har tæt på lyst til at fortælle dig, at jeg har savnet dig,
så jeg lader min tunge glide op ad mine tænder,
så jeg ikke siger noget, jeg vil have tilbage igen om lidt
du tværer din pegefinger langs skjortens  ensomme
luftrum, her er vi næsten alene, når grådige øjne spiser
sig mætte i urørte læber med en mild duft af klementiner
vi var bare blomster i en generation, der holdte
op med at læse bøger og samle på kastanjer i efteråret
kan  mærke, hvordan min rygsøjle giver lyde fra sig,
når du siger mit navn
kan mærke, hvordan mit hjerte reagerer, når andre
siger dit navn højt
jeg kan ikke være den person, du ønsker, og jeg
ønskede alt for meget dengang, da jeg blot var et barn
at jeg glemte den virkelige verden og mig selv et
sted i din håndflade, hvor jeg kun føler mig hjemme

blod og tårer
reagerer og resulterer
i flammer
og dine fingerspidser
har indgraveret
dit navn
i min ryg
som et banalt kvæg
er jeg brændemærket
asken er tung at bære
og mit hjerte gør så ondt
jeg føler mig som en tændstik
brændt af
og kan ikke slippe
tanken om den dag
alt gik op i røg

Jeg har kun ét navn
et kaldenavn jeg reagerer på når jeg har brugt 6 timer på internettet
og jeg skal spise
jeg har ikke ikke noget specielt jeg kan kalde mig
på tumblr på insta
jeg må kopiere


og det er ikke kun mig det går ud over