"overfor" poems
de er hårdt at sige farvel
til en du elsker
eller har elsket
lige meget hvad der bliver sagt
eller hvordan det bliver gjort
fordi ordet farvel er symbolet
på en afsked og ikke løsrivelse
i den forstand at man sagtens
kan sige farvel uden at give slip
og jeg tror aldrig helt at jeg har
sluppet dig
eller at du har sluppet mig
selvom vi sagde farvel for
længe længe siden
og jeg savner dig stadig
nogle gange når tiden går baglæns
og jeg mindes alle de gange du
rørte mig med dine lange fingre
og dit skæve smil der afslørede
skæve tænder
og jeg elskede hvert sekund med
dig
selv de sekunder hvor jeg havde
lyst til at rive dit hovede af
fordi du frustrede mig så meget
da du var inkompetent i forhold
til at være ærlig overfor dig selv
og mig
nu ville jeg bare ønske at jeg havde
holdt fast på dig og sørget for at
du følte dig tryg så du kunne være
ærlig
men nu ligger vi i to forskellige ender
af landet og savner hinanden
for vi ved ikke hvordan vi skal være
venner for det var vi vel egentlig aldrig
men jeg har ikke sluppet dig fri endnu
du vil stadig altid være min store kærlighed
og hvem ved om du finder din vej
ind i min radius igen
så vi kan smelte sammen
og ligge i din seng på en gade i København
og drømme om et mere spændene liv
men lige nu har du en anden
som ikke er mig
og selvom jeg godt ved at du ikke
elsker hende som du elsker mig
er det stadig kærlighed
og jeg elsker at du endelig har turde
at satse lidt på dig selv
for du ved jeg syntes du var det hele
værd, selvom du ikke selv kunne se
at du var andet end ét stort rod
du ved jeg ønsker dig alt det bedste
så indtil vi mødes igen
skal du vide at det altid er hårdt at
sige farvel
og da jeg fortalte dig at det var for sent
nu
var dét det sværeste jeg nogensinde har
gjort
fordi jeg ikke har givet slip endnu
Mar 13, 2016
Mar 13, 2016 at 5:21 PM UTC
din historie rodfæster en sandhed i mig
om cigarrøg og fremmede mennesker
deres magt over kønnet og min krop
i forestillingen;
jeg mister arme
jeg ser mit kød hvordan det forsvinder
(det nemme er at falde fra)
indersiden af låret
mavens rundhed brysternes buen ansigtets rene træk
mine læber; deres måde at skille på
nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud
i alle disse berøringer
disse berøringer
i én smeltet masse af hud og hår
*
I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt)
i minderne;
kun krop
kun krop
kun krop
*
der vokser et svigt i mig
i mine øjenvipper
når jeg græder tårer som rammer andres hudlag
diffunderer
fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem
vores relation er ikke andet end tag på hud
og afstumpede nik gennem bevoksede ***
*
I metroen;
altid metroen et ikke *** vi kører imod
et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet.
og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme;
attention à la marche en descendant du train
og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere på stemmer uden ansigter
på højtalermagt
end på alle de mennesker, jeg kender.
*
I metroen;
jeg er så træt af at være træt af hans opførsel
catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum
det må det gøre !
den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften,
og alle er usikre
må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind?
attention à ton corps et ta voix
du ved aldrig hvilket ansigt han bærer
*
det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig.
en forventning om
at blive catcallet
at mærke fremmede mænds hænder på min krop
at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i
at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen
*
jeg ved godt
at ikke alt er mit eget valg
*
og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang
og jeg skammer mig over skammen
den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger
*
du ventede engang på boulevard Saint-Denis
og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans
én hel nat
og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham
han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris
VI EJER IKKE HINANDEN
OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV
NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR
og ånder lettet op
bag en låst dør
Aug 22, 2019
Aug 22, 2019 at 9:08 AM UTC
forpustet eksistens, forkrampet hygge, udmattende omtanke, tung luft
akavet venskabelighed, fortumlet interaktion
ligger og skrumler rundt i mig selv lige pt, du ved
skriver digte der dernæst glemmes
'ved ærligt talt ikke, hvad der fremkaldte eller inspirerede dette'
føler mig som én den ene dag og en helt anden den næste
hvem er jeg overfor dig? tilbageblikkets endegyldige tvivl og
hjernens omdrejninger
smilende øjeblik,
derefter melankolsk
du fremvækker en mærkelig, blandet følelse
hvordan kan man mærke, hvorvidt øjeblikket er essentielt? kan hjernen
filtrere al støjen væk ?
tanken om, at alle disse mennesker en skønne dag
vil glemme mig.
glædelig fødselsdag!
farvel!
hvem er jeg uden dig
velkommen tilbage, fremmed følelse
velkendt person
farvel
Oct 24, 2015
Oct 24, 2015 at 6:22 PM UTC
jeg
skulle jo
have en lejlighed
på månen og få den
til at bevæge sig som en
meteor, gøre månen til et
måneskud mens jeg sad i
vinduet overfor mig og
vi så på hinandens
passioner. på
et tidspunkt
aftalte jeg
at give
mine øjne
en ny farve så
ofte jeg havde tid
til at lakere dem, jeg
aftalte at blive så god til
kunst at jeg kunne ryste
ametyst af mine hænder
uden at have egentlige
ideer. jeg skulle
kalde mig
cigaret-
fjæs fordi
mit ansigt nogle
gange gik i røg, når
det var for langt oppe
i skyerne og så skulle jeg
komme op at skændes, indtil
jeg plukkede en blomst fra
floden udenfor lejlighed-
en og bad mig lægge
den i et glas vand
indtil den
lugtede.
jeg ved at jeg overholder aftalen, måske, i det mindste.
Jan 12, 2015
Jan 12, 2015 at 5:06 PM UTC
omklamrende ligegyldighed
falsk sødme
hvem er hvor?
lysende stod du
omringet, omtåget
ubekymret? uberørt af følelserne
grotesk og ligegyldigt på samme tid
snore og livsliner og blodårer og røg
kan ens bedste og ens værste egenskab udligne hinanden?
konstant uligevægt
balancegang
besværlig ligegyldighed
vattet
hvor er vi? hvem er vi? overfor hinanden?
lysende sind, matte øjne
opgivne dagdrømme, sukkende potentiale
tung kontakt, fremmedgjort personlighed
klistret
hvem er vi? hvor er vi?
uvelkommen invitation (på eget initiativ)
robot-agtigt tvinges følelserne til at vakuum-pakke sig og fylde
intet
er vi? hvem?
Nov 7, 2015
Nov 7, 2015 at 11:28 AM UTC
at placere sig selv ud fra personerne omkring en
en dans; et liv
konstant vurdering og reevaluering
social opmærksomhed og pinagtighed og glæde og
hvordan ser du mig? jeg ændrer mig fra samtale til samtale
en kerne? hvem ved
jeg opdager nye ord hver dag, nye vinkler
for mig er verden ung
men i virkeligheden er det bare mig overfor jorden; relativt
Nov 14, 2015
Nov 14, 2015 at 4:36 PM UTC
at spænde ben for sig selv, slå knuder på sine samtaler, sin eksistens
kategorisere sig selv som et håbløst tilfælde og så give op
mentalt tysse på dialoger, trække sig ind under sin skal, sit skjold, som et skaldyr overfor havets bølger
knirkende knogler, vokseværk, under huden
som frø plantet i mørk, tung, tryg muld, en spire på vej op, skrøbeligt grøn og tillidsfuld
løb en risiko! dæmpet, som under et vattæppe
verden udenfor, der bankes snart på døren
hold vejret, nyd stilheden
livet venter
Nov 24, 2015
Nov 24, 2015 at 3:28 PM UTC
stop med at spille kold
blot fordi dit blod er blåt
stop med at spille dum
kun fordi du er bange
stop med at lyv overfor mig
hærlig er du ej, fordi du ikke vil være ærlig
stop med det
for du ødelægger det vi kunne ha'
så stop med at spille kold
blot fordi det er vinter.
Sep 12, 2014
Sep 12, 2014 at 6:48 PM UTC
Døren åbner
Et skarpt hvidt lys blænder mit syn
Jeg ser intet andet
End blot hvidt lys
En overvældende følelse overhaler mig
Din dør er omsider åbnet
Jeg er lettet
Jeg er tryg
Det umulige var muligt
Jeg kan nu have ro i mit faldefærdige sind
Jeg kan nu supplere de søvnløse nætter med søvn
Men det er blot en illusion
Gid det dog bare var sådan det var
For jeg står fortsat over for den lukkede dør
Døren der umuligt kan åbnes op
Døren med 47 forskellige hængelåse
Der har 47 forskellige koder
Lad mig nu komme ind
Please, luk mig ind!
Men det er intet andet end umuligt
Jeg kommer ikke ind
Ikke før jeg har svaret på dine koder
For det jeg står overfor nu
Er den lukkede dør
Dec 8, 2017
Dec 8, 2017 at 9:13 PM UTC
immun overfor
smertestillende i
en alder af 18 år
Jul 12, 2015
Jul 12, 2015 at 11:07 AM UTC