"roden" poems - Hello Poetry

Here in this dim, dull, double-bedded room, I play the father to a brace of boys, Ailing but apt for every sort of noise, Bedfast but brilliant yet with health and bloom. Roden, the Irishman, is 'sieven past,' Blue-eyed, snub-nosed, chubby, and fair of face. Willie's but six, and seems to like the place, A cheerful little collier to the last. They eat, and laugh, and sing, and fight, all day; All night they sleep like dormice. See them play At Operations:- Roden, the Professor, Saws, lectures, takes the artery up, and ties; Willie, self-chloroformed, with half-shut eyes, Holding the limb and moaning--Case and Dresser.

0

1.5k

William Ernest Henley

Children: Private Ward

Here in this dim, dull, double-bedded room, I play the father to a brace of boys, Ailing but apt for every sort of noise, Bedfast but brilliant yet with health and bloom. Roden, the Irishman, is 'sieven past,' Blue-eyed, snub-nosed, chubby, and fair of face. Willie's but six, and seems to like the place, A cheerful little collier to the last. They eat, and laugh, and sing, and fight, all day; All night they sleep like dormice. See them play At Operations:- Roden, the Professor, Saws, lectures, takes the artery up, and ties; Willie, self-chloroformed, with half-shut eyes, Holding the limb and moaning--Case and Dresser.

14

Du forstår ikke, jeg føles ikke levende. Svævende mellem ingenting, men håbefuld for alting. Indre kanaler af tårer og billeder. Strømmende, flydende, men fastsiddende. Jeg kan elske. Lykkelig, kvalt i en amourøs erotiskstorm. Føles helt alene, med mit hule indre, vejrtrækninger som gør ondt. Verden forsvinder i mit indre, og tunge sorte skyer fylder mig op. Trædende på mig, liggende nede i dybet af tanker Fæstner mig ved roden af dig. Klamrende efter dit sind. Et sommerlykkeland. Efterårsparadis. Vinter Wonderland. Forårshimmerig. Du redder mig, gør mig hel, men du gør mig halv, du glemmer mig.

0

Aug 17, 2015

Aug 17, 2015 at 4:08 PM UTC

holkenfeldt

K ærlighed

Du forstår ikke, jeg føles ikke levende. Svævende mellem ingenting, men håbefuld for alting. Indre kanaler af tårer og billeder. Strømmende, flydende, men fastsiddende. Jeg kan elske. Lykkelig, kvalt i en amourøs erotiskstorm. Føles helt alene, med mit hule indre, vejrtrækninger som gør ondt. Verden forsvinder i mit indre, og tunge sorte skyer fylder mig op. Trædende på mig, liggende nede i dybet af tanker Fæstner mig ved roden af dig. Klamrende efter dit sind. Et sommerlykkeland. Efterårsparadis. Vinter Wonderland. Forårshimmerig. Du redder mig, gør mig hel, men du gør mig halv, du glemmer mig.

11

I Homers Odyssé skrives en tragedie som en komedie i sorg søger vi jo glæde jeg ønsker ikke at fremvise ængstelige optrædener at gemme mine sorger bag lyksalige ord for evigt sceneskrækken holder mig ude af rampelyset og angsten holder mig ude af mig selv andres polerede selvsikre personligheder filer min til roden komiker bliver jeg nok aldrig men måske en glemt tragedie

0

Aug 28, 2015

Aug 28, 2015 at 1:26 PM UTC

Clindballe

Komedie vs tragedie

I Homers Odyssé skrives en tragedie som en komedie i sorg søger vi jo glæde jeg ønsker ikke at fremvise ængstelige optrædener at gemme mine sorger bag lyksalige ord for evigt sceneskrækken holder mig ude af rampelyset og angsten holder mig ude af mig selv andres polerede selvsikre personligheder filer min til roden komiker bliver jeg nok aldrig men måske en glemt tragedie

11

think ha, ha, there is nothing to think I think it has all been thought perhaps not all for I have just thought it has all been thought like a chicken that plucks its own feathers perhaps one should think solitudes enormous solitudes such as one may experience at school during holiday time when all have gone but one, leaving nothing left to think, only a tyranny of dreams that sob and trickle down burning cheeks making one almost think of grief but there’s nothing left to think I tell you all angels have fled and leave only the stench of cadaverous thinks that have been thought and having had that privilege die fall rotten in the streets their putrid smell an unthinkable contagion lays siege to the mind there is nothing left to think, nothing I tell you everything has been thought by men in black with absurdly tiny heads and all the thinks that have been thought form a silhouette around the sun in unthinking vengeance blocking out the light though to sure there may be a think left for I have composed a poem in a language never before heard or thought of I think it is the perfect think what do you think I think I should not be left at school during the holidays thats what I think Roden take note

0

Sep 25, 2013

Sep 25, 2013 at 5:14 PM UTC

edgar-whitman-wilde

Think!!!.....by Edgar Whitman Wilde

think ha, ha, there is nothing to think I think it has all been thought perhaps not all for I have just thought it has all been thought like a chicken that plucks its own feathers perhaps one should think solitudes enormous solitudes such as one may experience at school during holiday time when all have gone but one, leaving nothing left to think, only a tyranny of dreams that sob and trickle down burning cheeks making one almost think of grief but there’s nothing left to think I tell you all angels have fled and leave only the stench of cadaverous thinks that have been thought and having had that privilege die fall rotten in the streets their putrid smell an unthinkable contagion lays siege to the mind there is nothing left to think, nothing I tell you everything has been thought by men in black with absurdly tiny heads and all the thinks that have been thought form a silhouette around the sun in unthinking vengeance blocking out the light though to sure there may be a think left for I have composed a poem in a language never before heard or thought of I think it is the perfect think what do you think I think I should not be left at school during the holidays thats what I think Roden take note

33

Du er udefinerbar Du giver kun mening, når jeg placerer dig Et sted mellem mine sansers sammenfald Gennem kropslig perception Du er den nerve, der danser på min læbe En prik på grænselandets ukendte terræn Hvor ellers kun sorg og glæde bugter sig Mellem to mundvige Du er den hvide bue ved roden af min negl En betydningsnuance lige under overfladen Så fængende for min opmærksomhed Indtil du forsvinder Du er følelsen lige inden mine nys Et fremmedartet forventningsfænomen Skønt forårsaget af ubekendt irritament Så uforligneligt uforløst Du er varmen fra solstrålen mod min hud Der omfavner mig og kysser min kind Et momentant strejf af glæde og lykke Som stryger flygtigt forbi

0

May 4, 2015

May 4, 2015 at 11:00 AM UTC

helene-josephine

Udefinerbar (da)

Du er udefinerbar Du giver kun mening, når jeg placerer dig Et sted mellem mine sansers sammenfald Gennem kropslig perception Du er den nerve, der danser på min læbe En prik på grænselandets ukendte terræn Hvor ellers kun sorg og glæde bugter sig Mellem to mundvige Du er den hvide bue ved roden af min negl En betydningsnuance lige under overfladen Så fængende for min opmærksomhed Indtil du forsvinder Du er følelsen lige inden mine nys Et fremmedartet forventningsfænomen Skønt forårsaget af ubekendt irritament Så uforligneligt uforløst Du er varmen fra solstrålen mod min hud Der omfavner mig og kysser min kind Et momentant strejf af glæde og lykke Som stryger flygtigt forbi

20

Fordi mine arme er grene svajer jeg i vinden Når det rusker ryster jeg Træ er et smukt materiale birk er sublimt Jeg mærker hvordan roden dræner mit køn for væske Xylem gør sit job Giver mig sved på panden Straks derefter næsten umærkeligt springer jeg ud

0

Jan 6, 2015

Jan 6, 2015 at 6:22 AM UTC

maangata

Træ er et smukt materiale

Fordi mine arme er grene svajer jeg i vinden Når det rusker ryster jeg Træ er et smukt materiale birk er sublimt Jeg mærker hvordan roden dræner mit køn for væske Xylem gør sit job Giver mig sved på panden Straks derefter næsten umærkeligt springer jeg ud

13