"personer" poems - Hello Poetry

drømmen om storbyslivet og drømmen om **** mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile det var sådan jeg havde forestillet mig det livet i byen versus livet i landet min forestilling var korrekt i starten nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig jeg blev det menneske jeg ikke ville være det menneske der altid er forjaget det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden det menneske der ikke kan andet end at smalltalke jeg blev det menneske jeg ikke ville være endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv jeg husker, hvem jeg var engang jeg husker de stille morgener, med den friske luft jeg husker gåtur med mine forældres labrador jeg husker roen jeg husker smilene jeg husker minder jeg savner jeg holder disse minder i live jeg bliver mindet om dem ofte specielt når jeg har de dårlige dage når jeg så tilbringer tid med mine home-girls da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene disse er splittet mellem personer fra landsbylivet personer der kender mig fra mit gamle liv disse personer søger jeg til på dårlige dage for jeg blev det menneske jeg ikke ville være nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder og omvendt forsøger jeg at forstå deres men det kan aldrig blive det samme for vi har levet forskellige liv før vi mødtes og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt man kan snakke om her og nu begivenheder og forsøge at skabe fælles minder der kan snøre os sammen som et spindelvæv eller et ekstra sikkerhedsnet men nye bekendtskaber vil forevig og altid minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være (Marolle)

0

May 13, 2015

May 13, 2015 at 4:23 PM UTC

marolle

Landsbypigen

drømmen om storbyslivet og drømmen om **** mareridt om landsbylivet og mareridt om hvile det var sådan jeg havde forestillet mig det livet i byen versus livet i landet min forestilling var korrekt i starten nyt hjem, ny hverdag, nye bekendtskaber jeg faldt på plads, jeg etablerede mig, jeg integrerede mig jeg blev det menneske jeg ikke ville være det menneske der altid er forjaget det menneske der ikke har tid til at smile til folk på gaden det menneske der ikke kan andet end at smalltalke jeg blev det menneske jeg ikke ville være endelig opdager jeg denne forvandling af mig selv jeg husker, hvem jeg var engang jeg husker de stille morgener, med den friske luft jeg husker gåtur med mine forældres labrador jeg husker roen jeg husker smilene jeg husker minder jeg savner jeg holder disse minder i live jeg bliver mindet om dem ofte specielt når jeg har de dårlige dage når jeg så tilbringer tid med mine home-girls da opdager jeg, at det er der jeg har gemt dem alle minderne vi deler, alle minderne om drømmene disse er splittet mellem personer fra landsbylivet personer der kender mig fra mit gamle liv disse personer søger jeg til på dårlige dage for jeg blev det menneske jeg ikke ville være nye bekendtskaber forsøger at forstå mine minder og omvendt forsøger jeg at forstå deres men det kan aldrig blive det samme for vi har levet forskellige liv før vi mødtes og forståelsen vil derfor aldrig være fuldendt man kan snakke om her og nu begivenheder og forsøge at skabe fælles minder der kan snøre os sammen som et spindelvæv eller et ekstra sikkerhedsnet men nye bekendtskaber vil forevig og altid minde mig om den jeg engang var og den jeg er blevet for jeg er blevet det menneske jeg ikke ville være (Marolle)

43

Jeg er dårlig til at være vred Jeg får ondt i maven, når jeg tænker onde tanker Jeg kan ikke sige, hvad jeg mener, hvis min mening er ondskabsfuld Jeg går med de vrede ord inden i mig selv Jeg tænker dem, mener dem, overvejer og omformulerer dem Jeg slipper dem ikke (måske tør jeg en dag) Jeg tror det er bedst sådan Jeg tror ikke nogen får noget ud af mine vrede ord Jeg kan heldigvis klare at have dem i bur ind til videre Jeg håber min omtanke holder føringen og lader dummer personer uvidne Jeg skriver dem måske ned nu. Bare ordene, ikke mere. For ordene er vel ikke onde, før de er i kontekst og til eller om nogen. Dumme Uintiligente Irriterende Fatsvage Taber Et ord så slemt, at jeg ikke har det i mit ordforråd Tarvelige Ubetænksomme Jeg hader dig!

0

May 18, 2015

May 18, 2015 at 9:03 AM UTC

astrid-andersen

Vrede ord

Jeg er dårlig til at være vred Jeg får ondt i maven, når jeg tænker onde tanker Jeg kan ikke sige, hvad jeg mener, hvis min mening er ondskabsfuld Jeg går med de vrede ord inden i mig selv Jeg tænker dem, mener dem, overvejer og omformulerer dem Jeg slipper dem ikke (måske tør jeg en dag) Jeg tror det er bedst sådan Jeg tror ikke nogen får noget ud af mine vrede ord Jeg kan heldigvis klare at have dem i bur ind til videre Jeg håber min omtanke holder føringen og lader dummer personer uvidne Jeg skriver dem måske ned nu. Bare ordene, ikke mere. For ordene er vel ikke onde, før de er i kontekst og til eller om nogen. Dumme Uintiligente Irriterende Fatsvage Taber Et ord så slemt, at jeg ikke har det i mit ordforråd Tarvelige Ubetænksomme Jeg hader dig!

20

Hvordan kan det være at jeg kaster mit lys på andre Men jeg bringer ikke liv Jeg dræber kæledyr og bryder forhold Rundt rundt rundt, Men jeg er der bare. Det er umuligt for mig at bringe uheld Men det samme gælder når jeg skal trøste nogen Eller bare kunne se andre som personer Rundt rundt rundt, Og jeg er der bare Hvorfor har jeg det som om at jeg er solen At alle planeter snurrer rundt om mig Jeg sidder bare og ser andre gå Rundt rundt rundt, Og jeg er der bare.

0

Nov 5, 2014

Nov 5, 2014 at 3:38 PM UTC

Nodvendigtnavn

Centrum

Hvordan kan det være at jeg kaster mit lys på andre Men jeg bringer ikke liv Jeg dræber kæledyr og bryder forhold Rundt rundt rundt, Men jeg er der bare. Det er umuligt for mig at bringe uheld Men det samme gælder når jeg skal trøste nogen Eller bare kunne se andre som personer Rundt rundt rundt, Og jeg er der bare Hvorfor har jeg det som om at jeg er solen At alle planeter snurrer rundt om mig Jeg sidder bare og ser andre gå Rundt rundt rundt, Og jeg er der bare.

15