"ruster" poems
Som programmerede robotter søger vi efter drenge
For vi vil gerne glemme at vi er robotter
Stivnede stål i en tid fuld af uopdaget blødt guld
Men guldet er sjældent hvor vi er nu
Sammen ruster vi i vores bløde senge
Værelser med kvindetøj og madrasser
Som at glemme hvem der kunne være
Og hvad vi ér udenfor sengene
Vi er ramt af en tid hvor ure går bedre end os
Og hvor vi langsomt irre og bliver grønne
Nu, er nu hvor vi må elske unge
Fordi guld ikke ruster
Kampklar
Dec 9, 2014
Dec 9, 2014 at 3:33 PM UTC
Gammel kærlighed ruster aldrig
siger de.
Så vi overvander potteplanterne
Gøder platantræerne
for at få dem til at blomstre.
Prøver at slå gnister.
Tænder en flamme
Eller bryder ud i lys lue
Men der sker ikke noget.
For, havde vi kærlighed?
Var det bare spænding
Mellem benene?
Eller var det bare to venner,
som kedede sig?
Mar 22, 2015
Mar 22, 2015 at 1:06 PM UTC