"rygraden" poems
jeg danser i cirkler
i 360 grader
kraftigt farve bølger over mig
den varme stilhed bliver højrøstet
og hvad laver jeg her
uvante gulve, der klistrer mig fast
med klister, som sidder i 118 dage
men det er jo spild af skridt
kraftige farver, som forenes i ét
langt mørke der strækker sig ud
samtidig med, at det råber
en melodi
en kronisk sammenhæng af toner
og jeg suger det ind, så
det sætter sig på rygraden
Mar 14, 2015
Mar 14, 2015 at 9:08 AM UTC
hvilken stilstandsform har du? jeg er
opløst i vand
alle mine celler omringer mig
med mine dyrebare bloddråber
susende runt i invendige rør-systemer
arvæv beskytter sjælen
øjet, et objektiv, kiggende
glemmer sit blinde punkt
mine blinde vinkler
et stillads af knogler
opbygget af ældgammelt
stjernestøv
vrimlende med knoglemarvs-håndværkere,
biologisk renovation
centralnervesystemet
dybdeborende, som kolde
fingre langs rygraden
hofteskålens svajende og
beskyttende hånd om mine
indre organer
inderste organer
reproduktive organer
hormonelle tidevandsbølger
menstruationscyklusens dans
Feb 26, 2016
Feb 26, 2016 at 8:31 AM UTC
ligge med maven vendt mod himmelens blå favn
rygraden smelter under solens stråler og
hele kroppen synker ned i græsset
smørblomsterne, presset mellem bøgernes sider
falder ud og samles op og indrammes
to knæ i to denim-bukseben
og buksebenene, foldede
sidder på den sorte stol i det hvide ***
dine tre skønhedsknopper under trøjen
håret flettet tæt ind på hovedbunden
fire krydsede fingre og to øreringe
nede i sprækken mellem de hvide gulvbrædder
Mar 9, 2016
Mar 9, 2016 at 2:41 PM UTC