"omslutter" poems
Du samlede mig op.
Stykke for stykke.
Jeg er ikke hel, men det er okay.
At spejle mig i dine nat-klare øjne heler mere end tiden nogensinde vil
og det sendte et samsurium af alt det gode verden stadig gemmer på
igennem mine glasknogler og trætte organer,
der langsomt heledes når mine isblå negle forenden af mine fingre
trykkedes i din ferskenbløde hånd.
Endeligt var det rigtigt.
Endeligt er jeg hjemme.
Endeligt kan jeg mærke dig,
beundre din marmor-hud hvorunder toner af liv, jeg ellers aldrig har hørt, spilles.
Et endeligt øjeblik, hvor lyset slipper ind, og jeg har det som om,
at der vokser fløjls roser i min krop.
Natten omslutter os med ét og jeg ser igennem dine øjne.
Tegner ekliptika langs din rygsøjle.
Endeligt flyver vi.
Ikke længere skal vi forestille os.
Endeligt.
Jul 22, 2015
Jul 22, 2015 at 3:03 PM UTC
Natten omslutter os som ringe af stål.
Jeg vil se igennem dine øjne,
transparent hele vejen.
Gennembore dine organer og sprænge rygsøjlen.
Tåget og tung af medicin ser jeg dig.
Mørke og reptiløjne.
Kolde som sne. Kyniske.
Solsystemet danser over jorden af bregner.
Man er forpligtet til at tænke håbefuldt,
men jeg tænker ikke håbefuldt.
- men famler i blinde med kolde hænder.
Isblå negle og blodmangel.
Lad os gå sammen, tænker jeg,
men tier.
Sætter mig i stedet sammen med de andre
og vi klipper huller i hinandens hud.
Septembers fjerne varme sætter lys i mine øjne og
drager mig ud i natten.
Lyset erstattes af kulørt neon og tager pusten fra mig.
Der er en indebrændt stemme i min hals
og for enden af halsen sidder munden.
Tungen slår knuder og jeg kan næsten ikke,
men med sammenbidte tænder, skriger jeg.
Efter hvad aner jeg ikke.
Inhalerer det sidste marv ud af dagen
og hoster den ud med bræk.
Samfundet er dødt,
og jeg vil ikke længere forestille mig livet
med lungerne fyldte af kviksølv.
Jovist har vi været i det grønne. Jovist.
Jeg kom til festen i den sorte nat. Natten af ramaskrig.
Jeg ligger søvnløs i mælkevejen
diffust omsværmet af natteravne og stjerneskud.
Stjernedød.
Jeg lytter til deres stemmer,
ser dem igennem øjnene
og på et tidspunkt går jeg hjem.
Dec 21, 2014
Dec 21, 2014 at 4:24 PM UTC
En strøm af glæde i gennem min krop.
En ekstatisk glæde ud i fingerspidserne.
en øl, to øl.
et smil bliver til grin
en berøring bliver til kys
et skridt bliver til løb
Løb igennem gader
febrilske hænder
lystige blikke
let
flyvende
lykkelig i et tog mod endestationen
En del af noget, en del af dig
nattens mørke omslutter vores kroppe
toget bumler ud i mørket
med øjene mod livet
i mørke er alle bange
Ikke os for vi er børn af mørket
rodløse børn hånd i hånd
alligevel ikke
et hjem i din favn
kærlighed formet af dig
et silkebånd binder vores blod sammen
vi er ikke ét
vi, vi er én.
Apr 4, 2015
Apr 4, 2015 at 3:49 PM UTC
Stor og stærk som en marmorsten,
Hans blå bedrageriske øjne.
Facaden dækker den pinefulde leen
Samt de enigmatiske løgne.
Overvældende følelse af ansvarlighed;
Forventningerne er høje.
Det skyller ind over hans dyster sind,
Han lader sig nu bøje.
Den urene og maliciøse ravn,
Omslutter hans inkurable krop.
Ølflasker i hans favn,
Stakkels fyr kan ikke holde op.
Svagt blinkende gadelygter,
Viser vejen til sandheden; livets fjende.
Den han med hele hjertet frygter,
Hvornår ville denne lidelse ende?
- Lejla Hott
May 27, 2019
May 27, 2019 at 6:21 AM UTC