"overfor" poems - Hello Poetry

de er hårdt at sige farvel til en du elsker eller har elsket lige meget hvad der bliver sagt eller hvordan det bliver gjort fordi ordet farvel er symbolet på en afsked og ikke løsrivelse i den forstand at man sagtens kan sige farvel uden at give slip og jeg tror aldrig helt at jeg har sluppet dig eller at du har sluppet mig selvom vi sagde farvel for længe længe siden og jeg savner dig stadig nogle gange når tiden går baglæns og jeg mindes alle de gange du rørte mig med dine lange fingre og dit skæve smil der afslørede skæve tænder og jeg elskede hvert sekund med dig selv de sekunder hvor jeg havde lyst til at rive dit hovede af fordi du frustrede mig så meget da du var inkompetent i forhold til at være ærlig overfor dig selv og mig nu ville jeg bare ønske at jeg havde holdt fast på dig og sørget for at du følte dig tryg så du kunne være ærlig men nu ligger vi i to forskellige ender af landet og savner hinanden for vi ved ikke hvordan vi skal være venner for det var vi vel egentlig aldrig men jeg har ikke sluppet dig fri endnu du vil stadig altid være min store kærlighed og hvem ved om du finder din vej ind i min radius igen så vi kan smelte sammen og ligge i din seng på en gade i København og drømme om et mere spændene liv men lige nu har du en anden som ikke er mig og selvom jeg godt ved at du ikke elsker hende som du elsker mig er det stadig kærlighed og jeg elsker at du endelig har turde at satse lidt på dig selv for du ved jeg syntes du var det hele værd, selvom du ikke selv kunne se at du var andet end ét stort rod du ved jeg ønsker dig alt det bedste så indtil vi mødes igen skal du vide at det altid er hårdt at sige farvel og da jeg fortalte dig at det var for sent nu var dét det sværeste jeg nogensinde har gjort fordi jeg ikke har givet slip endnu

0

Mar 13, 2016

Mar 13, 2016 at 5:21 PM UTC

ungdomspoet

giv slip

de er hårdt at sige farvel til en du elsker eller har elsket lige meget hvad der bliver sagt eller hvordan det bliver gjort fordi ordet farvel er symbolet på en afsked og ikke løsrivelse i den forstand at man sagtens kan sige farvel uden at give slip og jeg tror aldrig helt at jeg har sluppet dig eller at du har sluppet mig selvom vi sagde farvel for længe længe siden og jeg savner dig stadig nogle gange når tiden går baglæns og jeg mindes alle de gange du rørte mig med dine lange fingre og dit skæve smil der afslørede skæve tænder og jeg elskede hvert sekund med dig selv de sekunder hvor jeg havde lyst til at rive dit hovede af fordi du frustrede mig så meget da du var inkompetent i forhold til at være ærlig overfor dig selv og mig nu ville jeg bare ønske at jeg havde holdt fast på dig og sørget for at du følte dig tryg så du kunne være ærlig men nu ligger vi i to forskellige ender af landet og savner hinanden for vi ved ikke hvordan vi skal være venner for det var vi vel egentlig aldrig men jeg har ikke sluppet dig fri endnu du vil stadig altid være min store kærlighed og hvem ved om du finder din vej ind i min radius igen så vi kan smelte sammen og ligge i din seng på en gade i København og drømme om et mere spændene liv men lige nu har du en anden som ikke er mig og selvom jeg godt ved at du ikke elsker hende som du elsker mig er det stadig kærlighed og jeg elsker at du endelig har turde at satse lidt på dig selv for du ved jeg syntes du var det hele værd, selvom du ikke selv kunne se at du var andet end ét stort rod du ved jeg ønsker dig alt det bedste så indtil vi mødes igen skal du vide at det altid er hårdt at sige farvel og da jeg fortalte dig at det var for sent nu var dét det sværeste jeg nogensinde har gjort fordi jeg ikke har givet slip endnu

62

din historie rodfæster en sandhed i mig om cigarrøg og fremmede mennesker deres magt over kønnet og min krop i forestillingen; jeg mister arme jeg ser mit kød hvordan det forsvinder (det nemme er at falde fra) indersiden af låret mavens rundhed brysternes buen ansigtets rene træk mine læber; deres måde at skille på nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud i alle disse berøringer disse berøringer i én smeltet masse af hud og hår * I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt) i minderne; kun krop kun krop kun krop * der vokser et svigt i mig i mine øjenvipper når jeg græder tårer som rammer andres hudlag diffunderer fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem vores relation er ikke andet end tag på hud og afstumpede nik gennem bevoksede *** * I metroen; altid metroen et ikke *** vi kører imod et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet. og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme; attention à la marche en descendant du train og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere på stemmer uden ansigter på højtalermagt end på alle de mennesker, jeg kender. * I metroen; jeg er så træt af at være træt af hans opførsel catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum det må det gøre ! den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften, og alle er usikre må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind? attention à ton corps et ta voix du ved aldrig hvilket ansigt han bærer * det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig. en forventning om at blive catcallet at mærke fremmede mænds hænder på min krop at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen * jeg ved godt at ikke alt er mit eget valg * og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang og jeg skammer mig over skammen den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger * du ventede engang på boulevard Saint-Denis og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans én hel nat og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris VI EJER IKKE HINANDEN OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR og ånder lettet op bag en låst dør

0

Aug 22, 2019

Aug 22, 2019 at 9:08 AM UTC

victoria-wilhelm

Om metroen

din historie rodfæster en sandhed i mig om cigarrøg og fremmede mennesker deres magt over kønnet og min krop i forestillingen; jeg mister arme jeg ser mit kød hvordan det forsvinder (det nemme er at falde fra) indersiden af låret mavens rundhed brysternes buen ansigtets rene træk mine læber; deres måde at skille på nu vender jeg dem altid på vrangen før jeg går ud i alle disse berøringer disse berøringer i én smeltet masse af hud og hår * I just want you to know (jeg ser ikke længere hendes ansigt) i minderne; kun krop kun krop kun krop * der vokser et svigt i mig i mine øjenvipper når jeg græder tårer som rammer andres hudlag diffunderer fra væske til følelse til en berøring to mennesker imellem vores relation er ikke andet end tag på hud og afstumpede nik gennem bevoksede *** * I metroen; altid metroen et ikke *** vi kører imod et transportmiddel der opsluger. du kan se det i øjnene på disse ”mennesker” i ikke-rummet. og ud på skinnerne, de drømmer, stigende over kanten. En stemme; attention à la marche en descendant du train og jeg retter opmærksomhed, for jeg stoler mere og mere på stemmer uden ansigter på højtalermagt end på alle de mennesker, jeg kender. * I metroen; jeg er så træt af at være træt af hans opførsel catcalling som fænomen, der stammer fra metroens ikke-rum det må det gøre ! den opslugende kraft, han kan lugte den den hænger i luften, og alle er usikre må man gerne efterlade sit liv inden man stiger ind? attention à ton corps et ta voix du ved aldrig hvilket ansigt han bærer * det er en forventning om at være utilpas, der bor i mig. en forventning om at blive catcallet at mærke fremmede mænds hænder på min krop at iklæde mig tøj jeg tør gå alene hjem i at sove på gulvet hos venner for at undgå natbussen * jeg ved godt at ikke alt er mit eget valg * og jeg brækker mig i metroen i en uber på gaden i min egen opgang og jeg skammer mig over skammen den skam forbundet med fremmedes ord og handlinger * du ventede engang på boulevard Saint-Denis og en mand spurgte dig om hvor meget du kostede for at være hans én hel nat og det tog mig én hel dag at forstå din tavshed overfor ham han kan ikke gå og forvente at alle kvinder på gaden potentielt kan være hans til den rette pris VI EJER IKKE HINANDEN OG JEG ER TRÆT AF MIG SELV NÅR JEG LØBER VEJEN FRA MIN METRO TIL MIN HOVEDDØR og ånder lettet op bag en låst dør

72

forpustet eksistens, forkrampet hygge, udmattende omtanke, tung luft akavet venskabelighed, fortumlet interaktion ligger og skrumler rundt i mig selv lige pt, du ved skriver digte der dernæst glemmes 'ved ærligt talt ikke, hvad der fremkaldte eller inspirerede dette' føler mig som én den ene dag og en helt anden den næste hvem er jeg overfor dig? tilbageblikkets endegyldige tvivl og hjernens omdrejninger smilende øjeblik, derefter melankolsk du fremvækker en mærkelig, blandet følelse hvordan kan man mærke, hvorvidt øjeblikket er essentielt? kan hjernen filtrere al støjen væk ? tanken om, at alle disse mennesker en skønne dag vil glemme mig. glædelig fødselsdag! farvel! hvem er jeg uden dig velkommen tilbage, fremmed følelse velkendt person farvel

0

Oct 24, 2015

Oct 24, 2015 at 6:22 PM UTC

en-anonym-skikkelse

fødselsdagsfejring og identitetskrise

forpustet eksistens, forkrampet hygge, udmattende omtanke, tung luft akavet venskabelighed, fortumlet interaktion ligger og skrumler rundt i mig selv lige pt, du ved skriver digte der dernæst glemmes 'ved ærligt talt ikke, hvad der fremkaldte eller inspirerede dette' føler mig som én den ene dag og en helt anden den næste hvem er jeg overfor dig? tilbageblikkets endegyldige tvivl og hjernens omdrejninger smilende øjeblik, derefter melankolsk du fremvækker en mærkelig, blandet følelse hvordan kan man mærke, hvorvidt øjeblikket er essentielt? kan hjernen filtrere al støjen væk ? tanken om, at alle disse mennesker en skønne dag vil glemme mig. glædelig fødselsdag! farvel! hvem er jeg uden dig velkommen tilbage, fremmed følelse velkendt person farvel

21

jeg skulle jo have en lejlighed på månen og få den til at bevæge sig som en meteor, gøre månen til et måneskud mens jeg sad i vinduet overfor mig og vi så på hinandens passioner. på et tidspunkt aftalte jeg at give mine øjne en ny farve så ofte jeg havde tid til at lakere dem, jeg aftalte at blive så god til kunst at jeg kunne ryste ametyst af mine hænder uden at have egentlige ideer. jeg skulle kalde mig cigaret- fjæs fordi mit ansigt nogle gange gik i røg, når det var for langt oppe i skyerne og så skulle jeg komme op at skændes, indtil jeg plukkede en blomst fra floden udenfor lejlighed- en og bad mig lægge den i et glas vand indtil den lugtede. jeg ved at jeg overholder aftalen, måske, i det mindste.

0

Jan 12, 2015

Jan 12, 2015 at 5:06 PM UTC

johanne-borup

lejlighed

jeg skulle jo have en lejlighed på månen og få den til at bevæge sig som en meteor, gøre månen til et måneskud mens jeg sad i vinduet overfor mig og vi så på hinandens passioner. på et tidspunkt aftalte jeg at give mine øjne en ny farve så ofte jeg havde tid til at lakere dem, jeg aftalte at blive så god til kunst at jeg kunne ryste ametyst af mine hænder uden at have egentlige ideer. jeg skulle kalde mig cigaret- fjæs fordi mit ansigt nogle gange gik i røg, når det var for langt oppe i skyerne og så skulle jeg komme op at skændes, indtil jeg plukkede en blomst fra floden udenfor lejlighed- en og bad mig lægge den i et glas vand indtil den lugtede. jeg ved at jeg overholder aftalen, måske, i det mindste.

37

omklamrende ligegyldighed falsk sødme hvem er hvor? lysende stod du omringet, omtåget ubekymret? uberørt af følelserne grotesk og ligegyldigt på samme tid snore og livsliner og blodårer og røg kan ens bedste og ens værste egenskab udligne hinanden? konstant uligevægt balancegang besværlig ligegyldighed vattet hvor er vi? hvem er vi? overfor hinanden? lysende sind, matte øjne opgivne dagdrømme, sukkende potentiale tung kontakt, fremmedgjort personlighed klistret hvem er vi? hvor er vi? uvelkommen invitation (på eget initiativ) robot-agtigt tvinges følelserne til at vakuum-pakke sig og fylde intet er vi? hvem?

0

Nov 7, 2015

Nov 7, 2015 at 11:28 AM UTC

en-anonym-skikkelse

?

omklamrende ligegyldighed falsk sødme hvem er hvor? lysende stod du omringet, omtåget ubekymret? uberørt af følelserne grotesk og ligegyldigt på samme tid snore og livsliner og blodårer og røg kan ens bedste og ens værste egenskab udligne hinanden? konstant uligevægt balancegang besværlig ligegyldighed vattet hvor er vi? hvem er vi? overfor hinanden? lysende sind, matte øjne opgivne dagdrømme, sukkende potentiale tung kontakt, fremmedgjort personlighed klistret hvem er vi? hvor er vi? uvelkommen invitation (på eget initiativ) robot-agtigt tvinges følelserne til at vakuum-pakke sig og fylde intet er vi? hvem?

23

at placere sig selv ud fra personerne omkring en en dans; et liv konstant vurdering og reevaluering social opmærksomhed og pinagtighed og glæde og hvordan ser du mig? jeg ændrer mig fra samtale til samtale en kerne? hvem ved jeg opdager nye ord hver dag, nye vinkler for mig er verden ung men i virkeligheden er det bare mig overfor jorden; relativt

0

Nov 14, 2015

Nov 14, 2015 at 4:36 PM UTC

en-anonym-skikkelse

fredag den trettende / lørdag den fjortende

at placere sig selv ud fra personerne omkring en en dans; et liv konstant vurdering og reevaluering social opmærksomhed og pinagtighed og glæde og hvordan ser du mig? jeg ændrer mig fra samtale til samtale en kerne? hvem ved jeg opdager nye ord hver dag, nye vinkler for mig er verden ung men i virkeligheden er det bare mig overfor jorden; relativt

9

at spænde ben for sig selv, slå knuder på sine samtaler, sin eksistens kategorisere sig selv som et håbløst tilfælde og så give op mentalt tysse på dialoger, trække sig ind under sin skal, sit skjold, som et skaldyr overfor havets bølger knirkende knogler, vokseværk, under huden som frø plantet i mørk, tung, tryg muld, en spire på vej op, skrøbeligt grøn og tillidsfuld løb en risiko! dæmpet, som under et vattæppe verden udenfor, der bankes snart på døren hold vejret, nyd stilheden livet venter

0

Nov 24, 2015

Nov 24, 2015 at 3:28 PM UTC

en-anonym-skikkelse

lonerism

at spænde ben for sig selv, slå knuder på sine samtaler, sin eksistens kategorisere sig selv som et håbløst tilfælde og så give op mentalt tysse på dialoger, trække sig ind under sin skal, sit skjold, som et skaldyr overfor havets bølger knirkende knogler, vokseværk, under huden som frø plantet i mørk, tung, tryg muld, en spire på vej op, skrøbeligt grøn og tillidsfuld løb en risiko! dæmpet, som under et vattæppe verden udenfor, der bankes snart på døren hold vejret, nyd stilheden livet venter

9

stop med at spille kold blot fordi dit blod er blåt stop med at spille dum kun fordi du er bange stop med at lyv overfor mig hærlig er du ej, fordi du ikke vil være ærlig stop med det for du ødelægger det vi kunne ha' så stop med at spille kold blot fordi det er vinter.

0

Sep 12, 2014

Sep 12, 2014 at 6:48 PM UTC

annacharlotte

Untitled

stop med at spille kold blot fordi dit blod er blåt stop med at spille dum kun fordi du er bange stop med at lyv overfor mig hærlig er du ej, fordi du ikke vil være ærlig stop med det for du ødelægger det vi kunne ha' så stop med at spille kold blot fordi det er vinter.

10

Døren åbner Et skarpt hvidt lys blænder mit syn Jeg ser intet andet End blot hvidt lys En overvældende følelse overhaler mig Din dør er omsider åbnet Jeg er lettet Jeg er tryg Det umulige var muligt Jeg kan nu have ro i mit faldefærdige sind Jeg kan nu supplere de søvnløse nætter med søvn Men det er blot en illusion Gid det dog bare var sådan det var For jeg står fortsat over for den lukkede dør Døren der umuligt kan åbnes op Døren med 47 forskellige hængelåse Der har 47 forskellige koder Lad mig nu komme ind Please, luk mig ind! Men det er intet andet end umuligt Jeg kommer ikke ind Ikke før jeg har svaret på dine koder For det jeg står overfor nu Er den lukkede dør

0

Dec 8, 2017

Dec 8, 2017 at 9:13 PM UTC

Josefine

Den lukkede dør

Døren åbner Et skarpt hvidt lys blænder mit syn Jeg ser intet andet End blot hvidt lys En overvældende følelse overhaler mig Din dør er omsider åbnet Jeg er lettet Jeg er tryg Det umulige var muligt Jeg kan nu have ro i mit faldefærdige sind Jeg kan nu supplere de søvnløse nætter med søvn Men det er blot en illusion Gid det dog bare var sådan det var For jeg står fortsat over for den lukkede dør Døren der umuligt kan åbnes op Døren med 47 forskellige hængelåse Der har 47 forskellige koder Lad mig nu komme ind Please, luk mig ind! Men det er intet andet end umuligt Jeg kommer ikke ind Ikke før jeg har svaret på dine koder For det jeg står overfor nu Er den lukkede dør

24

immun overfor smertestillende i en alder af 18 år

0

Jul 12, 2015

Jul 12, 2015 at 11:07 AM UTC

kristine-jensen

ung immunitet

immun overfor smertestillende i en alder af 18 år

3