"perfekte" poems
Jeg vil så gerne kunne tro,
at det perfekte er en idealistisk skabt vrangforestilling,
tro på når jeg frygtløs fortæller mig selv,
at jeg er ligeglad.
Men jeg er pisse utroværdig.
Fanget i samfundet, i egne utopiske glansbilleder. Dybt begravet i overjordiske smerter, der forsøges dæmpet af den anbefalede dosis Panodil og nogle gule sataner, der ødelægger dit liv.
Jeg stopper med at spise, fordi sult ikke er at samligne med verden.
Prøver at forsøde den øredøvende tavshed med ensomhed.
Den bedøver mig, og ingen kan høre, at jeg skriger.
Et elastisk sind spændt til bristepunktet.
'Hvis bare du var transperant', men nej. Jeg er lavet af porcelæn og græder glastårer, når ikke I kigger.
Jeg brækker mig også over korrekthed og for lidt liv.
Over hvordan min sjæl bliver hjemløs, hvordan glasknogler romantiseres af uvidenhed om et helvede på jord.
Så lad mig skrige hvide vægge sorte, lad mig bløde i fred. For bag min månehvide hud bor der dæmoner der lever af koffein. Jeg har beskidte knogler og et blodsprængt hjerte - et sind der ikke kan gå mere i stykker.
- Og jeg vil så gerne kunne tro, at jeg er ligeglad.
Jan 22, 2015
Jan 22, 2015 at 1:41 PM UTC
Fuglene flyver kun fordi de brændes nedefra.
Og vi er teenagetragedier der sucker for elendighed.
Vi griber efter pigtråden og blodet minder os om dig.
"Jeg smager af galakser" sagde du, men bed mig.
Vores hænder stiger febrilsk fra undergrundens hjertetåge.
Ingen ser og ingen rækker deres hånd i frygt for afhængighed.
For blå øjne er farlige.
Det var sådan et drag at se dig.
Dyrke aliensex i mørket med mine fjender,
drikke kaffe med mine dæmoner, og selv dér var du rødvinssmuk.
Vodkaen smager af ensomhed.
På jagt efter den perfekte choker . På perfekt
I mine endeløse flugt fra det ordinære. Måske man skulle passe ind?
Men separatismen sidder i mine kindben.
Autistisk-sukkende strømmer blodet i mine smerteknuste vener.
Søgende efter varme, men med et nul graders hjerte der kun pumper anakroniske **** kan man ikke flyve.
Jan 5, 2015
Jan 5, 2015 at 1:51 PM UTC
den blodrøde neglelak
stryges henover
de nyvaskede lagner
i håb om at finde
noget værdifuldt
til samlingen
af ødelagte knogler
og forvrængte haleben
længslen øges
efter de mange tilsidesatte vittigheder
der tilhører glemmekassen
men alligevel dukker op
fra underbevisthedens pulterkammer
så sart det føles efter en
gennemruskende
kæbedroppende
uforsigtig
maskinevask
lagnet så sart på ydresiden
men så skrøbelig
at selv den blodrøde neglelak
gennemborer
den ellers så perfekte facade
ligegyldigheden er ikke længere
en fiktiv indbildning
men den mest logiske konstatering
trods den ellers så gennemførte
maskinevask
ses resterne af den giftige sæbe
som en sygdomsspredende plamage
der nu har overtaget
de hvide lagner
Feb 12, 2015
Feb 12, 2015 at 8:56 AM UTC
Du får din daglig opmærksomhed hver dag når du lige lægger et billede op af din morgen kaffe og smøg
På din insta profil med dine 13K følger
Poster lige et billede af et par nye sneaks eller en tur i byen med tøserne i jeres fake pels jakker
dagen efter er det billede af din veninde på en af Københavns kaffebare med teksten " kaffe med min"
Endu et billede kommer op af et par sneaks og en lille salatbar et selfie sniger sig os ind
alle billederne skal passe til dit feed og hvis du ikke får nok likes sletter du det igen
reposter når du lige kan få nogen flere likes
du har din Mac læbesift på og perfekte optegnet øjenbryn
Du er en rigtig insta tøs!
Dec 20, 2014
Dec 20, 2014 at 5:58 PM UTC
Ek raak van tyd tot tyd verlore
in die vlaktes van my verbeelding
op 'n eindelose reiktog
na die goue uitloopsels van more
, ander kere skuil ek in die klowe
en trek my toe in n berg kombers...
daar kan ek skree
- en huil
-en lag.
Daar kan ek die eie self
in n lastergil uitlok en wag
vir die koue kras kranse
om dit terug te werp in my ope arms.
My verbeeldingshuis le in die kranse...
my drome rol in oor die see se soutwater golwe...
en ek, ek le iewers in die middel
van perfekte harmonie
en absolute chaos.
Ek . droom . eindeloos...
Nov 7, 2014
Nov 7, 2014 at 4:42 PM UTC
vælg at passe ind
vælg at slukke gløden
og tænde for fjernsynet
vælg et trygt miljø
med pænt friserede veje
med anlagte børn
der både kan bukke og neje
vælg labrador til konen
og fjerdreaflukkede omgivelser
fadøl med drengene
og en kattelem til at snige igennem
når det hele blev FOR trykt
vælg at fylde stilheden og stemme hende videre
som et metaforisk "tak"
for at gøre fredagen mere
meningsfuld, og for at have
noget at længes efter
vælg at græde til begravelser
vælg at mumle sympatisk med
stå og stirre på kisten
og undre dig over
"hvor blød den mon er?"
vælg fredagshygge, fælleskonto, dansetimer, rugbrødsmadder på jobbet, smurt af skilsmissehungrende kløer, vælg nabokonen og hendes ynge (og mere livlige) køkkenhave
vælg bagdøren, vælg fordøren, vælg køkkenbordet, sofaen, kontoret, chaiseloungen, solsengen, trampolinen, barnesengen - både af hendes og af dit
vælg at skændes til fodboldturningen
vælg "pastasalat",
"nej frikadeller",
"nej pastasalat"
til fællesspisningen på skolen
vælg det perfekte liv, og vælg de diskursnæssige resultat af dine GRUSOMME handlinger.
vælg at bortforklare det hele
og fortæl hende
hvordan alkohol flyder igennem
familien, som gondolen fra bryllupsrejsen til venedig
vælg at tage hjem tidligt
vælg at betvivle din funktion og eksistens igennem
den stille
9 timers lange køretur
"hjem"
vælg de svedige håndflader ved alteret
at betvivle vægtskålenes indhold
føl det blide og lette pres
fra de stirrende øjne
det overdøvende orgel
mens lugten af trygge rammer og boliglån
får dig til at gylpe et surt "ja"
vælg halvdelen af sofaen, det ene barn,
singelfyrslivet i en 33m2 kælderlejlighed
vælg at drukne tårene i endeløs ************
og nyd alle kampene på fjernsynet
vælg at bombadere telefonsvaren
vælg at smadre spejlet
vælg at kæmpe for det søde forstadsliv
Jul 30, 2014
Jul 30, 2014 at 7:39 PM UTC
høje og lange som halsen på giraffer
tynde som et skellets silhuet
perfekte som den første dreng du forelsker dig i
falske som den første dreng der knuser dit hjerte
smukke som tankerne bag et abstrakt kunstværk
selvsikre som en dreng der lige har mistet sin uskyld
*min mor betragter mig:
mit nøgne torsdags ansigt efter en lang dag og et langt bad
og siger, "jammen Rebekka
du er jo meget smukkere end alle de piger uden make-up"
jeg ler af hendes bemærkning, det skal *** jo sige
jeg er jo hendes eget lille kunstværk
jeg tror ikke på hende
hvorfor gør jeg egentlig ikke det?*
Oct 30, 2014
Oct 30, 2014 at 6:35 PM UTC
*Hæderlige børn hopper gennem mudderet
efterlader brune plamager på deres nystrøget skjorter
overfladen bliver krøllet
utilfredse forestillinger om det ellers så perfekte barn*
Oct 28, 2015
Oct 28, 2015 at 4:34 AM UTC
det kilder i min rygsøjle,
små dråber af farven kirsebærrød
rammer gulvet ved mine fødder
de former fine, perfekte cirkler
hvor er det typisk ironi
unik, enestående blev der hvisket
af en ukendt stemme i skyggen
lys på højde med solens stråler
var placeret med retning mod mig
stilheden laver en klapsalve,
som fylder salen
jeg bliver ført rundt i manegen
af hvem, tja, hvem ved
sårene uden skorpe bliver revet op
de fine, perfekte cirkler bliver til et
vandfald af varm, rød væske
det tunge gardin falder ned,
lyset mister sin ***** der mindede
en om den smukke sommerdag
og
det sidste syn er gråhvide, bløde
tabte fjer
Mar 2, 2015
Mar 2, 2015 at 5:37 PM UTC
kigger ind på lejlighederne og
gløden af følelser vælder i mig glimt af tårer glimt af
vægtløshed og mørkeblå og bålrøg
som om jeg nogensinde har oplevet noget der kører som en spillefilm i
mit hoved når jeg tænker på det perfekte
som om jeg ved hvad jeg egentlig tænker som om ord ikke dekonstrueres og knækker sammen ved blot et enkelt blik
verden er opløselig
ubetinget tidsløshed
livet er elastisk
hvis nogen fortalte mig, at jeg ikke har været på jorden i mere end fem år ville jeg ikke tvivle det
mine minder smelter ligesom under opmærksomhedens lys som gamle billeder af glemte mennesker som om nogen har plantet dem i mig som om jeg
aldrig har været mit eget menneske før
og alt der sker lige her topper ikke alt hvad der sker på gaden og i byen og i landet og i havene og på kontienterne og på kloden og i solsystemet og i galaksen og i universet og i eksistensen
det hele er slimet og formløst i min forståelse
jeg kan ikke forklare det for jeg ved ikke noget
jeg kan ikke forklare det men jeg ved ikke noget
som om jeg er et stykke tyggegummi på undersiden af en
sejlbåd midt i
saltvandet
hvis jeg kniber øjnene sammen bliver teksten fed
saltvandet
Apr 23, 2016
Apr 23, 2016 at 6:04 PM UTC
Jeg savner din duft og dit smil
Og dit rolige blik
Dit nærvær der gjorde mig tryg og glad
Og dine varme knus da du omfavnede mig
Du dømte mig aldrig
Du elskede mig og du viste det
Jeg kan knap nok huske det
Men dine knus var perfekte
Du er her stadig men bare ikke hos mig
Hvor jeg ellers følte at du tilhørte
Men mennesker tilhører ikke hinanden
Og det ved jeg også godt
Jeg prøver at acceptere det
Og selvom jeg tænker på dig hver dag
Så er det ved at gå op for mig
At jeg heller ikke tilhører dig
Jeg tror at jeg har givet slip
Men inderst inde vil du jo altid være den bedste
Og jeg ville altid vælge dig frem for alt og alle
Også selvom at vi ikke har talt i flere år
Dec 20, 2015
Dec 20, 2015 at 12:44 PM UTC
Ord er vel lige så meget kunst som en streg på et lærred ?
eller er det bare mig der er helt væk
altså jeg tænker bare den måde du formulere dine ord på
den måde du bruger dine ord på
den måde du har taget tid til at vælge det perfekte ord
den måde du tænkt det inden du får det sagt
okay det er ikke alle der tænker før de taler men stadig det er vel os en slags kunst
der sidder nok folk derude og tænker hvad **** taler *** om kunst er noget der hænger på et galleri
der er nok også nogen der kan se hvad jeg mener
for hvad er kunst virkelig ?
Mar 21, 2015
Mar 21, 2015 at 4:32 PM UTC
Når døren er åben
Lader *** sit hår falde ned på ryggen
Sætter håret op stramt og godt
Lige på toppen af det perfekte ansigt
Det hele er lige og fint
Men hvad med indeni?
Når døren er åben
Lader *** sine kinder blusse rødt
Den kolde luft er som is men den feder ikke
Det er en perfekt rød farve
Det hele er rødt og fint
Men hvad med indeni?
Når døren er åben
Lader *** sig veje og måle
Folk kigger og beundre den bare hud
Den perfekte krop
Det hele er hvidt og fint
Men hvad med indeni?
Når døren er lukket
Lader *** tåren trille for nu er *** endelig alene
Her kigger folk ikke
Den perfekte krop som ryster indeni
Det hele er sørgeligt og fint på samme tid
Indeni er der mørkt og koldt
Lad en ny dag begynde
Apr 24, 2017
Apr 24, 2017 at 3:07 PM UTC
der er så mange ting der ikke giver mening
som ikke lægger sig som det perfekte puslespil
men i store bunker som faldende blade om efteråret
May 31, 2015
May 31, 2015 at 4:21 PM UTC
og med et enkelt **** i luften
svævede jeg hele vejen hjem
gav slip
på alle mine uforklarlige tanker
om os to
fordi jeg så dig jo
for fanden hvor jeg så jer
da du så fint placerede
dine perfekte læber mod hans
som for ham måske var en lynhurtig scoring
men for mig
en oase af tårer
efterfulgt af [sangen] på repeat
og sorg løbende helt ned igennem mine forfrosne fingerspidser
ligeledes brændende på mine våde kinder
og overalt i min krop
over dig
og jeg selv lige så
jeg stivnede
luftgennemgangen i min hals
slog dobbeltknuder
de dobbeltknuder du har lært mig
jeg fandt fænomenet i at trække vejret
som umuligt
ligesom alt andet er
fuldstændig umuligt
en kort spillefilmsscene
printet dybt i mit sind
jeg ryster og skælver ved tanken om
øjeblikket jeg så jer
og dine øjne fangede mine i mørket
og trængte helt indtil det dybeste sted i mig
hvad tænkte du egentlig?
da du så lige igennem mig
kunne du se smerten i mine øjne?
jeg husker mit syn som utroligt sløret den aften
men i dét øjeblik, har det aldrig været skarpere
Sep 5, 2016
Sep 5, 2016 at 5:20 PM UTC
Jager efter det uopnåelige
Jager efter det perfekte
Jager efter succes
Jager efter ?
Feb 17, 2015
Feb 17, 2015 at 4:05 PM UTC
Han kigger på mig med de der grønne øjne.
De der grønne øjne,
Som han ved jeg ikke kan stå for.
De minder mig om,
Tryghed, men jeg er også tryghedsnarkoman.
Varme, men jeg fryser også let.
Kærlighed, men jeg føler mig altid elsket.
Der er alligevel noget over dem,
Noget jeg ikke helt kan slippe.
De er ikke helt perfekte,
Men det er okay.
Det imperfekte er det tætteste på perfektion.
I mine øjne.
Apr 7, 2015
Apr 7, 2015 at 1:28 PM UTC