støj på kanalen
defekt, bristet, glitch
det er mørkt og det regner og jeg kan ikke se stjernerne
hverken figurativt eller reelt
lysforurening, så meget liv og så mange skæbner støvet sammen under ét tag; universets
at lægge en beskyttende arm om menneskeligheden
at give en kold skulder
omdrejninger, verdens navn, verdens navle
spøgelser, både reelt og figurativt
efterladt tomrum, som et billede med en udklippet skikkelse
i vrede, såret, impulsivt - med en dårlig saks
med ujævne kanter, antydningen af en person bag fraværet
ikke nok til at identificere
ikke nok til at være tilstrækkeligt, higende og frastødt på samme tid
frustreret og opgivende
malplaceret og ambivalent
båret med vinden
øjet af stormen; stille
bevægelse overalt
afbrudt
vender vi tilbage efter de tekniske problemer?

jeg er kommet til et punkt
hvor jeg er begyndt at overanalysere i dansktimerne
det siger min dansklærer ihvertfald
*** siger:
men hvad er historiens reelle mening?
jeg er kommet til et punkt
hvor det ikke gør ondt mere
fordi jeg er blevet
vant
til smerten
vant
til historierne
jeg overser
alt
og alligevel
overanalysere jeg
stadig
alt det, der ikke er reelt

Jo mere du smiler
Og du griner
Du giver mig håb
Jo mere dit blik strejfer min krop
I dine øjne synes en længsel
Efter mig, eller blot muligheden for mig
Men længslen er ikke din
Længslen jeg kronisk ser i dine øjne
I dit kropssprog
Hører i mellem linjerne af dine ord
Længslen jeg så stærkt ønsker at se
Er i virkeligheden min egen

Din længsel er reelt set en anden
En længsel så lejende
Så nederdrægtig, led
Din længsel er ikke for mig
Din længsel er din sikkerhed
Dit poleren af ego, selvtilfredshed
Det er en kronisk længsel du aldrig får stillet
Det er en længsel efter besiddelse af mine følelser og fylden i mine tanker
Din længsel er kun for dig selv
Så lad mig nu slippe!

Jeg er kommet til et punkt
hvor jeg er begyndt at overanalysere i dansktimerne
det siger min dansklærer ihvertfald
*** siger:
men hvad er historiens reelle mening?
jeg er kommet til et punkt
hvor det ikke gør ondt mere
fordi jeg er blevet
vant
til smerten
vant
til historierne
jeg overser
alt
og alligevel
overanalysere jeg
stadig
alt det, der ikke er reelt