måske finder jeg dybden af alle de ord,
der bor i din mund så smukke, fordi det er dig
selv når du er stille og på afstand,
når din kropskontur er skarp og fin i samme billede,
tænker jeg, at jeg  er heldig lidt endnu
jeg siger det ikke til dig,
det er min hemmelighed,  som jeg kun deler
med dig på andre tidspunkter
de små plamager og spor af sindsstemninger
måske holder jeg af alle de små detaljer,
fordi det er dine små detaljer

blålige hænder
skæve ben
rødvinsrøde øjne
plamager på halsen
mine vener græder
ren marmor under
negle, jeg ikke filer
hvad er der
at holde af og om
du må gerne
give slip, jeg
nægter alligevel
at være afhængig
af dig eller
nogen anden
i sidste ende er
det mig
alene og
heldigvis for det
ellers ville jeg da
dø af ensomhed

Blå og gule kameler ryger tjære på mig.
Er immun, selvom røgen brænder i min mund, når du presser den ned med din tunge.

Mærker ikke noget i mave eller lunger, tænker på hænderne og ham der den anden.

Du euforiserer dig selv når du kysser mig, af hash og af kærlighed.
Jeg kan ikke sige nej når dine læber presser på,
men hjertet er et andet sted, hos ham den anden

Kamelerne forfølger mig, store plamager af nikotin på vægge, døre og veje
Og trangen til at gøre det forbi bliver stor.

Men hold kæft hvor jeg elsker
Det kick det giver mig at spille
På flere heste

Jeg er en player, en kamel luder og en euforiseret sucker