"rejse" poems - Hello Poetry

gravlægger mine overskudsdage nu kommer vakuumet din efterklang i mine handlinger tornadoer af ingenting indeni mine hulrum nåleprik af skyld, af skam, af pinlighed undskyld, undskyld, undskyld når jeg fosser over med følelser som blod på det hvide lagen som den første ************ på konfirmationskjolen: u v e l k o m m e n t men jeg kan ikke binde mine knogler sammen og rejse mig op jeg kan ikke findele min hud og klistre den over de udsatte, røde muskler som et skjold jeg kan ikke gravlægge situationen din efterklang i mit liv i min identitet i min person jeg vokser som ukrudt i livets grøft for jeg ved at alle har ønsket om solen liggende under deres hud alle sitrer af indebrændthed og vi selvantænder

0

May 3, 2016

May 3, 2016 at 6:20 AM UTC

en-anonym-skikkelse

Untitled

gravlægger mine overskudsdage nu kommer vakuumet din efterklang i mine handlinger tornadoer af ingenting indeni mine hulrum nåleprik af skyld, af skam, af pinlighed undskyld, undskyld, undskyld når jeg fosser over med følelser som blod på det hvide lagen som den første ************ på konfirmationskjolen: u v e l k o m m e n t men jeg kan ikke binde mine knogler sammen og rejse mig op jeg kan ikke findele min hud og klistre den over de udsatte, røde muskler som et skjold jeg kan ikke gravlægge situationen din efterklang i mit liv i min identitet i min person jeg vokser som ukrudt i livets grøft for jeg ved at alle har ønsket om solen liggende under deres hud alle sitrer af indebrændthed og vi selvantænder

17

Jeg undertrykker følelsen af at ville svømme - styrte, dykke og falde. Alle tre på én gang. Følelsen af at vakle mellem Succes og fiasko At blive forrådt og stukket i ryggen Langsom smerte - med hundrede kilometer i timen. Ideen om at blive liggende og aldrig være i stand til at rejse sig. Angst og tømmermænd, i en helvedes cocktail. At vide med sikkerhed at tanker kan dræbe, hvis de råber højt nok. Følelsen om aldrig at kunne lykkedes. At ikke engang præcision - gør perfektion. Det eneste vi stræber efter. At vi alle er engle med stækkede vinger - holdt nede af fysikkens love – nye højder kan vi kun drømme om. At giraffer umuligt findes og at ord som forståelse og tilgivelse Blot er ord. - Men hvad? Det er jo bare tanker.

0

Dec 20, 2014

Dec 20, 2014 at 3:43 PM UTC

emilie-vedel-hagelskjr

At undertrykke

Jeg undertrykker følelsen af at ville svømme - styrte, dykke og falde. Alle tre på én gang. Følelsen af at vakle mellem Succes og fiasko At blive forrådt og stukket i ryggen Langsom smerte - med hundrede kilometer i timen. Ideen om at blive liggende og aldrig være i stand til at rejse sig. Angst og tømmermænd, i en helvedes cocktail. At vide med sikkerhed at tanker kan dræbe, hvis de råber højt nok. Følelsen om aldrig at kunne lykkedes. At ikke engang præcision - gør perfektion. Det eneste vi stræber efter. At vi alle er engle med stækkede vinger - holdt nede af fysikkens love – nye højder kan vi kun drømme om. At giraffer umuligt findes og at ord som forståelse og tilgivelse Blot er ord. - Men hvad? Det er jo bare tanker.

30

Jeg har lyst til alt muligt men jeg har ikke lyst til noget jeg har lyst til at gemme mig men jeg har ikke lyst til forsvinde fra din tankestrøm jeg har lyst til at forsvinde men jeg har ikke lyst til at glemmes af dig jeg har lyst til at rejse men jeg har ikke lyst til at forlade dig jeg har lyst til at tage dig med men jeg har ikke lyst til at skulle fremstå som en særligt sympatisk person jeg har lyst til alt muligt men jeg har ikke lyst til noget men jeg har lyst til at have lyst til alt muligt men jeg har ikke lyst til at gøre noget ved det

0

Mar 8, 2015

Mar 8, 2015 at 5:01 PM UTC

lokummet

Lyster

Jeg har lyst til alt muligt men jeg har ikke lyst til noget jeg har lyst til at gemme mig men jeg har ikke lyst til forsvinde fra din tankestrøm jeg har lyst til at forsvinde men jeg har ikke lyst til at glemmes af dig jeg har lyst til at rejse men jeg har ikke lyst til at forlade dig jeg har lyst til at tage dig med men jeg har ikke lyst til at skulle fremstå som en særligt sympatisk person jeg har lyst til alt muligt men jeg har ikke lyst til noget men jeg har lyst til at have lyst til alt muligt men jeg har ikke lyst til at gøre noget ved det

17

Med kolde hænder der arbejder i halv hast. Lytter til Bella note fra en klarinet som var det de parisiske gader fra en tegnefilm. Lykke og ro strømmer i kroppen, baggrundsstøjen fra folkemængden toner ud, klarinet i øret. Klassikerene fortsætter, la vie en rose høres nu og jeg er glad så glad. Tiden står næsten stille. Hvad franske toner gør ved dig. Har fluks taget en rejse til den franske hovedstad og jeg bliver der.

0

Oct 10, 2015

Oct 10, 2015 at 3:09 AM UTC

flyvskefia

tænker sig væk, lyden af klarinet

Med kolde hænder der arbejder i halv hast. Lytter til Bella note fra en klarinet som var det de parisiske gader fra en tegnefilm. Lykke og ro strømmer i kroppen, baggrundsstøjen fra folkemængden toner ud, klarinet i øret. Klassikerene fortsætter, la vie en rose høres nu og jeg er glad så glad. Tiden står næsten stille. Hvad franske toner gør ved dig. Har fluks taget en rejse til den franske hovedstad og jeg bliver der.

3

Når dagen endelig har sin ende, når timerne endelig er gået og jeg kan slukke lampen virker pæren ikke (som den skal) Den bliver ved med at brænde, selv hvis jeg trykker hårdere og hårdere på den kolde kontakt Når dagen omsider når sit frembrud, når solen endelig viser sine stråler og jeg må rejse mig fra døsighedens stille kan jeg ikke (vil) Jeg trykker svagt på kontaktens kolde facade, men lyset vil aldrig tænde igen

0

Apr 29, 2015

Apr 29, 2015 at 11:27 AM UTC

emmaak

Untitled

Når dagen endelig har sin ende, når timerne endelig er gået og jeg kan slukke lampen virker pæren ikke (som den skal) Den bliver ved med at brænde, selv hvis jeg trykker hårdere og hårdere på den kolde kontakt Når dagen omsider når sit frembrud, når solen endelig viser sine stråler og jeg må rejse mig fra døsighedens stille kan jeg ikke (vil) Jeg trykker svagt på kontaktens kolde facade, men lyset vil aldrig tænde igen

14

Sjovt nok, så du mig da jeg lå der Jeg lå helt nede på bunden Jeg var nede på bunden Du kiggede bare og lod som ingenting Jeg vidste ikke hvad der skete med mig Det var ikke mig Jeg er stadig ikke blevet helt mig selv Men jeg fik revet mig selv lidt længere op på overfalden Med min egen hjælp Og jeg tager hele tiden små skridt længere op mod overfalden Men så falder jeg Også må jeg bare rejse mig op igen.

0

May 24, 2015

May 24, 2015 at 7:22 PM UTC

annesofie-olsen

Tak for hjælpen

Sjovt nok, så du mig da jeg lå der Jeg lå helt nede på bunden Jeg var nede på bunden Du kiggede bare og lod som ingenting Jeg vidste ikke hvad der skete med mig Det var ikke mig Jeg er stadig ikke blevet helt mig selv Men jeg fik revet mig selv lidt længere op på overfalden Med min egen hjælp Og jeg tager hele tiden små skridt længere op mod overfalden Men så falder jeg Også må jeg bare rejse mig op igen.

12

OG JEG ER FYLDT MED ORD OG FØLELSER UDEN ORD FYLDT MED LYDE OG FARVER OG LYS OG SANSER DER IKKE EKSISTERER FLYDENDE I MIN EGEN EKSISTENS I BOGSTAVERNES INDRE LOGIK JEG GRIBER UD EFTER NYE ORD, NYE KOMBINATIONSMULIGHEDER SOM DET EVINDELIGT ÆNDREDE MØNSTER I TØJET PÅ TØRRESNORREN OG JEG TÆNKER PÅ KATTEN, DER HOPPEDE FRA TOPPEN PÅ BILLEDERNE VI TOG OG STJERNERNE VI KIGGEDE PÅ OM DE ER DER ENDNU HVOR MEGET VI IKKE VED HVOR LIDT VI EGENTLIGT VED HVILKE MÆRKER VI SÆTTER PÅ STEDERNE VI EFTERLADER MENNESKERNE VI GÅR FRA OG DET HELE ULMER SOM LAVA UNDER STEN-HINDEN SOM EN SNESTORM I DET YDRE *** UFORKLARLIGT OG RASENDE SOM BARN VAR DET MEST FORUNDERLIGE JEG KUNNE FORESTILLE MIG EN TUR I RUMMET DET MEST OMVÆLTENDE OG EKSISTENTIELLE OG JEG ER BANGE FOR AT TABE DEN MÆLKETAND TABE DEN URO DEN MIDLERTIDIGHEDS-FORNEMMELSE AT ALTING BLOT VAR ET GLIMT AF EN EKSISTENS OG IKKE EN UENDELIGT UDSTRAKT OPLEVELSE SOM STENENES REJSE FRA KLIPPERNE TIL HAVENE TIL STRANDENE TIL PARCELHUSINDKØRSLERNE OG BØRNENES LOMMER OG VINDUESKARMENE LIVET BÆRER EN MED SIG BÆRER EN FORAN SIG SOM EN FORÆLDER SOM ET DAMPLOKOMOTIV DER SKUBBER LUFTEN FREMAD UD I LIVET

0

Mar 20, 2016

Mar 20, 2016 at 6:40 PM UTC

en-anonym-skikkelse

Untitled

OG JEG ER FYLDT MED ORD OG FØLELSER UDEN ORD FYLDT MED LYDE OG FARVER OG LYS OG SANSER DER IKKE EKSISTERER FLYDENDE I MIN EGEN EKSISTENS I BOGSTAVERNES INDRE LOGIK JEG GRIBER UD EFTER NYE ORD, NYE KOMBINATIONSMULIGHEDER SOM DET EVINDELIGT ÆNDREDE MØNSTER I TØJET PÅ TØRRESNORREN OG JEG TÆNKER PÅ KATTEN, DER HOPPEDE FRA TOPPEN PÅ BILLEDERNE VI TOG OG STJERNERNE VI KIGGEDE PÅ OM DE ER DER ENDNU HVOR MEGET VI IKKE VED HVOR LIDT VI EGENTLIGT VED HVILKE MÆRKER VI SÆTTER PÅ STEDERNE VI EFTERLADER MENNESKERNE VI GÅR FRA OG DET HELE ULMER SOM LAVA UNDER STEN-HINDEN SOM EN SNESTORM I DET YDRE *** UFORKLARLIGT OG RASENDE SOM BARN VAR DET MEST FORUNDERLIGE JEG KUNNE FORESTILLE MIG EN TUR I RUMMET DET MEST OMVÆLTENDE OG EKSISTENTIELLE OG JEG ER BANGE FOR AT TABE DEN MÆLKETAND TABE DEN URO DEN MIDLERTIDIGHEDS-FORNEMMELSE AT ALTING BLOT VAR ET GLIMT AF EN EKSISTENS OG IKKE EN UENDELIGT UDSTRAKT OPLEVELSE SOM STENENES REJSE FRA KLIPPERNE TIL HAVENE TIL STRANDENE TIL PARCELHUSINDKØRSLERNE OG BØRNENES LOMMER OG VINDUESKARMENE LIVET BÆRER EN MED SIG BÆRER EN FORAN SIG SOM EN FORÆLDER SOM ET DAMPLOKOMOTIV DER SKUBBER LUFTEN FREMAD UD I LIVET

27