"oppe" poems - Hello Poetry

Det her er ikke et normalt eventyr. Det her er et anderledes eventyr, noget du ikke har set før. Det handler om en prinsesse der bor i et slot, langt langt borte. *** er fanget bag tremmer og vogtet af en ildspydende drage. Vi venter i tusinde lange år. Kommer han mon? En dag, en solskinsfyldt dag, kommer han ridende. Prinsen. På sin hvide hest med den flaprende smukke manke. Han svinger sit sværd. Han falder og rejser sig ædelt op igen. Han overvinder dragen og løber op af trapperne. Oppe i kammeret sidder prinsessen. Solen skinner igennem vinduet på hendes lange lyse hår. Hendes hjerte banker. Det banker for prinsen. Han tager hendes hånd. Kysser den blidt. Nede i gården venter den hvide hest. Ja for den venter selvfølgelig. På prinsen. De ridder mod hans rige. De ridder mod solnedgangen. De to. Mod en lykkelig slutning.

0

Dec 9, 2016

Dec 9, 2016 at 5:21 AM UTC

teresa-lykke-falk-jakobsen

Det her er ikke et normalt eventyr

Det her er ikke et normalt eventyr. Det her er et anderledes eventyr, noget du ikke har set før. Det handler om en prinsesse der bor i et slot, langt langt borte. *** er fanget bag tremmer og vogtet af en ildspydende drage. Vi venter i tusinde lange år. Kommer han mon? En dag, en solskinsfyldt dag, kommer han ridende. Prinsen. På sin hvide hest med den flaprende smukke manke. Han svinger sit sværd. Han falder og rejser sig ædelt op igen. Han overvinder dragen og løber op af trapperne. Oppe i kammeret sidder prinsessen. Solen skinner igennem vinduet på hendes lange lyse hår. Hendes hjerte banker. Det banker for prinsen. Han tager hendes hånd. Kysser den blidt. Nede i gården venter den hvide hest. Ja for den venter selvfølgelig. På prinsen. De ridder mod hans rige. De ridder mod solnedgangen. De to. Mod en lykkelig slutning.

25

Tristhedens falske dråber brager mod glaspartiet. Han bliver i tvivl om det er hans sind eller ruden, der holder ham fra fristelsen. Han står ude midt i natten. Hans ånde bliver til en tåge, der bliver til et minde, der dækker den fraværende himmel. De ikke eksisterende stjerner, får ham til at bemærke, at intet er som før. Intet er som den aften, hvor stjernerne lå på jorden og vandet oppe i himlen. Tristhedens falske dråber brager mod glaspartiet. Ruden splintrer og han er ikke bange. Han bliver omringet af vand, der bliver til hænder, der presser alt liv ud af ham. Han kærtegner hænderne, for de får ham til at indse, at alt er som før. Alt er som den aften, hvor stjernerne lå på jorden og vandet oppe i himlen. f.b

0

May 9, 2014

May 9, 2014 at 3:40 AM UTC

FrederikBartho

Oceaner af hende

Tristhedens falske dråber brager mod glaspartiet. Han bliver i tvivl om det er hans sind eller ruden, der holder ham fra fristelsen. Han står ude midt i natten. Hans ånde bliver til en tåge, der bliver til et minde, der dækker den fraværende himmel. De ikke eksisterende stjerner, får ham til at bemærke, at intet er som før. Intet er som den aften, hvor stjernerne lå på jorden og vandet oppe i himlen. Tristhedens falske dråber brager mod glaspartiet. Ruden splintrer og han er ikke bange. Han bliver omringet af vand, der bliver til hænder, der presser alt liv ud af ham. Han kærtegner hænderne, for de får ham til at indse, at alt er som før. Alt er som den aften, hvor stjernerne lå på jorden og vandet oppe i himlen. f.b

5

Så sidder vi her igen Oppe men stadig nede Det grå slør dækker dit ansigt Hver onsdag Jeg kigger op og møder dit blik Men når verden udenfor altid rager til sig, så sidder vi her Torsdag Romantisk Skulle man tro Vi åbner øjnene op og lever videre fra igår Ak man kunne ønske andet Rugbrødsmadder er rådighedens beløb lige nu Rødvinssjatterne fra weekendens strabadser afmærker sig på dugen Fredag og fri Her finder den nådesløse halvtomme kærlighed sig tid Til dig Til mig Fristelser skal jo stilles og med sprit og vin i blodet, går det let Vi lever og dog ikke Vi er levende døde Men vi er to Os to Mandag Glansbilledet gemmes ikke væk, for det har aldrig været fremme Ord over mad er ikke noget vi gør i Men i tavshed er vi verdens mestre Tirsdag sker det Ikke Byens larm en tidlig morgen Togets forsinkelser minder mig om livets selvfølger, som jeg går og venter på Nøglen drejes i Onsdag

0

Jan 22, 2017

Jan 22, 2017 at 3:12 PM UTC

teresa-lykke-falk-jakobsen

Ugens dage

Så sidder vi her igen Oppe men stadig nede Det grå slør dækker dit ansigt Hver onsdag Jeg kigger op og møder dit blik Men når verden udenfor altid rager til sig, så sidder vi her Torsdag Romantisk Skulle man tro Vi åbner øjnene op og lever videre fra igår Ak man kunne ønske andet Rugbrødsmadder er rådighedens beløb lige nu Rødvinssjatterne fra weekendens strabadser afmærker sig på dugen Fredag og fri Her finder den nådesløse halvtomme kærlighed sig tid Til dig Til mig Fristelser skal jo stilles og med sprit og vin i blodet, går det let Vi lever og dog ikke Vi er levende døde Men vi er to Os to Mandag Glansbilledet gemmes ikke væk, for det har aldrig været fremme Ord over mad er ikke noget vi gør i Men i tavshed er vi verdens mestre Tirsdag sker det Ikke Byens larm en tidlig morgen Togets forsinkelser minder mig om livets selvfølger, som jeg går og venter på Nøglen drejes i Onsdag

32

Højt højt oppe. Stadig under skyerne. Hvis du kigger ned, Flyder der lysende plader rundt i vandet. Intet kan sammenlignes, intet er smukkere end disse lysende byer, lysende biler, lysende drømme. Byen reflekteres i mine øjne, har jeg set noget lignende? Mine tanker går i stå, forundret. Det er smukt. Jeg er tom, alt rundt om er sort, pånær lyskæder som binder byen sammen, lysdioder danser ballet på indersiden af mine øjne. Det burde hedde hornminder i stedet for hornhinder. Jeg glemmer nok aldrig byens liv, dengang blev jeg liv. Mange kilometer oppe i luften, oppe i himlen, svævende omkring essensen af jorden. Her er jeg nu, hvor er du? Kigger du op i uendeligheden, intetheden, tænker du på mig flyvende, dig flyvende? Jeg er sikker på mine øjne for dig virkede anderledes, jeg havde ikke den lysende by i øjnene, mine ben var låst fast til land, selvom mine tanker fløj. Der stod du helt klart, uden en fejl på dit ydre, og fremsatte at intet længere var i dit indre. Du skulle have set din by oppe fra, du ville forstå hvor mine tanker stammede fra. Alt er så smukt oppe fra, men nogle gange skal man opleve det grimme ude fra, for at tegne billedet der kommer inde fra. Nu er jeg på land, og vi er igen kilometer fra hinanden, det er sådan det må være, så jeg vil nu huske dine blå øjne sorte, og dit “smil". Da vi nu igen i fortiden var til, for at imødekomme fremtiden

0

Apr 12, 2018

Apr 12, 2018 at 4:00 PM UTC

HazelLamb

Horn(minder).

Højt højt oppe. Stadig under skyerne. Hvis du kigger ned, Flyder der lysende plader rundt i vandet. Intet kan sammenlignes, intet er smukkere end disse lysende byer, lysende biler, lysende drømme. Byen reflekteres i mine øjne, har jeg set noget lignende? Mine tanker går i stå, forundret. Det er smukt. Jeg er tom, alt rundt om er sort, pånær lyskæder som binder byen sammen, lysdioder danser ballet på indersiden af mine øjne. Det burde hedde hornminder i stedet for hornhinder. Jeg glemmer nok aldrig byens liv, dengang blev jeg liv. Mange kilometer oppe i luften, oppe i himlen, svævende omkring essensen af jorden. Her er jeg nu, hvor er du? Kigger du op i uendeligheden, intetheden, tænker du på mig flyvende, dig flyvende? Jeg er sikker på mine øjne for dig virkede anderledes, jeg havde ikke den lysende by i øjnene, mine ben var låst fast til land, selvom mine tanker fløj. Der stod du helt klart, uden en fejl på dit ydre, og fremsatte at intet længere var i dit indre. Du skulle have set din by oppe fra, du ville forstå hvor mine tanker stammede fra. Alt er så smukt oppe fra, men nogle gange skal man opleve det grimme ude fra, for at tegne billedet der kommer inde fra. Nu er jeg på land, og vi er igen kilometer fra hinanden, det er sådan det må være, så jeg vil nu huske dine blå øjne sorte, og dit “smil". Da vi nu igen i fortiden var til, for at imødekomme fremtiden

12

Klokken er lidt i fire Jeg er lysvågen Måske er det fuglenes sang som holder mig oppe Eller måske er det den store måne som lyser lige foran mit vindue Nogle gange går den væk og så savner jeg den Åh hvor jeg ville ønske at jeg kunne sove

0

Jun 3, 2015

Jun 3, 2015 at 4:12 PM UTC

Emmamarie

Lad mig sove

Klokken er lidt i fire Jeg er lysvågen Måske er det fuglenes sang som holder mig oppe Eller måske er det den store måne som lyser lige foran mit vindue Nogle gange går den væk og så savner jeg den Åh hvor jeg ville ønske at jeg kunne sove

6

HAR JEG RENT MEL I POSEN? ELLER VÅGNER JEG OP MED PSYKOSEN? KALD MIG EN LÆGE - JEG STILLER DIAGNOSEN OG NÅR JEG SER PROBLEMER FORHØJER JEG DOSEN FOR VI POPPER PILLER SOM VI POPPER BUMSER EGENTLIG ER VI BARE EN FLOK POPPEDE BUMSER MED HOVEDET SÅ LANGT OPPE I DAMENUMSER AT VI HAR SVÆRT VED AT SE JERES HUNDEKUNSTER DJÆVLEN LUKKER MIG IND I SIT PARADIS STIKKER KNIVEN I MIN SPAREGRIS SÅ JEG KAN KØBE DRINKS TIL OVERPRIS OG UNDERSTREGE AT JEG ER MIN EGEN NEMISIS (f.b.)

0

Mar 2, 2016

Mar 2, 2016 at 6:02 PM UTC

FrederikBartho

POPKULTUR

HAR JEG RENT MEL I POSEN? ELLER VÅGNER JEG OP MED PSYKOSEN? KALD MIG EN LÆGE - JEG STILLER DIAGNOSEN OG NÅR JEG SER PROBLEMER FORHØJER JEG DOSEN FOR VI POPPER PILLER SOM VI POPPER BUMSER EGENTLIG ER VI BARE EN FLOK POPPEDE BUMSER MED HOVEDET SÅ LANGT OPPE I DAMENUMSER AT VI HAR SVÆRT VED AT SE JERES HUNDEKUNSTER DJÆVLEN LUKKER MIG IND I SIT PARADIS STIKKER KNIVEN I MIN SPAREGRIS SÅ JEG KAN KØBE DRINKS TIL OVERPRIS OG UNDERSTREGE AT JEG ER MIN EGEN NEMISIS (f.b.)

13

Parlamentarisme rimer ikke på Flertalsdiktatur Men i mit snævre hoved Kommer det til syne på tur patriarken er autoritær De lyver oppe på borgen Synger sange om at være os nær Efterlader os til sorgen Relevansen er ligegyldig De lod en matriark drage stemmer Væltede patriarken med alle lemmer Bankede hele folket ned Som endnu et af borgens spil Det er ligegyldigt hvad de siger Man kan da ikke have en statsminister Til at støtte vores piger Kampen for feminisme Blev hurtigt frosset af hans isse De har fandme bare at holde kæft Ingen af dem burde arbejde i den gesjæft De skal alle brænde en dag Skærsilden lader ingen gå tilbag' De kan alle spinne som de vil Men en dag så er det **** som et spil De ender deres omgang Synger den samme sang Skattesnydere alle sammen Jeg føler mig så vammel En dag skal jeg stemme Om min tanke vil væmme? Jeg stemmer blankt Mens jeg lytter til skambankt

0

Feb 25, 2015

Feb 25, 2015 at 4:06 AM UTC

amalie-kjr-andersen

luderpiksvin

Parlamentarisme rimer ikke på Flertalsdiktatur Men i mit snævre hoved Kommer det til syne på tur patriarken er autoritær De lyver oppe på borgen Synger sange om at være os nær Efterlader os til sorgen Relevansen er ligegyldig De lod en matriark drage stemmer Væltede patriarken med alle lemmer Bankede hele folket ned Som endnu et af borgens spil Det er ligegyldigt hvad de siger Man kan da ikke have en statsminister Til at støtte vores piger Kampen for feminisme Blev hurtigt frosset af hans isse De har fandme bare at holde kæft Ingen af dem burde arbejde i den gesjæft De skal alle brænde en dag Skærsilden lader ingen gå tilbag' De kan alle spinne som de vil Men en dag så er det **** som et spil De ender deres omgang Synger den samme sang Skattesnydere alle sammen Jeg føler mig så vammel En dag skal jeg stemme Om min tanke vil væmme? Jeg stemmer blankt Mens jeg lytter til skambankt

32

*du vejede mig i kilo og gram, men jeg syede dine englevinger sammen og, nu flyver du så smuk og har, indset at jeg vejer mere end, dine vinger kan holde oppe. (e.k.j.)*

0

Jan 24, 2015

Jan 24, 2015 at 3:02 PM UTC

Perfektionist

A-

*du vejede mig i kilo og gram, men jeg syede dine englevinger sammen og, nu flyver du så smuk og har, indset at jeg vejer mere end, dine vinger kan holde oppe. (e.k.j.)*

6

jeg skulle jo have en lejlighed på månen og få den til at bevæge sig som en meteor, gøre månen til et måneskud mens jeg sad i vinduet overfor mig og vi så på hinandens passioner. på et tidspunkt aftalte jeg at give mine øjne en ny farve så ofte jeg havde tid til at lakere dem, jeg aftalte at blive så god til kunst at jeg kunne ryste ametyst af mine hænder uden at have egentlige ideer. jeg skulle kalde mig cigaret- fjæs fordi mit ansigt nogle gange gik i røg, når det var for langt oppe i skyerne og så skulle jeg komme op at skændes, indtil jeg plukkede en blomst fra floden udenfor lejlighed- en og bad mig lægge den i et glas vand indtil den lugtede. jeg ved at jeg overholder aftalen, måske, i det mindste.

0

Jan 12, 2015

Jan 12, 2015 at 5:06 PM UTC

johanne-borup

lejlighed

jeg skulle jo have en lejlighed på månen og få den til at bevæge sig som en meteor, gøre månen til et måneskud mens jeg sad i vinduet overfor mig og vi så på hinandens passioner. på et tidspunkt aftalte jeg at give mine øjne en ny farve så ofte jeg havde tid til at lakere dem, jeg aftalte at blive så god til kunst at jeg kunne ryste ametyst af mine hænder uden at have egentlige ideer. jeg skulle kalde mig cigaret- fjæs fordi mit ansigt nogle gange gik i røg, når det var for langt oppe i skyerne og så skulle jeg komme op at skændes, indtil jeg plukkede en blomst fra floden udenfor lejlighed- en og bad mig lægge den i et glas vand indtil den lugtede. jeg ved at jeg overholder aftalen, måske, i det mindste.

37

dem der af alle eller ingen grund er oppe om natten mens det dæmpende tæppe af mørke synger alle til køjs de åbne øjne i natten dem der ikke burde være men alligevel er dem der har mest at tænke over og mest af alt burde sove

0

May 31, 2015

May 31, 2015 at 4:28 PM UTC

sofieesmeralda

8//

dem der af alle eller ingen grund er oppe om natten mens det dæmpende tæppe af mørke synger alle til køjs de åbne øjne i natten dem der ikke burde være men alligevel er dem der har mest at tænke over og mest af alt burde sove

10

jeg kunne mærke dig du ikke led af den samme besættelse som før din afhænghed af mig, var aftaget din påtagenhed var indsunket og var nu mere uigenkendelig end hidtil før dit kolde blod var steget dig til hovdet, og holdte dit hjerte så koldt som en lukket fryser jeg kunne mærke, at det jeg før fandt irriterende og påtrængende nu var gået hen og blevet et savn for mig du var det jeg savnede du var den som jeg altid ledte efter, som en travl kvinde der ledte efter sine nøgler du var ham der holdte mig oppe, også når jeg ikke selv vidste det og nu kan jeg mærke at du er ham der holder mig nede, og nu ved jeg det og det føltes som om du var den eneste ene for mig også selvom jeg ved du ikke er tæt på at være det

0

Nov 15, 2014

Nov 15, 2014 at 4:03 PM UTC

annacharlotte

de følelser der aldrig så lyset

jeg kunne mærke dig du ikke led af den samme besættelse som før din afhænghed af mig, var aftaget din påtagenhed var indsunket og var nu mere uigenkendelig end hidtil før dit kolde blod var steget dig til hovdet, og holdte dit hjerte så koldt som en lukket fryser jeg kunne mærke, at det jeg før fandt irriterende og påtrængende nu var gået hen og blevet et savn for mig du var det jeg savnede du var den som jeg altid ledte efter, som en travl kvinde der ledte efter sine nøgler du var ham der holdte mig oppe, også når jeg ikke selv vidste det og nu kan jeg mærke at du er ham der holder mig nede, og nu ved jeg det og det føltes som om du var den eneste ene for mig også selvom jeg ved du ikke er tæt på at være det

13

nogle gange glemmer mit hjerte at slå når tiden pludselig står meget stille jeg ligner mest af alt et spøgelse der lister rundt på glasskår af knuste ***** flasker mens livet langsomt bliver suget ud af min tomme blege krop men der findes også dage som suser forbi hvor mit hjerte pumper dobbelt så meget blod ud som det burde til mine blå vener er ved at sprænges og jeg kan mærke at det banker helt oppe i halsen mit hjerte banker for dig og når du forlader mig så er der ikke længere noget at banke for det vil aldrig være besværet nok at arbejde så hårdt blot for at holde mig i live så hver gang du forlader mig dør jeg en lille smule

0

Dec 19, 2015

Dec 19, 2015 at 7:38 PM UTC

ungdomspoet

hjertets funktion

nogle gange glemmer mit hjerte at slå når tiden pludselig står meget stille jeg ligner mest af alt et spøgelse der lister rundt på glasskår af knuste ***** flasker mens livet langsomt bliver suget ud af min tomme blege krop men der findes også dage som suser forbi hvor mit hjerte pumper dobbelt så meget blod ud som det burde til mine blå vener er ved at sprænges og jeg kan mærke at det banker helt oppe i halsen mit hjerte banker for dig og når du forlader mig så er der ikke længere noget at banke for det vil aldrig være besværet nok at arbejde så hårdt blot for at holde mig i live så hver gang du forlader mig dør jeg en lille smule

15

Vi var oppe at flyve, men nu lander vi! Lander du, lander jeg. Dit ja blev et nej. Så hvor fra letter vi, og hvorhenne ender vi? For ja, hvor i verden lander de? Når vi er dem, og "de" er "vi"!

0

Jul 31, 2017

Jul 31, 2017 at 11:55 AM UTC

HazelLamb

Flyvetur

Vi var oppe at flyve, men nu lander vi! Lander du, lander jeg. Dit ja blev et nej. Så hvor fra letter vi, og hvorhenne ender vi? For ja, hvor i verden lander de? Når vi er dem, og "de" er "vi"!

6