"reklame" poems - Hello Poetry

Latterlig uendelighed Fortsætter ustoppeligt I en drejende spiral Samme dag som igår Vi vælter ind i andres liv Men ikke helt ind Så ingen kender hinanden fuldt ud Bare en trailer, en reklame for dig Uendelige og anerledes tilværelser Kan stoppe brat hvis der tænkes for meget Vi kalder det depression Hvis nogen ikke vil leve for evigt Er der noget galt

0

Dec 9, 2014

Dec 9, 2014 at 3:41 PM UTC

annastorm

Udødelige

Latterlig uendelighed Fortsætter ustoppeligt I en drejende spiral Samme dag som igår Vi vælter ind i andres liv Men ikke helt ind Så ingen kender hinanden fuldt ud Bare en trailer, en reklame for dig Uendelige og anerledes tilværelser Kan stoppe brat hvis der tænkes for meget Vi kalder det depression Hvis nogen ikke vil leve for evigt Er der noget galt

13

jeg ved ikke hvorfor jeg overhovedet prøver for lykken er en illusion et reklame stunt som mænd på coke iført jakkesæt har hallucineret og som triste melankolske digtere og kunstnere har fremtryllet i deres fiktive desperate forsøg på selv at føle noget

0

Dec 14, 2015

Dec 14, 2015 at 10:44 AM UTC

ungdomspoet

lykken

jeg ved ikke hvorfor jeg overhovedet prøver for lykken er en illusion et reklame stunt som mænd på coke iført jakkesæt har hallucineret og som triste melankolske digtere og kunstnere har fremtryllet i deres fiktive desperate forsøg på selv at føle noget

7

Jiwa yang berlalu lalang Dibawah ratusan ataupun ribuan Payung hitam yang mengembang Berlindung dari jeritan nestapa . Hanya tersisa kantuk yang menguap Di sepanjang trotoar jalan ataupun dalam kemacetan dan asap rokok yang mengepul di pinggir halte bus yang ramai tak jelas . Sesekali, seseorang akan menoleh Dari jendela mobil dan berkata "Aku tak melihat apa-apa" Lalu tenggelam dalam sinisnya Diantara bising klakson mobil Ataupun kesibukan siluet kota . Layaknya seperti papan reklame Yang terpampang nyata Dengan warna monokrom "Selamat datang bagi pendatang baru, dan Selamat tinggal."

0

May 9, 2019

May 9, 2019 at 1:38 PM UTC

Diksimerindu

Sang Makhluk Sosial.

Jiwa yang berlalu lalang Dibawah ratusan ataupun ribuan Payung hitam yang mengembang Berlindung dari jeritan nestapa . Hanya tersisa kantuk yang menguap Di sepanjang trotoar jalan ataupun dalam kemacetan dan asap rokok yang mengepul di pinggir halte bus yang ramai tak jelas . Sesekali, seseorang akan menoleh Dari jendela mobil dan berkata "Aku tak melihat apa-apa" Lalu tenggelam dalam sinisnya Diantara bising klakson mobil Ataupun kesibukan siluet kota . Layaknya seperti papan reklame Yang terpampang nyata Dengan warna monokrom "Selamat datang bagi pendatang baru, dan Selamat tinggal."

22