud som aldrig vil hele så nu har jeg lært at det i sandhed er dine tynde ben der vandrer rundt i en labyrint og ikke kan finde mig jeg kan ikke få dig til at elske mig hvis du ikke gør det og nu har jeg givet op på dig hvis dine lange fingre en dag skulle lange ud efter mig så skærer jeg dem af din ubetydelige krop

0

Mar 24, 2015

Mar 24, 2015 at 2:11 PM UTC

ungdomspoet

afsked

nøgne trætoppe på en mørkeblå himmel som ligner det mønster min løbende mascara malede på min hvide kinder efter hver nat hvor du fortalte mig smukke ting om mit skrøbelige væsen men alligevel ville du ikke lukke mig ind i dit sind lavet af glas hver gang mit hovede rungede og mine årer var fyldte med klar ***** og døsende rødvin så kiggede du på mig med et blik som sagde hvor jeg dog elsker dig men du kunne aldrig sige det og jeg lærte efter at have brugt to år af min gymnasie tid på at rende rundt efter dig og behage dig da du endelig kyssede en anden og kiggede i hendes unge funklende blå øjne istedet for mine grove safir grønne øjne at jeg havde spildt min tid på at elske dig og brænde mærker i min hud som aldrig vil hele så nu har jeg lært at det i sandhed er dine tynde ben der vandrer rundt i en labyrint og ikke kan finde mig jeg kan ikke få dig til at elske mig hvis du ikke gør det og nu har jeg givet op på dig hvis dine lange fingre en dag skulle lange ud efter mig så skærer jeg dem af din ubetydelige krop

28

jeg er vitterligt talt en elendig maler men hvis jeg nu ejede alle verdens farver ville jeg alligevel gøre mig så pokkers umage og med abstrakte og forsigtige penselstrøg male alle dine dage fine, yndefulde lyserøde farver og din himmel, den rareste lyseblå jeg ville fjerne alt det sorte, der skulle indtræffe i dit livs snoede stier og erstatte dem med en varm, gul farve, der ville udfylde dig med alverdens lykke og glæde fordi mindre end dette, burde ej være optimalt, for én som du

0

Sep 5, 2016

Sep 5, 2016 at 5:34 PM UTC

Louiselarsen22

[en farverig sandhed]

jeg er vitterligt talt en elendig maler men hvis jeg nu ejede alle verdens farver ville jeg alligevel gøre mig så pokkers umage og med abstrakte og forsigtige penselstrøg male alle dine dage fine, yndefulde lyserøde farver og din himmel, den rareste lyseblå jeg ville fjerne alt det sorte, der skulle indtræffe i dit livs snoede stier og erstatte dem med en varm, gul farve, der ville udfylde dig med alverdens lykke og glæde fordi mindre end dette, burde ej være optimalt, for én som du

7

spildt smil trængende fingre, sitrende usikkerhed bizar normalitet omvendt kærlighedssang, nemesis er min bedste ven. metamorfose en ærlighed kan være sjælden udtryk for respekt, omtanke et smil, et spild ildebrænd som destruktivt potentiale alt står stille, men det ryster glem alt om myter glem alt om kvantefysikken glem alt om dig selv der er så meget mere sandhed at stille sole sig i respekter dig selv vær ærlig

0

Dec 22, 2015

Dec 22, 2015 at 2:24 PM UTC

en-anonym-skikkelse

uægte sandhed

spildt smil trængende fingre, sitrende usikkerhed bizar normalitet omvendt kærlighedssang, nemesis er min bedste ven. metamorfose en ærlighed kan være sjælden udtryk for respekt, omtanke et smil, et spild ildebrænd som destruktivt potentiale alt står stille, men det ryster glem alt om myter glem alt om kvantefysikken glem alt om dig selv der er så meget mere sandhed at stille sole sig i respekter dig selv vær ærlig

16

Du har aldrig læst mine digte Du ved ikke at de alle er skrevet til dig Jeg ville have læst dem alle for dig den dag du opdagede hvor dybt i mit hoved jeg egentlig lever Jeg ville have læst dem så du forstod den sandhed der gemmer sig bag hver strofe og hver sætning Så du forstod at jeg blot er et menneske Hvis historier aldrig er blevet genfortalt At jeg hverken har vinger eller gæller og hverken besidder tro eller overbevisninger og at du er den eneste sandhed jeg kender At du er essensen af alt hvad der er godhed og at verdens ondskab smelter ved dine fødder og at din krop minder om den mest ensomme af alle enge under den mest blå af alle himler.

0

Apr 11, 2015

Apr 11, 2015 at 3:18 PM UTC

amanda-bordrup

Essens

Du har aldrig læst mine digte Du ved ikke at de alle er skrevet til dig Jeg ville have læst dem alle for dig den dag du opdagede hvor dybt i mit hoved jeg egentlig lever Jeg ville have læst dem så du forstod den sandhed der gemmer sig bag hver strofe og hver sætning Så du forstod at jeg blot er et menneske Hvis historier aldrig er blevet genfortalt At jeg hverken har vinger eller gæller og hverken besidder tro eller overbevisninger og at du er den eneste sandhed jeg kender At du er essensen af alt hvad der er godhed og at verdens ondskab smelter ved dine fødder og at din krop minder om den mest ensomme af alle enge under den mest blå af alle himler.

23