"samfundets" poems
En tæt klæbende masse af dukker med tomme øjne og deres hjerteløse dukkeførere. Samfundets opdræt af hjernevaskede personligheder. De strømmer forbi mig, som rotter der løber febrilsk i kloakken. Jeg er en i blandt. Oprettet som en profil på ligegyldige styresystemer. Du, jeg, vi, os er et label, et produkt, en opskrift. Vi er ligegyldige brikker der omrokeres konstant efter tåbelige tendenser. Uden personlighed. Fortabte dukker uden deres dukkeførere.
Feb 12, 2015
Feb 12, 2015 at 7:19 AM UTC
En Midlertidig Tid har taget Patent på Tiden
Styres af en Relativ Tid som ingen Oprigtigt kender til
Alle i Individuelle Tidszoner
Tilrettelagt efter Samfundets tikkende Lommeur
Min Tid er Uregerlig
Tik Tik Tak
Springer defekt Sekunder over
Tilføjer i Mellemtakterne
Kaninen der Løber opfatter ikke tabet af sin Tid
Den Tid jeg mistede Tilliden til da jeg mistede Min Tid
Nu er jeg efterladt i Mistillid til Midlertid
Nov 18, 2015
Nov 18, 2015 at 12:12 PM UTC
Du krydser mine grænser
fremprovokerer tanker
Tanker slår ihjel
Kvæler min usle sjæl
Jeg ved jeg aldrig krydser
Den grænse man kalder Line
Jeg kan ikke gå på tværs
Ej heller rappe som Per vers
Jeg sygner hen i stoffer
Sniffer til jeg bliver offer
For samfundets usle hænder
Jeg taber mine tænder
For kvaler har jeg nok af
Kampe skal jeg nok ta'
Indtil jeg sir nok
Går ud og tager det aller sidste
Hop
Ned fra bygninger jeg falder
Til sidst er det mig de knalder
En lille samfundsnasser
Som nægter at bære kasser
Feb 22, 2015
Feb 22, 2015 at 5:11 PM UTC