Hello Poetry
Submit your work and get some sparkles! Create free account
"ramme" poems
du som er dig og hvordan du til mig, ser andet end dit. jeg ser stykker af dine påfaldende øjne, som taler perfekt. Væk er altid det sted, og dine sarkastiske selvglade trang til at elske nuet. Sidder et ligegyldigt sted, tænker på dejlige bemærkninger, lytter vi sammen? Alt rives op, mens du var ond. Men 1000 **** når ikke at ramme.
0
Nov 3, 2014
Nov 3, 2014 at 11:36 AM UTC
Et strejf af min rodede hjerne
Målet er at ramme flaskebunden. Derefter sættes samme mål. REPEAT REPEAT REPEAT (Det er blevet normens faste procedure) Målet er at være stilikonet. Tiltrække gade fotograferne. Genvejen til de fem minutters berømmelse. KNIPS KNIPS KNIPS (Det hele er blevet en farverolade) Målet er at pisse byen gul. Urban gødning er vel det rette ord når køen til de røde bokse er for lang. SSH SSH SSH (Kan ikke længere se forskel på øl tis vand) Målet er at score. Så mange singler samlet med håbløse forventninger. SUT MIG SUT MIG SUT MIG ( Det er det nærmeste de kan komme kærlighed) Målet er at have en fest. Sild i tønder til hjernedøde beats. BASS DROP BASS DROP BASS DROP (Når de gode endelig kommer til lukkes festen af de euforiseredes konsekvenser)
0
Jun 4, 2015
Jun 4, 2015 at 5:09 PM UTC
SOCIAL ESKAPISME
Jeg så dig manisk prøve at sætte bladene tilbage på træerne Du frygtede vinteren Og sneen der lå i din have, var den ****** jeg bad dig om at holde dig fra Du drak bekymrende mange kopper kaffe og intimitet blev byttet ud med navne der blev glemt og kroppe der blev afstraffet Du mistede dig selv i cigaretrøg og rygende sorg Jeg sidder foroven med fryd under tandkødet og Tænker på, den karma jeg fortalte ville ramme dig Da du ødelagde mig De vintenætter
0
Nov 13, 2014
Nov 13, 2014 at 3:40 AM UTC
Vinter
Hvilken side af mit ansigt vil du nu ramme? Hvilken farve vil dine øjne være? Hvilken lyd vil dine ord udforme, når de rammer mig i mit dybeste indre? Klokken 07:42 går jeg ned ad trappen. Synet af dine pupiller som svulmer op ved tanken om dine næste ord. Smerten når de rammer, som en kold håndflade på mine sprukne kinder, borer sig igennem mit kød og giver genlyd i mine knogler. Skyggen fra mine arme som dækker mit ansigt. Vil du nogensinde kunne se igennem smerten og strømmen af ord, eller fylder min eksistens for lidt i forhold til dit ego? Når min krop visner og falder sammen på stengulvet, afviger lyden af dine skridt og mine øjenlåg lukker sig og omfagner min krop.
0
Feb 24, 2015
Feb 24, 2015 at 2:11 PM UTC
Diskussionen
Hvorfor skal jeg altid Sige alle de forkerte ting Og aldrig ramme den rigtige Tangent Det er så tæt på Jeg smed det hele på gulvet Den smukke vase For mine fødder I tusinde stykker Det fineste følelsmosaik Dækker mit gulv Og mangker i Min bankende hjerne
0
Nov 21, 2014
Nov 21, 2014 at 5:07 PM UTC
Hjernebanken
jeg kan se ind i røret hvor kuglen vil løbe og ramme mig lige midt i panden jeg spørger 'elsker du mig ikke mere' og du siger at du altid elsker mig men din finger sidder fast på trækkeren og jeg kan mærke du ikke vil give slip kun på mig
0
Jan 26, 2015
Jan 26, 2015 at 6:50 AM UTC
drøm 23.1.15
blev formet og mast og presset ind i en cirkel forklædt som en ramme, der gjorde det vanedannende at være en udgave af mig selv, jeg ikke kunne genkende så jeg kendte ikke nogen, og følte mig hjemløs i min egen entré gik ture ved din opgang, og læste dit navn op indtil mine læber blødte af savnet fra dine nøgne fingerspidser og blå øjne, der kunne få mig til at smile med tårer i øjnene jeg var altid elleve år gammel i undertøj på din højre side med dine ribben op ad mine egne lænede mig så meget op ad dig, at jeg glemte at trække vejret selv om det så var på marmorgulvet i dit køkken med ømme ankler af berøringer havde kun klaustrofobi, da du ikke var her jeg var kun et menneske, da jeg elskede dig havde kun hjemve da jeg holdte op igen
0
Jun 2, 2015
Jun 2, 2015 at 6:48 AM UTC
vanekærlighed II
oprindelsen skrider fra mig ustabilt underlag, pladetektonik og hverdagsjordskælv ord bærer præg af meningssøgen urovækkende stilhed kerneværdierne vedstår når alt andet skrælles af den fysiske ramme afspejler underlaget for personen indre handlinger, ydre refleksioner
0
Dec 7, 2015
Dec 7, 2015 at 5:34 PM UTC
rystelser
Kan du forstå, når mit hjerte skriger Og hiver efter vejret Hvorfor min næve er blød Men slår hårdere end nogensinde *** dit blik, det indhenter mit Og jeg ser dig ramme jorden Der er intet, jeg hellere vil Ingen, jeg hellere vil For nu har jeg lært at svæve - Vi kan nå hinanden Du er der, hvor jeg endelig kan nå dig
0
Nov 17, 2019
Nov 17, 2019 at 6:41 AM UTC
Til min flyvske