"presset" poems - Hello Poetry

Jeg sider på bænken, Stimen af dem øger presset, Presset stiger Presset stiger Jeg kan ikke sige mere. Vandet koger over, Tidevandet drukner mig. Strømmen fortætter sig om mig Nu er det tid til dig og mig. En ørken uden ord åbenbare sig afspejlet af din strøm af ord. Som en sten Synker jeg til bunden. Ned hvor ordene ikke skiner Og ingen emner bor.

0

May 10, 2015

May 10, 2015 at 4:16 PM UTC

kristian-ulrik-hungeberg

Dybt vand

Jeg sider på bænken, Stimen af dem øger presset, Presset stiger Presset stiger Jeg kan ikke sige mere. Vandet koger over, Tidevandet drukner mig. Strømmen fortætter sig om mig Nu er det tid til dig og mig. En ørken uden ord åbenbare sig afspejlet af din strøm af ord. Som en sten Synker jeg til bunden. Ned hvor ordene ikke skiner Og ingen emner bor.

15

blev formet og mast og presset ind i en cirkel forklædt som en ramme, der gjorde det vanedannende at være en udgave af mig selv, jeg ikke kunne genkende så jeg kendte ikke nogen, og følte mig hjemløs i min egen entré gik ture ved din opgang, og læste dit navn op indtil mine læber blødte af savnet fra dine nøgne fingerspidser og blå øjne, der kunne få mig til at smile med tårer i øjnene jeg var altid elleve år gammel i undertøj på din højre side med dine ribben op ad mine egne lænede mig så meget op ad dig, at jeg glemte at trække vejret selv om det så var på marmorgulvet i dit køkken med ømme ankler af berøringer havde kun klaustrofobi, da du ikke var her jeg var kun et menneske, da jeg elskede dig havde kun hjemve da jeg holdte op igen

0

Jun 2, 2015

Jun 2, 2015 at 6:48 AM UTC

kristine-jensen

vanekærlighed II

blev formet og mast og presset ind i en cirkel forklædt som en ramme, der gjorde det vanedannende at være en udgave af mig selv, jeg ikke kunne genkende så jeg kendte ikke nogen, og følte mig hjemløs i min egen entré gik ture ved din opgang, og læste dit navn op indtil mine læber blødte af savnet fra dine nøgne fingerspidser og blå øjne, der kunne få mig til at smile med tårer i øjnene jeg var altid elleve år gammel i undertøj på din højre side med dine ribben op ad mine egne lænede mig så meget op ad dig, at jeg glemte at trække vejret selv om det så var på marmorgulvet i dit køkken med ømme ankler af berøringer havde kun klaustrofobi, da du ikke var her jeg var kun et menneske, da jeg elskede dig havde kun hjemve da jeg holdte op igen

26

ligge med maven vendt mod himmelens blå favn rygraden smelter under solens stråler og hele kroppen synker ned i græsset smørblomsterne, presset mellem bøgernes sider falder ud og samles op og indrammes to knæ i to denim-bukseben og buksebenene, foldede sidder på den sorte stol i det hvide *** dine tre skønhedsknopper under trøjen håret flettet tæt ind på hovedbunden fire krydsede fingre og to øreringe nede i sprækken mellem de hvide gulvbrædder

0

Mar 9, 2016

Mar 9, 2016 at 2:41 PM UTC

en-anonym-skikkelse

sommerdrøm

ligge med maven vendt mod himmelens blå favn rygraden smelter under solens stråler og hele kroppen synker ned i græsset smørblomsterne, presset mellem bøgernes sider falder ud og samles op og indrammes to knæ i to denim-bukseben og buksebenene, foldede sidder på den sorte stol i det hvide *** dine tre skønhedsknopper under trøjen håret flettet tæt ind på hovedbunden fire krydsede fingre og to øreringe nede i sprækken mellem de hvide gulvbrædder

12