"rusker" poems
får du kolde fødder? sikke et varmt hjerte
indvendig blæst, hul
rusker bladende af træerne,
efterladt på gaderne
tomme, snørklede blodårer leder til et støvet midtpunkt; centrum
forladt, drænet for mennesker, for energi
overgangen til vinter, livsløst, koldt, nøgne træer
cementen med mærker fra alle fodgængere; alle dem, du omgås
sætter præg på dig
som en krakeleret glasrude, der kun
mangler ét prik
for at brase sammen
så alle omkring vinduet kan skære sig på fragmenterne, mindes
dit sammenbrud
din modtagelighed
skrøbelig
årstiden reflekterer dit kollaps
min næsetip fryser og jeg mindes din konstant kolde tilstand
at gå gennem en kold og ensom gade
november kommer, dernæst de koldeste måneder
må hellere skaffe en vinterjakke
og håbe på forår
Oct 25, 2015
Oct 25, 2015 at 10:15 AM UTC
Fordi mine arme er grene
svajer jeg i vinden
Når det rusker
ryster jeg
Træ er et smukt materiale
birk er sublimt
Jeg mærker hvordan roden
dræner mit køn for væske
Xylem gør sit job
Giver mig sved på panden
Straks derefter
næsten umærkeligt
springer jeg ud
Jan 6, 2015
Jan 6, 2015 at 6:22 AM UTC