Submit your work, meet writers and drop the ads. Become a member
Victoria Wilhelm Aug 2019
I New York City;

i en afgangshal med himmelrum og stjerner som loft hopper en gruppe asiatiske piger i takt med højtaler announcements på deres side humper en krop forbi iklædt pink handsker og pink sko glaskrystaller i øjnene én enkelt glaskrystal for enden af stokken under det højthængende flag overhaler jakkesæt og mappedyr turister og gamle mennesker og små børn og alle dem der        altid bliver overhalet


I New York City;

på en gade der krydser med en anden ser jeg høje sko på det vinteroptrukne asfalt snefnug sætter sig fast i nyopsatte frisure jeg hører lyden af én enkelt hæl  der fastlåses i sprækkerne mellem fortovskanten og én flise der optræder mønstre i fortovets cement      mon alle på Manhattan bærer høje hæle i vintermånederne?


I New York City;

alle blikkene kører som elevatorer         op og ned
jeg tager trapperne op på perronen og jeg møder flere blikke



altid dette i New York City; (og alle andre steder)

blikke
blikke
øjne der løber op og ned af kroppe

min krop, der er så kold.


I New York City;

*
jeg går og jeg går jeg befinder mig på L, M og F toget jeg er på Union Square    igen  
jeg er på upper East Side køber franske bøger til et fransk-amerikansk oplæsnings-arrangement Rien ne s’oppose à la nuit, og New York City du viger heller ikke for natten ikke for blikke   ikke for nogen.

HVAD VIL DU GØRE?
TRÆDER OG TRAMPER
FOR AT KUNNE SE
DU KAN FÅ ALT
TRAMPER OG DRÆBER
TIL DE FALDER I BUNKER.
DINE CIGS HAR FÅET DIG
DIT HJERTE HAR KOLD.
TAGER PUSTEN FRA DIG
DRÆBER
TIL DE FALDER I HOBER
LIVSNYDER
DU ER KEDSOMHEDEN
- OVERHALER DIG SELV INDENOM.
ALLIGEVEL SKAL DU FEJES OP, BLOT FOR AT BLIVE SMINKET.
DU VIL OP TIL STJERNERNE, MEN DU ER IKKE HØJ NOK.
DU SNAKKER
OG SNAKKER
SNAKKER
MEN SIGER INTET ANDET END ORDLØSE LYDE.
DU GÅR UD I NATTENS DISTRAKTION.
SKRIGER
MEN DET ER NAT
OG JEG ER LIGEGLAD.
Døren åbner
Et skarpt hvidt lys blænder mit syn
Jeg ser intet andet
End blot hvidt lys
En overvældende følelse overhaler mig
Din dør er omsider åbnet
Jeg er lettet
Jeg er tryg
Det umulige var muligt
Jeg kan nu have ro i mit faldefærdige sind
Jeg kan nu supplere de søvnløse nætter med søvn
Men det er blot en illusion
Gid det dog bare var sådan det var
For jeg står fortsat over for den lukkede dør
Døren der umuligt kan åbnes op
Døren med 47 forskellige hængelåse
Der har 47 forskellige koder
Lad mig nu komme ind
Please, luk mig ind!
Men det er intet andet end umuligt
Jeg kommer ikke ind
Ikke før jeg har svaret på dine koder
For det jeg står overfor nu
Er den lukkede dør

— The End —