Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
en forestilling; en gennemsigtig verden, en verden af luft, tanker - det pure opspind
  uvirkelighed
    en mentalt konstrueret realitet
'nu lader vi som om'
       indforstået univers

opbygge; nedbryde
   at gennembryde illusionen
selvbedrageri - vrangforestilling
og så på scenen!
intet er forkert - bortset fra det, du gør dér
Amanda Bordrup Feb 2015
Dit bryst gav mig tryghed
Det var varmt og jeg kunne høre
I din brystkasse
Et hav i bevægelse
En skov i blomstring
Og rytmen i dit hjerte
Gav mig mod til at give efter

At løbe væk med dig
Kunne have været en realitet
Vi kunne have overgivet os selv
Til hinanden
Vi kunne have danset
I skinnet fra hinandens øjne
Men i stedet
Løb vi væk til et univers
Hvor vi ikke var venner
Hvor vi ikke var mennesker
Men hvor vi blot
For en stund
Var to skygger forenet
I skæret af månelyset

Jeg fik næring af dit bryst mod mit
Du smagte af efterår
Jeg ved at jeg smagte af regn
Men du formede mig efter din krop
Og fik mig til at smage af forår

Jeg kyssede dig hårdt
Det var min frelse
Du dyrkede min tilstedeværelse
Det var din overgivelse
Til mit ønske om uendelig intimitet


til M.P
Annesofie Olsen Jun 2015
Svæver rundt, i et univers af realitet og illusioner
En flugt, fra det virkelig liv, som slet ikke er virkeligt
Hvem og hvor er jeg ?
Spørgsmål jeg stiller mig selv lidt for ofte
Det eneste jeg rigtigt vil, er at komme væk for en kort stund
Men fylder i stedet mig selv med alkohol og andre ting
Prøver at passe ind, imens mine tanker råber af mig
Jeg skal væk og det er nu.
poesi som noget materielt
observationer og relfeksioner og opdigtning
vi lever i den anden dimension
på papiret; i teorien
hvor er aktualiteten?
i rummet? på værelset?
håndholdt minde
tekstuel reference og tekstilfabrikering
mødet mellem individualisme og nihilisme over en kop kaffe
jeg er ikke sikker på, om jeg forstår
vi skal bare væk
lige om lidt
lyden af tastaturet
udprint, sort på hvidt
en realitet - eller hvad?
meta-plan
usvarligt
kunsten at dø
der er noget umådeligt hjerteskærende over vinteren
som om at hele håbet visner og falder af grenene, rødder som potentiale
vinterhi
at undslippe en realitet; en pligt; en glæde
gem dig!
det sure kommer med det søde
nøgne skeletter med rødder, tiden hvor tålmodigheden bliver testet
kunsten at leve
fandthende Jan 2015
billederne som jeg har for mine oejne
virker saa virkelige, men fylder mig med loegne
er tryllebundet en i en virkelighed
en realitet hvor jeg ikke laengere kan foelge med
kigger op og fortaber mig selv
skal jeg slaa i hjel for ikke at ende i gaeld
det eneste jeg ville var at dele med verden
men er kommet saa langt ind at jeg ikke laengere kan maerke den

— The End —